Katrine Axholm: Hvis jeg elsker mig selv, hvad skal jeg så med et parforhold?

 

Katrine Axholm: Hvis jeg elsker mig selv, hvad skal jeg så med et parforhold?

Fotograf Stine Heilmann

www.axholm.com
Jeg har fået en del mails med spørgsmål og kommentarer til mit sidste nyhedsbrev om at elske sig selv, som det vigtigste af alt. Hvis du også har undret dig over, hvad parforholdet overhovedet skal til for, hvis det er nok at elske sig selv og ikke så vigtigt hvem man så er kæreste eller gift med, så læs med her.

Når vi vælger at leve sammen med et andet menneske, så er vi naturligvis afhængige af det menneske. At han opfører sig ordenligt (det meste af tiden), at hun er til at regne med. At han er din tillid værdig. At I deler op- og nedture. At I begge deltager og bidrager i forholdet og familien. At der er gensidig respekt og at I begge yder en indsats for kærligheden. Det er, som skrevet ovenfor, en afhængighed. Forskellen på den afhængighed og den jeg beskrev i sidste nyhedsbrev er, at denne afhængighed er sund. Det er to voksne mennesker som vælger at leve tæt sammen eller stifte en familie og som derfor involverer sig i hinanden.

Det er en voksen og sund afhængighed, fordi ingen går til grunde, når der er udfordringer i forholdet eller hvis det  går i stykker. Ingen tager et brud personligt eller føler sig uelskelig og værdiløs fordi hun/han bliver forladt. Det er ikke et barns følelser i en voksen krop, som er på spil. Det er to voksne mennesker som vælger at leve sammen, selvom de i bund og grund ikke har brug for hinanden.

Det er forskellen. De har ikke brug for hinanden. De beriger hinanden, udvikler sig sammen og hver for sig, men de kan sagtens undvære hinanden. Det har de bare ikke lyst til. Derfor er de sammen.

Behov og grænser
Langt de fleste mennesker har en forestilling om at deres partner skal opfylde deres behov. Gøre dem lykkelige. Give dem det de har brug for. Når jeg udfordrer denne forestilling om kærligheden, så bliver det ofte provokerende og de bliver i tvivl om, hvad meningen så overhovedet er med kærligheden? Hvis vi kan og skal give os selv det hele. Hvis vi er ene ansvarlige for os selv og selv “vælger”, hvordan vi oplever det den anden gør. Hvorfor så samværet?

Lidt populært kunne man sige at kærlighed er et add on til dit liv. Vi har ikke længere brug for hinanden praktisk, økonomisk eller religiøst. Ikke som i tidligere tider.
Derfor vælger vi selv parforholdet og kærligheden. Det er det dejlige og ofte også udfordrende flødeskum (med indlagte håndgranater) i det liv, som du selv er herre over. Du skaber selv din tilværelse på godt og ondt. Det du oplever i verden handler om dig selv. Hvis du tror verden er fuld af svigt, så vil det være det du oplever. Hvis du tror på at verden er fuld af kærlighed, så vil det være lige netop det du møder.

Vi beder selv om det
Det smarte ved os mennesker er, at vi søger dem, vi kan udvikle os sammen med. Man udvikler sig som bekendt ikke af medgang og rygklapperi og derfor bliver vi til tiltrukket af og forelsker vi os i dem, som kan konfrontere os med os selv og vores historie. Deraf de i flødeskummet indlagte håndgranater.

Der er altså ingen fare for at livet bliver nemt. Heller ikke selvom du søger ham eller hende som giver dig ret i alt og synes du er vidunderlig, selv når du slår en prut. Der vil du nemlig kede dig til døde og ende med at løbe skrigende bort.

Derfor skal vi parforholdet. Fordi vi ikke kan lade være og fordi det udfordrer os, stimulerer os og gør os klogere på os selv og fylder os op. Fordi kærlighed er vidunderlig. Fordi det at have et vidne på dit liv beriger det.
Det er bare livsvigtigt for kærligheden at du tager ansvar for dit eget “shit” og ikke tror det er din partner, som er ude på at genere dig eller med vilje ikke vil give dig det du har brug for og ønsker dig. Du skal kunne klare dig selv. Det er det der hedder at være voksen. Også følelsesmæssigt.

Alt det bedste til dig og den du elsker.

Det er det hele værd.

Katrine

Kvindetidskort, kopi 2

Kommentarer skrevet af andre
  • Betina

    4. april 2017 kl. 13:08

    Hej kvindetid,

    Tak for et godt indlæg og nogle gode pointer. Specielt er jeg ret vild med det Kathrine skriver om at være værdig til den tillid, som følger med kærligheden og den gensidige afhængighed man naturligvis oplever hos hinanden over tid. Det er jo så super vigtig at begge parter bidrager og man forsøger at kigge på hvad man selv bidrager med i stedet for at pege fingre af den anden.
    Jeg faldt også over denne artikel som fortæller lidt om forskellen på vores grundlæggende behov og hvad vi ønsker. Jeg tænker, at den kunne inspirere til at have fokus på de ting vi ikke kan gå på kompromis med i parforholdet og de ting som vi bør se igennem fingre med. her er den:

    http://www.lovecast.dk/2016/09/21/eneste-ting-ikke-forhandling-hvert-parforhold/

    God dag og tak for en masse gode artikler.

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Tandkroner til billige priser

Tandkroner til billige priser

Åh nej. Er den nu gal igen? Har du behov for en tandlæge, der er ekspert i tandkroner? Og er du lidt nervøs for den høje pris, tandlægen plejer at tage for lignende behandlinger? Så læs mere om tandkroner her. Der er nemlig gode råd og hjælp at hente fra eksperter, der er de billigste […]

Slip kreativiteten løs med keramik

Slip kreativiteten løs med keramik

Keramik er i dag en populær beskæftigelse indenfor den kreative verden, da du både kan blive udfordret, udviklet og styrke i din kreativitet. Stentøjsler er en af mest populære lertyper, der findes på markedet. Det er en populær lertype, da stentøjsler har et højt smeltepunkt og kan brændes ved 1200-1300 grader.

Yarno lader dig aldrig gå ned på kvalitetsgarn

Yarno lader dig aldrig gå ned på kvalitetsgarn

Dette indhold er sponsoreret Under coronapandemien har mange fået øjnene op for eller genfundet tiden og glæden ved at hækle og strikke. Det er en hobby, du kan hygge dig med, både alene og i selskab med andre; hvor langt de er kommet med deres projekter, eller hvilken ny teknik de benytter sig af er […]

Astrologi artikler
Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Det var ikke hokuspokus. Det var følelser, og det handlede om mig. Lykke sagde alt det, jeg egentlig allerede vidste inderst inde, men guderne skal vide, hvor meget det gør at høre et andet menneske sige det, du tænker. Det giver en samhørighed, og vinduet er nu åbent for gensidig dialog.

Fik du læst disse?
Lucy Lee: Jeg er bedst

Lucy Lee: Jeg er bedst

Vi starter alle som børn med troen på os selv, at vi kan alt, med en indbygget nysgerrighed og lyst til at opdage og opleve, prøve og gøre ting

Christina Bendix: Den nemmeste vej er ikke altid den rigtige.

Christina Bendix: Den nemmeste vej er ikke altid den rigtige.

Jeg har i mit kærlighedsliv haft store udfordringer med at læne mig ind i kærligheden og tro på, at jeg ikke ville blive svigtet. Jeg har haft et ensomhedstema kørende i mit liv – og et ”svigter-du-mig-nu-tema”.

Vigga Wagtberg: 5 trin til at få mere bekræftelse fra din kæreste

Vigga Wagtberg: 5 trin til at få mere bekræftelse fra din kæreste

Savner du at blive mere bekræftet af din kæreste? Det er ikke sikkert, at det er noget han kan gætte sig til – og sandsynligvis vil han gerne give dig det du har brug for, hvis han bare ved hvad det er, du helt præcist savner.