Jakob Olrik: Utro Kvinder

 

Jakob Olrik: Utro Kvinder
http://jakobolrik.dk/

 

Selvfølgelig gør kvinder det også; dyrker sex med andre end manden derhjemme. Det kan der være flere grunde til.

Faldet i søvn
Hvis en kvinde ikke føler sig prioriteret af sin kæreste, kan hun af følelsesmæssige årsager få behov for at gå ud og finde bekræftelse andetsteds. Selvfølgelig.
Vi vil alle sammen gerne føle os elsket.
Det piner en kvinde, hvis manden ikke længere giver hende den opmærksomhed, som hun elsker. Den hengivenhed han gav hende i forelskelsesfasen. Hvis han glemmer at bekræfte hende og bruge tid sammen med hende.
Hallo, hun har lige har fået lavet lyse striber i håret og købt sexede ankelstøvler, og han lægger ikke engang mærke til det!
Hun gejler sig op i frækt undertøj, og han falder bare i søvn.
Hun tilbereder hans yndlingsmad, han æder … og falder i søvn.
Hun tager initiativ til, at de rejser væk på et kærligheds-kro-ophold med spa, og hvad gør han? Han snorker i spa’en.

Hvis en kvinde oplever, at hendes mand ikke ser hende, spørger ind til hende, lytter til hende, går ture med hende, hygger og kæle-kysser (som han gjorde før), så begynder hendes hjerne at finde beviser på, at han ikke elsker hende nok.
Når bevisbyrden er stor nok, vil hendes indre dommer dukke op og sige: ”Du får hermed min tilladelse til at gå ud og få bekræftelse på, at du er elskelig, andetsteds! Værsgo!”
Og så går hun ellers ud og bliver bekræftet og fyldt op af en mand, der ikke er hendes mand; ham nede på arbejdet, der altid roser hende, griner af hendes vittigheder og giver de der bløde knus.

Selvtillid
Der er også andre grunde til, at kvinder er utro, grunde som ikke handler om parforholdets formåen eller mandens ikke-gøren og laden. Utroskaben kan handle om hende selv.
Jeg tænker her på kvinden med den store selvtillid og det lille selvværd. Hende der konstant skal bekræftes. Hende der aldrig føler sig god nok, og derfor kompenserer og fylder sit manglende selvværd ud med sex. Uanset hvor sød og kærlig hendes kæreste er, vil hun blive ved med at flirte, søge og fylde sin indre tomhed ud gennem andre mænds opmærksomhed.
Hun vil typisk ikke blive forelsket i sine elskovspartnerne.
Det betyder ikke så meget for hende, hun kan sagtens have flere elskere, det er ikke noget problem. Det svære er at lyve.

Vær tro mod dig selv
Denne kvinde kan vælge at gå i terapi og arbejde med sit selvværd og forsøge at fylde det op selv.
Men hun kan også stå ved, den hun er. Finde en kæreste der er med på, at hun er promiskuøs, så hun ikke behøver finde på løgne og føle sig som en bedrager. Der er jo ikke noget galt i at være sådan, det er løgnene, der æder kærligheden op. Det er hårdt for et forhold, at den ene har hemmelige spilleregler. Løgne og brud på aftaler er den rette død.

Så, vær ærlig. Gør det åbent. Stå ved dig selv. Opskriften på det rette parforhold findes alligevel ikke. Men én ting er vigtigt; vær tro mod den, du i virkeligheden er. Også hvis du er typen, der kun er til god gammeldags tosomhed; drop den promiskuøse partner.

Kommentarer skrevet af andre
  • Lene

    3. november 2015 kl. 11:20

    En masse ganske gode pointer her, og dog. Kvinder har stadig en vifte af muligheder/virkeligheder, der ikke nødvendigvis behøver at have karakter af et tomt utroskabsraid eller mange og dyre besøg hos terapeuten. De skal lære at vælge sig selv og det starter altid med spørgsmålet om, hvad man føler: tomhed, hævngerrighed, sorg, vrede eller skuffelse etc…Ingen følelse rangerer højere end en anden, selvom mange kvinder, også i den helt unge generation, er programmeret til permanent skånevask i enhver situation.

    Som 54-årig har jeg været der: ung usikker, forkerte kærester med værdier, der ikke matchede og fik mine egne til at se konventionelle ud. Senere et stort overskud på den professionelle konto og et underskud på den personlige – MEN fordi jeg altid et eller andet sted stolede på min egen dømmekraft, selvom jeg ikke altid fulgte den eller mavefornemmelsen, så oparbejdede jeg gradvist et godt analysefilter. – Og der er bare mennesker (mænd her), der ikke kan ændre deres adfærd – og uanset hvor mange anstrengelser en kvinde gør sig for at åbne hans blik/bevidsthed, så er det s p i l d t energi.

    Der hersker en underlig forkert forestilling om, at hvis kvinder gør sig fri af en mand og ikke behøver hans beskyttelse, opmærksomhed eller penge, så er hun sikkert iskold. hun er i hvertfald ikke indtagende, hverken i sin personlighed eller i sin ydre fremtoning. Hun er sandsynligvis ensom og aseksuel – og hvis hun var, ragede det vel heller ikke nogen. Virkeligheden er, at jo mere kvinder gør for sig selv og tør gå imod det billede eksempelvis ‘Kvindeliv’ tegner af frigjorte kvinder, jo friere og sundere er de. De behøver sgu ikke wellness, slankekure i tide og utide, strandferier i Thailand og hvis de gør, er det forhåbentligt deres helt igennem eget valg.
    Den kvinde, der er ved at komme frem i lyset er den kvinde, der hviler i sin egen naturlighed, fejlbefængt og dødelig, men stadig med en sund selvkontrol, fordi hun ikke vil slidgigt i knæene på grund af 20 kilo overvægt – fordi hun ikke gider spise skodmad, når hun kan spise noget, hun synes smager godt og som hun kan lide at forberede, fordi hun ikke gider vralte rundt på høje stylter, fordi det ser grotesk ud og ødelægger akillesenen, fordi hun ikke gider skåneprogrammet, når situationen fordrer en kemisk rensning!

    Det eneste hun skal tage i ed er at hun engagerer sig, har en netværk af v i r k e l i g e personer, uanset køn og alder, der giver det sociale overskud på kontoen.

    Drømmen om manden som det centrale indhold, selvom de fleste kvinder ikke til deres død vil indrømme, at det forholder sig sådan, bliver kvinder nødt til at skrotte. Det der er virkelig nødvendigt for kvinder i det samfund, vi ser udvikle sig for øjnene af os nu, er en god økonomi, sikkerhed for omsorg og ansvar, når de bliver ældre – og modet til at gøre ting selv uanset, hvor ensomt det kan se ud i andres øjne.

    Så jo mange gode pointer i det indlæg, jeg har valgt at kommentere på – jeg kommenterer udelukkende udfra mit synspunkt som menneske og….k v i n d e

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Her er alt, du skal vide om hårvitaminer

Her er alt, du skal vide om hårvitaminer

Dette indhold er sponsoreret Frisuren er noget af det, som er med til at udtrykke vores personlighed og stil. Derfor går vi ofte også meget op i, hvordan håret sidder. Vi besøger jævnligt vores frisør, for at få kontrol over frisuren. Dog er det vigtigt, ind i mellem frisørtiderne, at huske at pleje sit hår. […]

En bæredygtig tøj-oplevelse

En bæredygtig tøj-oplevelse

Dette indhold er sponsoreret  Det kan være en udfordring at navigere i en verden fyldt med problematikker og holdninger. Vi skal alle huske at nyde og leve livet, men på samme tid er medierne fyldt med den store klimakrise, som vi ikke må glemme. Vi bliver sat lige i mellem og må til at genoverveje […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Jeg bliver aldrig mor

Jeg bliver aldrig mor

Jeg bliver aldrig mor – Det var en mærkelig besked at få, en meget definitiv én af slagsen, som vækker nogle dybe refleksioner. I dag er der dukket en lille afskeds følelse op i mig, en afsked med min fertilitet, med muligheden for at blive mor, også selvom jeg ikke ville benytte mig af den.

ELSK livet, ELSK hjertet – bær ELSKsmykket

ELSK livet, ELSK hjertet – bær ELSKsmykket

sæt igen i år fokus på forskning i kvinder og hjertekarsygdomme på smukkeste vis

Kira Gall Henriksen: Sådan laver du Snickers

Kira Gall Henriksen: Sådan laver du Snickers

Opbevarer du dem i køleskabet, skal du være opmærksom på at chokoladen efter et par dage bliver grå i det.. Men helt ærligt. Hvor lang tid mon de holder?