Anna Thygesen: Så fat det dog Anna – du er ikke kvalificeret.

 

Anna Thygesen: Så fat det dog Anna – du er ikke kvalificeret.

Fotograf Sine Fiig/TV 2

Artikel fra POV.international

Mænd på jagt efter bestyrelsesmedlemmer leder alle de forkerte steder, skriver Børsen i denne uge.

Yes – tænkte jeg, da jeg så overskriften, for det må jeg give avisen helt ret i. Så glimrende, at erhvervslivets foretrukne dagblad så ud til at ville belyse emnet. Min glæde var ubegrundet – artiklen handlede ikke om danske forhold, men om amerikanske. Hvor ærgerligt. For man kunne skrive præcis det samme om de hjemlige bestyrelsers sammensætninger.

I kraft af mit arbejde, har jeg været optaget af netop dette emne i mange år. Og hver gang problemstillingen kommer op, hører man så godt som intet fra dem, det hele handler om. Nemlig os kvinder, der reelt kunne være i spil til bestyrelsesposter i både mindre og større danske virksomheder.

De kvinder, der har en eller flere bestyrelsesposter tier af frygt for at blive upopulære i de bestyrelser, de allerede har. Og de kvinder, der ingen poster har, men mener de er kvalificerede, siger heller ingenting, af frygt for at få at vide, at siden de ikke har en eneste bestyrelsespost, er det nok fordi de ikke er kvalificerede.

Måske er vi så heldige at der en ekspert, fra headhunterbranchen, på linjen. Måske lufter en kendt erhvervsmand sin holdning. Og det er så det. Medierne spørger åbenbart aldrig de kvinder, der potentielt kunne være i spil. Eller også vil de ikke udtale sig. Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvornår jeg har set en sådan udtale sig, og slet ikke om, hvorfor der er så få kvinder i danske bestyrelser.

Og hvorfor er mon sådan?

Min teori er, at vi intet siger fordi det er et spørgsmål om pest eller kolera. De kvinder, der har en eller flere bestyrelsesposter, tier af frygt for at blive upopulære i de bestyrelser, de allerede har. Og de kvinder, der ingen poster har, men mener de er kvalificerede, siger heller ingenting, af frygt for at få at vide at, siden de ikke har en eneste bestyrelsespost, er det nok fordi de ikke er kvalificerede.

Logik for perlehøns

Men nu siger jeg det, for første gang højt. Danske bestyrelser, rekrutteringsbureauer og de, der ellers leder efter kvalificerede kvinder til bestyrelsesposter, leder de forkerte steder. Kald det old boys network – Rip Rap Rup-effekten eller noget helt tredje. Mænd rekrutterer primært mænd. Men mange kvinder, ikke bare mig selv, men også mange i mit netværk, er nøjagtig ligeså kvalificerede som de mænd, jeg ser valse ind og ud af direktionslokalerne i det danske erhvervslivs top.

Så med risiko for at få denne her melding tilbage i ansigtet, så kommer mit budskab her:

Velkommen til min karriere

Jeg er 51 år gammel, jeg har en uddannelse fra Handelshøjskolen i Aarhus. Jeg startede i hotelbranchen som 18-årig og arbejdede mig op i en amerikansk hotelkoncern, indtil jeg vendte hjem til Danmark efter seks år. Så var jeg management trainee i en anden amerikansk virksomhed, hvor jeg endte som salgsansvarlig for Mellemøsten og det gamle Østeuropa. Som 29-årig blev jeg markedschef i en større dansk virksomhed, var chef for masser af medarbejdere og havde store salgsbudgetter. Videre til Spanien, hvor jeg som 33-årig stod i spidsen for et stort prestigefyldt ejendomsprojekt (well, det endte som de fleste ved, ikke særlig godt, men jeg var som sådan ikke blandet ind i sagen, men kom dog ud med ridser i lakken og ekspert i krisehåndtering).

Jeg har aldrig, som i aldrig nogensinde fået en eneste henvendelse om eventuelle bestyrelsesposter. Og det er selvfølgelig fordi, jeg ikke er kvalificeret.

Jeg repositionerede mig selv, og blev country manager for en større dansk modevirksomhed i Holland, Belgien og Frankrig. Kom hjem igen, startede som 38-årig egen virksomhed inden for forretningsudvikling. Ind imellem varetog jeg diverse forretningsudviklingsjob på bl.a. Strix TV og TV 2, inden jeg blev headhuntet ind i kommunikationsbranchen, hvor jeg har været ansat i to af de største bureauer i Danmark og Skandinavien. Jeg er medlem af en VL-gruppe, jeg er ejer af et fantastisk strategisk kommunikationsnetværk med 35 af Danmarks skarpeste kvindelige kommunikationschefer som medlemmer. Jeg har skrevet to bestsellere og holder et utal af foredrag og oplæg for virksomheder, organisationer, bestyrelser og netværk året rundt. Jeg er fast deltager i diverse radio- og tv-programmer som kommunikationsekspert. Jeg er medlem af 8 (!) advisory boards, tidligere medlem af bestyrelsen for en sportsklub og jeg er mentor for et alt for stort antal (i forhold til, hvor lidt tid jeg har) yngre kvinder, der gerne vil videre i karrieren. Jeg har et kæmpe netværk og sidst men ikke mindst, så rådgiver jeg on a daily basis nogle af de største og hurtigst voksende virksomheders top management og direktører om bl.a. strategisk kommunikation, krisekommunikation og branding.

Men jeg har aldrig, som i aldrig nogensinde fået en eneste henvendelse om eventuelle bestyrelsesposter.

Og det er selvfølgelig, fordi jeg ikke er kvalificeret.

 

Kan du lide POV formatet som vi har fået lov til at bringe artiklen fra, så skulle du tage at klikke her og like deres Facebook-side

Kommentarer skrevet af andre
  • Heidi

    18. maj 2016 kl. 19:03

    Godt skrevet, dejligt opsang, og at nogen tør udpege kejseren uden klæder i det offentlige rum:)

  • Marianne Vitus

    14. maj 2016 kl. 23:15

    Så sandt, så sandt….
    Som I aldrig!

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Det er ikke skammeligt at døje med fysiske og psykiske problemer

Det er ikke skammeligt at døje med fysiske og psykiske problemer

Denne artikkel er sponsoreret Det kan være ensomt og umenneskeligt at gå rundt med problemer, som forstyrrer ens livskvalitet. Det kan være alt fra stress på arbejdspladsen til traumer, som skal bearbejdes. Du skal ikke gennemgå dette alene. Dog kan det være svært at bede om hjælp. Alle mennesker har brug for hjælp sommetider. Det […]

2 hurtige tricks til at indrette et romantisk soveværelse

2 hurtige tricks til at indrette et romantisk soveværelse

Dette indhold er sponsoreret Vi kan ikke komme uden om, at et soveværelse gerne må være bare en anelse romantisk. Hvis der er ét rum i hele huset, der godt må emme af sød musik og have en hyggelig atmosfære, så hersker der nok ingen tvivl om, at det kun kan være soveværelset. Det er […]

De bedste tips til dating for kvinder

De bedste tips til dating for kvinder

Dette indhold er sponsoreret Dating er ikke altid lige til. Specielt ikke i dag, hvor datingsider- og apps har gjort dating til en kompliceret process. Der findes singler som søger seriøse forhold, men også singler der blot ønsker én at hygge sig med. Det kan være svært at navigere mellem de mange forskellige præferencer, så […]

Astrologi artikler
Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Det var ikke hokuspokus. Det var følelser, og det handlede om mig. Lykke sagde alt det, jeg egentlig allerede vidste inderst inde, men guderne skal vide, hvor meget det gør at høre et andet menneske sige det, du tænker. Det giver en samhørighed, og vinduet er nu åbent for gensidig dialog.

Fik du læst disse?
Cuba på godt og ondt – Interview med Anny Holmgaard

Cuba på godt og ondt – Interview med Anny Holmgaard

. Jeg forelskede mig i det cubanske folk. Det førte da også til et par forhold, som jeg beskriver i min bog på godt og ondt. Cubanerne er meget direkte. I Cuba står kondomautomaterne på tilgængelige steder ude på gaden. I Cuba er din krop tiltrækkende, selv om du er stor og kraftig. De elsker kraftige ben og en stor numse. Og det har jeg.

Lucy Lee: Hvis du døde i morgen, hvad ville du så fortryde at du havde brugt tid på i dag?

Lucy Lee: Hvis du døde i morgen, hvad ville du så fortryde at du havde brugt tid på i dag?

Gang på gang kommer der undersøgelser og artikler om hvad det er folk fortryder når de ligger på deres dødsleje og i toppen af listen er ALTID – at man fortryder, at man ikke var mere sammen med dem man elsker.

Tini Owild: En togtur, der seriøst kan forandre dit liv

Tini Owild: En togtur, der seriøst kan forandre dit liv

Tini: Er det i 2013, du skal være stylecoach? Det er allerede i 26. august, vi går i gang. Tilmeldingerne tikker lystigt ind, men der er stadig plads til dig også