Undgå tørhed i skeden
Undgå tørhed i skeden
Annonce: Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med de nævnte hjemmesider i artiklen.
Det er ikke noget, vi taler om, og det er ikke noget, vi tænker på – før det opstår! Men faktisk er det et kæmpe problem for mange kvinder: Tørhed i skeden! Tørhed kan ikke forebygges, men du kan alligevel gøre noget for at mindske risikoen. Og heldigvis kan du også gøre noget, hvis problemet alligevel opstår.
Man kan undre sig over, at der ikke tales meres om tørhed i skeden, end der gør, for op til halvdelen af alle kvinder oplever disse gener i forbindelse med og efter overgangsalderen. Og faktisk kan det ramme kvinder i alle aldersgrupper. Tør skede kan nemlig også opstå i forbindelse med amning eller sygdomme, hvor æggestokkene ikke danner østrogen – f.eks. efter en kræftbehandling.
Gener og symptomer
Du er ikke selv i tvivl, når du har tør skede, men du bør alligevel gå til lægen. Lægen skal stille diagnosen, for tørhed kan også skyldes infektioner eller seksuelt overførte sygdomme. Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse og tjekker slimhinder, samt hvor meget – eller lidt – udflåd du har. Udflåddet bliver i nogle tilfælde også analyseret i et mikroskop for at udelukke en betændelsestilstand.
Symptomerne på tør skede går hånd i hånd med generne:
- Kløe og eller en brændende fornemmelse i skeden
- Smerter og/eller pletblødning i forbindelse med sex
Manglende sexlyst og livskvalitet
Det siger sig selv, at hvis det gør ondt, når du har samleje, så daler lysten til sex, hvilket igen kan føre til problemer i parforholdet.
Ligeledes er det ikke specielt ophidsende at ligge og være bekymret for, om du nu kommer til at bløde i sengen efter endt samleje, eller om din partner får blod på sig. Især ikke hvis der er tale om en ny partner.
Sexlysten kan forsvinde af mange årsager, men hvis du bliver angst for at have sex, så gør det også noget ved din livskvalitet. For mange kvinder er netop deres seksualitet en stor del af deres kvindelighed og dermed påvirkes livskvaliteten.
Tørhed i skeden – behandling
Du kan selv gøre noget både for at mindske risikoen for at få – og ubehaget ved – tørhed i skeden.
Din generelle sundhed indvirker på tørhed i skeden. Derfor er en sund livsstil med motion, sund, varieret kost, ingen rygning og minimalt forbrug af alkohol god forebyggelse.
Nogle former for medicin kan også virke udtørrende på slimhinderne og dermed medføre tørhed i skeden. Det kan f.eks. være medicin, der anvendes ved kræftbehandling, men også medicin mod allergi, depression og forhøjet blodtryk.
Undgå at vaske skeden ved direkte at spule den med bruseren og brug aldrig parfumeret sæbe i skeden.
Er uheldet først ude, så kan du bruge glidecreme, når du dyrker sex for at mindske friktion og dermed risikoen for rifter og efterfølgende kløe og svie. Du kan tilføre fugt ved at bruge olier, men de skal naturligvis være beregnet til intimbrug.
Lægen kan også ordinere receptpligtig medicin med østrogener, eller du kan købe håndkøbsmedicin – f.eks. på nettet – hvilket er mere anonymt og mindre grænseoverskridende. Du kan læse meget mere på www.repadina.dk.
Samtidig kan seksuel aktivitet og knibeøvelser være med til at nedsætte generne. Det forbedrer nemlig blodcirkulationen, hvilket kan øge slimhindernes styrke og smidighed.