Nedtrapning PLEEEASE… Bring it on!

Nedtrapning PLEEEASE …Bring it on!

De sidste par måneder har, tro mig, budt på mange løbe-oplevelser.

MS RUN 100 – Vi gjorde det, og vi gjorde det sammen!

Blandt andet et genialt arrangement fra Skleroseforeningen. MS RUN 100 – det er det mest surrealistiske, jeg har været med til. 100 km skulle løbes som stafet, til fordel for en verden uden sklerose. Nyhederne varslede sibirisk kulde, sne og stormstyrker der kunne blæse mig af vejen…og det fik vi !!! Min del blev 25 km løb og derefter 25 km på cykel.  – Vi gjorde det, og vi gjorde det sammen!

Turen gik fra Aarhus midtby til Himmelbjergets top og retur, der er mer´ end en bakke, hvis nogen skulle være i tvivl. Team Gehlert stod klar til start med 4 stålfaste løbere (jeg mænger mig med sådan nogle rigtige løbere) og en supporter i bilen. 10 timer havde vi, og sammen fik vi samlet knapt 7250 kr. ind.

Da jeg den aften, efter løbet, trak hotelcyklen med de 3 gear tilbage til hotellet, blev jeg sgu lidt ydmyg over, hvad jeg havde præsteret. Jeg ved godt mange byder deres kroppe langt større præstationer, men shit en dag. Jeg var dybt taknemmelig på et utal af områder!

Den største burger blev bestilt og spist under dynen! – Dagen efter kunne jeg næsten gå!

Træningstur på 30 km sammen med Hella Joof

Min længste træningstur på 30 km er nu også klaret, 30 km!! på 3 timer og 20 min. Alene på landevejen uden nummer på brystet, men til gengæld 2 kg. på ryggen i form af væske og energi – det er langt, sygt langt. Jeg havde glæden af Hella Joofs ”Papmache-reglen” i ørene, så jeg var underholdt på bedste vis.

Trods Hellas, møghamrende behagelige stemme, kørte der en indre dialog i baggrunden – og til tider fik den lov til at overdøve. ”Hvad helvede laver du her ude?… 30 km? VIRK´LIG? din idiot, det kan umuligt være sundt bla. bla. Men straks hørte jeg mine egne modsvar, ”JA 30 km. skal jo for pokker i bogen, når jeg om lidt vil løbe 42!!.., luk røven! min krop har aldrig haft det bedre, jeg er i mit livs form bla. bla. bla”.

Mit insisterende ego

Normalt får mine tanker fred og ro når jeg løber, men under mine lange pas, 25 km +, er der ærligt talt ikke meget ro. Jeg har et yderst insisterende ego… åbenbart!

Det mentale spiller virkelig en stor rolle i det her, aldrig har jeg oplevet noget lignende, og jeg læner mig fortsat… næsten blindt… op af min træner Henrik Gehlert.

20 dage til Copenhagen Marathon 18.

20 dage til, at jeg vil stå klar bag en kæmpe ballon, bide mig fast og ikke vige fra den i 42,195 km. for første gang i mit liv.

Jeg er TRÆT! Henrik har efterhånden haft mig råbende, et par gange eller 3, over de sidste 4 uger. Jeg er træt og mine ben føles færdige, der er langt imellem, at jeg løber ud med overskud på mine træningsture, og JEG bliver oven ud HYSTERISK, når jeg ikke lever op til det planen siger, at jeg skal, med hensyn til tempo.

Luk øjnene og stol på mig

Jeg husker specielt en dag, efter et tempo-pas der virkelig stank, hvor jeg i omklædningsrummet opdagede jeg havde glemt min shampoo… og virkelig skulle tage mig sammen, der blandt de overveltrænede piger på den falske side af 40, for ikke at tude af arrigskab og indrømmet, jo nok af træthed. Min træners ord var beroligende og lettere humoristiske … ”din træningsplan er hård nu, de næste 14 dage vil du blive mere og mere træt, og så vender det igen – luk øjnene og stol på mig”.  – og jeg har ikke noget andet valg, synes jeg – for jeg er total novice på det her område.

Her er jeg nu, første uge af nedtrapningen er gået – og rent mentalt, slapper jeg mere af – der ligger ingen lange lange træningsture forude, som jeg skal være klar til. De længste ture er nu 21 km og…. Tænk sig, at det skulle komme fra min mund (hånd), det er jo blot en god træningstur. Jeg nyder den distance, og jeg er næsten sikker på, at det er den jeg vil vende tilbage til efter d.13. maj 18 i København.

Jeg har lagt alt hvad jeg kunne i det, de sidste 7 måneder

Jeg har trænet op til det her i 7 måneder – og jeg har lagt alt hvad jeg kunne i det. Vel at mærke, at jeg har to hjemmeboende i reden endnu og et fuldtidsarbejde med skiftende vagter – og jeg vil ha´ lov til at trække alderskortet også! (især når jeg kommer hjem fra en 20 km, og ser bossen har løbet samme distance, 1 TIME hurtigere… ahhmen).

Når jeg siger alt, så mener jeg ALT – læs: jeg har ved gud fået (og læs endda: selv arrangeret) Eurosport til min Tv pakke, some one shoot me ! og Endomondo på min telefon taler nu sammen med, mit nye Garmin735 XT. Jeg har fået udvidet mit ordforråd med ord som PR, negativt split, LSD (som til da, jo kun har været et rusmiddel for mine forældre i 60érne – det betyder noget lidt andet nu) og et hav af andre ord.

Lykken er sgu en spøjs størrelse – tænk sig, at den kan vise sig i en presset krop

Jeg har købt NIKE løbesko med indskudte carbonsåler, der nærmest invitere foden til en neutral landing og et hurtigt afsæt (by the way …  søger du løbeudstyr så besøg butik ”Løberen” i Aarhus og få den mest fantastiske service eller besøg dem på nettet)  – Jeg er gået ALL IN!

På nettet findes der 1000 vis af sider med ” træn til Marathon på 14 – 16 uger” så jeg burde være klædt godt på med mine… 28 uger i benene (og hovedet). Uanset hvad, så har jeg gjort mit bedste – jeg vil løbe sikkert, så sikkert som muligt og alt kan ske. Kommer jeg under 4,5 time vil jeg være oven ud lykkelig (lykken er sgu en spøjs størrelse – tænk sig, at den kan vise sig i en presset krop)

Catch you on the on the flip side

Læs Aninas andre artikler HER

Og følg med på Instagram, running_optimist HER