Mød en kvinde, der har gjort en forskel – på sin egen måde

 

??????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????Det at gøre en forskel, er noget der betyder meget for de fleste af os. At gøre noget godt for andre, eller inspirere andre, er nemlig et naturligt instinkt og behov, vi har som mennesker.

Men hvad indebærer det, at gøre en forskel, egentlig?

Det første, der falder i de fleste folks tanker, når ordene gør en forskel lyder, er nok velgørenhed, humanitært arbejde og donationer.

Og det er også ganske rigtigt nogle af de vigtigste ting, som begrebet forskel-gøren dækkes af.

Men at gøre en forskel, kan også være mange andre ting – faktisk er der ingen grænser, så længe du virkelig brænder for det, du vil gøre en forskel inden for.

I denne artikel kan du læse om en kvinde, der har gjort en forskel både for sig selv og for andre. Hun valgte at opgive sit 9-5 job, for i stedet at efterfølge sin fritidsinteresse, og drømmen om at blive en professionel pokerspiller.

 

Liv Boeree, stred imod strømmen og blev mange-millionær

Olivia ”Liv” Boeree er et levende eksempel på, at det aldrig er for sent at prøve nye veje i livet, opdage nye talenter ved sig selv og vinde på det.

Den 31-årige, britiske kvinde har prøvet alt fra at være TV værtinde og model, til professionel pokerspiller og arbejde med velgørenhed og foredrag.

Boeree er født i Kent, England, og har en First Class grad i fysik og astrofysik, som hun studerede på Manchester Universitet.

Selvom hun havde brugt år på at læse om stjernernes kredsløb og andre ting, valgte Liv Boeree dog at søge helt nye veje, efter hun afsluttede sine studier.

Hun blev introduceret for poker for første gang i 2005, da hun blev valgt som deltager i reality showet, Ultimatepoker Showdown. Her blev hun undervist af prof pokerspillere som Phil Hellmuth, Dave Ulliott og Annie Duke.

”Jeg var meget ny og spillede ikke meget poker, så det var mere en ferie for mig,” fortæller Olivia Boeree ifølge BBC America.

”Men jeg mødte mange af mine pokerhelte, og det gav mig lyst til at blive lige så succesfuld og berømt inden for pokerverdenen, som jeg kunne.”

 

TV reportage gav mere indblik i spillet

Boeree blev forelsket i spillet med det samme, og efter reality showet begyndte hun at spille poker hyppigt, især på spillestedet Gutshot Club i London.

Det var her hun blev tilbudt et job som reporter for  Gutshot TV ved World Series of Poker i Las Vegas.

Boeree fortsatte med at arbejde som TV værtinde for diverse pokerkanaler som Challenge TV, og derudover begyndte hun selv at deltage i adskillige, kvindelige pokerturneringer.

Billede1Hun begyndte også at arbejde sidejobs som model, blandt andet for Maxim UK  samt et photo shoot for Loaded Magazine tilbage i 2008.

2008 var også året, hvor Boeree tog en drastisk og modig beslutning: hun valgte at sige sit 9-5 job som TV reporter op, til fordel for at blive fuldtids-pokerspiller.

Beslutningen kom, efter den daværende 24-årige Liv vandt den dame turneringen, Ladbrokes European Ladies Championship, og en pris på 200.000 kr.

”Jeg kunne ikke få fri fra mit job, så jeg besluttede at sige op. Efter det, kiggede jeg aldrig tilbage,” fortæller Boeree.

”Jeg havde moderat succes i det følgende år, men mit store gennembrud fik jeg, da jeg vandt European Poker Tour i Sanremo, Italien,” tilføjer den smukke brite.

 

Vinder-kicket er den bedste følelse

I 2010 vandt Boeree European Poker Tour i Sanremo, Italien, og blev dermed den tredje kvinde nogensinde til at vinde en EPT titel. Vinderprisen var på ikke mindre end 9.2 mio. kr.

Efter sejren i Sanremo er det kun gået opad for pokerspilleren, der siden hen er blevet medlem af Team PokerStars Pro og er god for gevinster på næsten 20 mio. kr. igennem in professionelle pokerkarriere.

I november 2015 blev hun listet som nummer 1 på Global Poker Index’ets liste over kvindelige pokerspillere, og hun håber kun på at fortsætte succesen som prof spiller.

Følelsen af at vinde er især noget, der griber Boeree og giver hende lyst og power til at fortsætte i pokerspillets verden, som stadigvæk er domineret af mandlige deltagere.

Liv håber, at der kan blive ændret på dette faktum i fremtiden, og at hun kan inspirere flere kvinder til at tage chancen og springe ud på det dybe vand, for at opnå succes inden for poker.

”Vi er desværre stadig underrepræsenterede i spillet,” lyder det fra Boeree.

”Og i de større turneringer udgør kvinder for det meste kun 10% af alle deltagerne. Men det bliver ved med at ændre sig, og jeg har set flere og flere kvinder der tager kampen op, og gør det godt.”

 

Bliver ved med at søge nye udfordringer

Der er ingen tvivl om, at Liv Boeree er en kvinde, der tør bevæge sig uden for sin comfort zone, og konstant søge nye udfordringer.

Hendes hidtidige karriere er et godt eksempel på det, og det er hendes projekter uden for pokerbordet også – fx som foredragsholder.

Boeree har blandt andet holdt foredrag i San Francisco for Google HQ i 2015, hvor hun har fortalt om emnet effektiv altruisme, der kort sagt er en filosofi, som forklarer om de mest effektive måder at forbedre verden på.

I maj 2016 holdt hun endnu et foredrag ved Oxford University Union, der igen handlede om effektiv altruisme, poker analyse teknikker og et tilbageblik på hendes liv og valg.

Liv Boeree, et eksempel på en af nutidens powerkvinder, må vi sige!

 

 

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Fokus på forkælelse

Fokus på forkælelse

Dette indhold er sponsoreret Hvis du trænger til at slappe af og forkæle dig selv, kan du med fordele prøve en vibrator. Der findes et utal af vibratorer med forskellige funktioner på markedet i dag, men fælles for dem er, at den vibrerende funktion vil give dig en intens, pirrende og dejlig fornemmelse. På www.eroti.dk […]

Har du styr på dine åreknuder?

Har du styr på dine åreknuder?

Annonce: Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med de nævnte hjemmesider i artiklen. Måske tænker du ikke, at det er relevant for dig lige nu, men det kan det meget vel gå hen at blive. Åreknuder er en ganske almindelig sygdom, som kan ramme både mænd og kvinder. Sygdommen ses dog hyppigere hos […]

Sæt fokus på selvforkælelse med yoga

Sæt fokus på selvforkælelse med yoga

Yoga er i dag meget udbredt, og i diverse fitnesscentre rundt omkring kan du tilmelde dig yogahold. Yoga er en fantastisk form for selvforkælelse, og det tjener rigtig mange gavnlige formål. Læs mere om det her, og kom godt i gang med yoga.  Først og fremmest: Der er yoga, og så er der yoga Den yoga, […]

Astrologi artikler
Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Det var ikke hokuspokus. Det var følelser, og det handlede om mig. Lykke sagde alt det, jeg egentlig allerede vidste inderst inde, men guderne skal vide, hvor meget det gør at høre et andet menneske sige det, du tænker. Det giver en samhørighed, og vinduet er nu åbent for gensidig dialog.

Fik du læst disse?
Boligcious: Loppetur i foråret

Boligcious: Loppetur i foråret

Hvorfor ikke bruge dine søndage eller ferien på at tage på tour de loppe i det smukke danske land. Du kan med garanti gøre et kup

10 kendetegn ved en ægte gentleman

10 kendetegn ved en ægte gentleman

En ægte gentleman kan være svær at finde disse dage. Som samfund er vi generelt blevet mere egoistiske og fokuserede på vores egen vej gennem livet, hvilket begrænser overskuddet til at følge idealerne, der er grundlæggende for det at være en gentleman.

Lucy Lee: Har du plukket de lavt hængende frugter?

Lucy Lee: Har du plukket de lavt hængende frugter?

Tit er der lavt hængende frugter, der bare venter på at blive høstet, og som hurtigt kan give dig lidt tiltrængt luft i din travle hverdag – luft som du med fordel kunne bruge på at lade dig selv op.