Mette Glargaard: Tiltrækker du narcissister?

 

Tiltrækker du narcissister?

By Mette, 3. august 2015

Hvad tiltrækker narcissister?

De ting som tiltrækker dem, er de egenskaber, som gør det nemt for dem at udleve deres mønstre.

Det er typisk mønstre i ofrene, som de har fået med hjemmefra – måske fra en narcissistisk forælder – men der er andre typer forældre, som også præger børn på denne måde.

Meget vide grænser:
Når man vokser op med en forælder, hvor det kun er tilladt at sige fra, når forælderen tillader det. Når man vokser op med en forælder, som synes det er helt ok at udsætte barnet for grænseoverskridende adfærd. Det behøver ikke altid være seksuel adfærd, men kan også være at sætte barnet i situationer, som er ubehagelige på andre måder; at lade børn være med til voksenaktiviteter, at bede børn om at gøre voksen-ting og bede børn forholde sig voksent til noget, som de er for unge til at forholde sig til.
Børn med denne type forældre lærer, at de skal rumme meget mere udenfor dem selv end børn i normale familier. Forældrene gør det ikke af ondskab, men de har oplevet det samme i deres familie og kan ikke sætte sig ind i, at barnet har brug for alderssvarende oplevelser og ikke skal være til for forældrenes behov.

Sådan kan du arbejde med temaet:
Det er ok at have vide grænser, det der gør forskellen på om du bliver offer for en misbrugende adfærd eller ej er, om du selv er klar over, at du har vide grænser, hvad det betyder for dig, og at du øver dig i at trække grænser der hvor der ingen er, men hvor du kan mærke, at der burde være en. Ofte kan vi – der hvor der burde være en grænse – mærke en uro eller et ubehag i maven – og det er der, hvor vi skal undlade at bagatellisere, men bare roligt fjerne os fra situationen.

Kærlighedshungrende:
Lad det være sagt med det samme – der er ikke noget galt i at ønske sig at elske og blive elsket.
Kærlighedshunger er der, hvor vi er villige til at holde op med at være os selv 100% og trække det kostume på, som vi tror den anden forventer for at komme til at elske os. Den kærlighedshungrende har en tendens til – ubevidst – at gøre sin personlighed usynlig, at fravige sine principper (og grænser), moral og bedreviden, til fordel for at komme til at føle sig elsket. Det er et virkelig barsk mønster at have med sig, for det gør sindssygt ondt at holde op med at slå knude på sig selv for kærligheden. Møder du en narcissist, vil han eller hun kunne genkende det i dig og i starten sætte dig op på en piedestal og få dig til at føle dig fantastisk – kun for grundigt at pille dig ned, så han eller hun kan styre dig til at levere den narcissistiske forsyning; opmærksomhed, og følelsen af at du er forkert og han/hun er rigtig og elskelig.

Sådan kan du arbejde med temaet:
Du er nødt til at arbejde på ikke at være afhængig af kærlighed udenfor dig selv. Igen er det vigtigt at sige, at det er ikke alle dette lykkes for og det er ok, så må du bare lære nogle overlevelsesstrategier, som gør at du kan holde fast i dig i de relationer du får.
For at stoppe med at være afhængig af kærlighed udenfor dig selv, må du begynde at mærke, at kærligheden bor i dig og mærke, at du elsker dig selv fuldkommen betingelsesløst. (Og det betyder ikke, at du ikke begår fejl) For at kunne elske dig selv, må du vide hvem du er – det er praktisk talt umuligt at elske et menneske du ikke kender. Så første skridt er at lære dig selv at kende. (Jeg har lavet dette videokursus for at hjælpe dig på vej – det er modul 1 af 8)

Undskylder og rummer uhensigtsmæssig adfærd:
Vi kan alle sammen lave fejl, have en dårlig dag og træde i spinaten. Men gør vi det, skal vi også være klar til at undskylde og tage ansvaret for hvordan vi har såret.
Mennesker, som kan blive ofre for en N, vil typisk undskylde for ham eller hende, bortforklare, forstå og acceptere dårlig adfærd, i stedet for at forvente og forlange, at personen tager ansvar for sin adfærd og undskylder helhjertet og lærer af det.

Sådan kan du arbejde med temaet:
Hvis en tiger angriber dig, begynder du ikke at undskylde på dens vegne med, at den har en dårlig dag eller er stresset på arbejdet. Hvis et andet menneske opfører sig upassende overfor dig, er det ikke dit ansvar at “ordne” situationen, at glatte ud, at forklare, overtale, at fixe eller genskabe en god stemning – det er den andens ansvar. Mennesker, som bliver ofre for narcissister, har en tendens til at ville “fixe”, så den gode stemning kan vende tilbage – og det kan du holde op med. Læn dig tilbage og mærk efter om den anden tager ansvar, undskylder og ændrer adfærd – og hvis ikke, må du sætte en grænse og fjerne dig. Der er altid en forklaring på dårlig adfærd, men det gør det ikke ok.

border-

Som du kan se, er vejen frem for ikke at blive lokket i en fælde af en N, hvor du bliver styret, manipuleret og psykisk nedbrudt, at blive stærkere i dig selv. At vide hvem du er, at forstå at du ikke skal rumme hele verden, at det ikke er dit ansvar at fixe alt, hvad der går galt og at du ikke er et dårligt menneske, når du sætter grænser.

Det er en lang og sej vej – jeg har selv siddet i mudderet og det er voldsomt svært at gøre sig fri af historien om, at et godt menneske, er et menneske, der rummer alt og ingen grænser har. Jeg arbejder stadig med disse temaer og er opmærksom på ikke at lade mine grænser bliver overskredet eller give afkald på mig selv for kærlighed.
Hvis du har de ovennævnte egenskaber, så vil du føle dig skyldig og som et dårligt menneske, når du begynder at sætte dig selv først, sætte grænser og ikke påtage dig ansvaret for alle dårlige stemninger. Og du kan være næsten sikker på, at de mennesker omkring dig, som har kunnet udnytte dette i dig, vil pege på dig og understrege, HVOR dårligt og selvoptaget et menneske du er.

Et skridt af gangen – det er vejen frem – så du gør det i et tempo, hvor du har dig selv med.

God arbejdslyst!

Mette Glargaard
www.metteglargaard.dk

Kommentarer skrevet af andre
  • Ann-Mari Dahl

    7. august 2015 kl. 18:07

    Jeg ved, jeg har boet med narcisister, siden jeg blev 18. Min første mand satte mig netop helt op, så jeg næsten kunne nå himmelen, men så .WHAM….. en på kassen. Bogstaveligt. Og min verden væltede. Hvad havde jeg gjort? Hvorfor? Hans svar: ” Det ved du bedst selv”. Nej jeg vidste det netop ikke. Efter 15 år fik jeg nok, og forlod ham endeligt. Det var en lang og sej kamp at komme helt ud af det. Det lykkedes.
    Havde så 5 lykkelige år…… med mine børn og en sød kæreste. Han gik, hvilket jeg aldrig vil bebrejde ham. Han ville have børn, og jeg kunne ikke give ham nogen.
    Fandt mig en ny mand. Han satte mig højt, men ikke som nr. 1. Ham her passede på mig, så længe jeg var rask. Da jeg så fik en blodprop….. Jeg ved stadig ikke, hvad der skete, men vi er nu skilt.

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Her er alt, du skal vide om hårvitaminer

Her er alt, du skal vide om hårvitaminer

Dette indhold er sponsoreret Frisuren er noget af det, som er med til at udtrykke vores personlighed og stil. Derfor går vi ofte også meget op i, hvordan håret sidder. Vi besøger jævnligt vores frisør, for at få kontrol over frisuren. Dog er det vigtigt, ind i mellem frisørtiderne, at huske at pleje sit hår. […]

En bæredygtig tøj-oplevelse

En bæredygtig tøj-oplevelse

Dette indhold er sponsoreret  Det kan være en udfordring at navigere i en verden fyldt med problematikker og holdninger. Vi skal alle huske at nyde og leve livet, men på samme tid er medierne fyldt med den store klimakrise, som vi ikke må glemme. Vi bliver sat lige i mellem og må til at genoverveje […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Boganbefaling. Majken Matzau: Stressfri på 12 uger eller mer

Boganbefaling. Majken Matzau: Stressfri på 12 uger eller mer

Faktisk burde bogen efter min mening være obligatorisk læsning for alle, der beskæftiger sig med HR.

Overgangsalder – er det bare en overgang – eller porten til et nyt liv?

Overgangsalder – er det bare en overgang – eller porten til et nyt liv?

Jeg er nået til en fase, hvor overgangsalder er blevet en fast del af mit ordforbrug, og jeg føler mig som en nysgerrig passager i et tog, (min krop) som kører mod en ukendt destination, og det eneste jeg aktivt kan vælge at gøre; er at nyde udsigten!

Pernille-Lykke: Hvordan fortæller vi vores børn om terror?

Pernille-Lykke: Hvordan fortæller vi vores børn om terror?

Hvordan taler vi med vores børn om den angst, som grufuldt bare stormer ind i vores marv, ben og sjæl. Den angst, som vi som voksne har svært ved at forholde os til, men dog med vores fornuft kan vælge at tage til os på en rationel måde. En ting er sikkert, frygten og angsten for verdens grusomheder af forskellig art er kommet for at blive, så vi bliver nødt til at forholde os til den.