Marie Steenberger: Har du madpakkestress?

 

Marie Steenberger: Har du madpakkestress?

Fylder du madkassen med frugt og sunde grøntsager, men får den urørt retur hver dag? Stresser du over instagram-foodiemoms, der laver “kastanjedyr” med cherrytomater, ananas og tandstikker til madkassen? Drømmer du i det hele taget om betalt skolemad og aldrig.mere.madpakkemorgener?

Så er der gode råd at hente på bloggen i dag

Det var nu ikke lige i forbindelse med madpakker at ondt blev til sundt. Det var hen over middagsbordet hos bedsteforældrene til en lille pige jeg kender, der skulle kende sin Fadervor. Men foldede hænder og med en lys pigestemme blev “fri os fra det onde” til “fri os fra det sunde” frit fortolket henover fiskefrikadellerne og spidskålssalaten.

Det må stå hen i det uvisse, hvorvidt det var et bevidst oprør med sundhed fra den lille piges side. Men sjovt var det, og midt imens jeg skrev et andet blogindlæg om madpakker, tænkte jeg på, om danske forældre mon har madpakkestress .

Er det sunde i dag blevet det nye onde hos skolebørnene og deres forældre? Stresser de over om madpakkerne er sunde nok?

I flere år har jeg i august måned fodret pressen med madpakkeråd og opskrifter til frustrerede forældre. Og også i år blev jeg interviewet til radioavisen om madpakker og den nye folkeskolereform.

I år er det blevet mig der står op hver morgen og smører madpakke til min datter, der er startet i børnehaveklasse. Indtil videre synes jeg faktisk, at det er ret sjovt og hyggeligt, men jeg kan levende forestille mig, at jeg på 4. år vil synes, at det bliver både kedeligt, ensformigt og stressende at smøre madpakke til mit barn. Når jeg taler med de garvede madpakkeforældre i skolen, så har de enten resigneret og smører den samme leverpostejs mad dag ud og dag ind, eller også lider de af madpakkestress.

Madpakkestressede forældre stresser over:

  • om madpakken er sund nok.
  • at få madpakken retur med indhold.
  • om madpakken lever op til de officielle kostråd.
  • om de andre børn i klassen har en sjovere madpakke med end ens eget barn.
  • at det er mandag morgen, køleskabet er støvsuget efter weekenden og man er tvunget til at skifte guleroden ud med pålægschokolade og rugbrødet ud med toastbrød – for hvad tænker læren egentlig?

Hvis du er en forælder med madpakkestress, så er mit bedste råd til dig: slap lidt af. En madpakke kan faktisk godt blive så sund, at den bliver ond. Bevares. En madpakke kan så sandelig også blive for usund. Men tænk over, at det jo er flintrende ligegyldigt med rød peberfrugt, hjemmebagte rugklappere og kreative banandyr, hvis det hele moletjavsen alligevel ender i skraldespanden og frokosten bliver indtaget hos den lokale bager.

GRATIS INSPIRATION: SNUP EN OPSKRIFT TIL MADPAKKEN HER

En god madpakke er en fornuftig madpakke, der bliver spist, fordi barnet kan lide den. Den kan godt indeholde elementer af usundt. Et lille bolsje, et stykke chokolade i ny og næ vil hverken gøre fra eller til i det overordnede sundhedsregnskab. Hvis dit barn er kræsent, så fred være med det.  Børnesmagsløg udvikler sig. Og det dit barn kan lide i dag, kan være noget nyt i morgen.

Det, du kan gøre er at støtte dit barn ved at udvide dets barns kendskab til god mad. Du kan f.eks. lade dig inspirere af “5 finger modellen”, når du køber ind til madpakker.

LÆS OM FEM FINGER MODELLEN HER – SÅDAN LAVER DU EN SUND MADPAKKE

Den varierede madpakke
Kort fortalt går 5 finger modellen ud på, at huske på fem forskellige fødevaregrupper (1. brød, 2. grønt, 3. frugt, 4. fisk, 5. pålæg), der alle bør repræsenteres jævnligt i madpakken. Indenfor de fem forskellige grupper, kan du som forælder variere indholdet.

Gode råd til de lange skoledage
Jeg vil anbefale, at du investerer i en stor madkasse og en masse små beholdere. Den klassiske madkasse er simpelthen for lille til en sund og varieret madpakke, der skal holde til de lange skoledage, der nu er konsekvensen af den nye skolereform. Jeg har samlet nogle gode råd til når madpakken kommer retur. Hvis du har andre gode råd, så del dem endelig med andre i kommentarfeltet.

Når madpakken kommer retur

  • Lad barnet selv vælge blandt de sunde madvarer og bliv ved med at tilbyde madvaren, selvom barnet har afvist den én gang, men tving ikke barnet til at smage.
  • Tag barnet med i køkkenet. Børn er mere åbne over for ny mad, hvis de selv har været med til at lave den.
  • Involver dit barn i madpakken. Barnet ved godt selv, hvad det kan lide. For at lette overskueligheden, så vis barnet de 5 fingre og tal om, hvad det bedst kan lide indenfor de 5 madkategorier. Måske bliver du overrasket over, hvad dit barn egentlig godt kan lide.
  • Lad være med at gå i panik, hvis ikke dit barn spiser madpakken. Tjek først og fremmest, hvad det har spist i stedet for? Har en klassekammerat haft fødselsdagskage med, har barnet været hos bageren og selv købt et kanelbrød eller har barnet byttet madder med kammeraterne. Det er vigtigt, at at finde ud af, hvad der er grunden. Sørg så vidt muligt for at minimer de tomme kalorier fra kager. Det mætter for meget uden at tilføre nok næringsstoffer.
  • Alle børn er forskellige og vokser på forskellige tidspunkter. Det kan betyde at de spiser mere i nogle perioder og mindre i andre perioder. Se på dit barn. Er det ellers sundt og rask, er i godt humør og har energi til at lege, så se tiden af, før du går i panik. Måske bliver madpakken spist op hver dag, allerede i næste måned.
Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Yarno lader dig aldrig gå ned på kvalitetsgarn

Yarno lader dig aldrig gå ned på kvalitetsgarn

Dette indhold er sponsoreret Under coronapandemien har mange fået øjnene op for eller genfundet tiden og glæden ved at hækle og strikke. Det er en hobby, du kan hygge dig med, både alene og i selskab med andre; hvor langt de er kommet med deres projekter, eller hvilken ny teknik de benytter sig af er […]

En guide til et nemmere hårstyling, når frisøren holder lukket

En guide til et nemmere hårstyling, når frisøren holder lukket

Dette indhold er sponsoreret. Når du plejer en borger, er plejen ofte tæt forbundet med tøjvalget. Grundet restriktionerne holder frisørerne lukket, hvilket gør, at frisøren heller ikke kan komme ud på plejehjemmet. Borgerne, måske især damerne, holder af deres frisørtider, og er ikke den største fan af situationen. Du forsøger derfor at opretholde en flot […]

Fokus på forkælelse

Fokus på forkælelse

Dette indhold er sponsoreret Hvis du trænger til at slappe af og forkæle dig selv, kan du med fordele prøve en vibrator. Der findes et utal af vibratorer med forskellige funktioner på markedet i dag, men fælles for dem er, at den vibrerende funktion vil give dig en intens, pirrende og dejlig fornemmelse. På www.eroti.dk […]

Astrologi artikler
Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Det var ikke hokuspokus. Det var følelser, og det handlede om mig. Lykke sagde alt det, jeg egentlig allerede vidste inderst inde, men guderne skal vide, hvor meget det gør at høre et andet menneske sige det, du tænker. Det giver en samhørighed, og vinduet er nu åbent for gensidig dialog.

Fik du læst disse?
Michelle Hviid: Jeg elsker

Michelle Hviid: Jeg elsker

Halvkærligt (men hånligt) siger de, “Du er god til at forelske dig” (med et usynligt spørgsmålstegn bagefter). Man venter på, at jeg forholder mig til det de siger. Det gør jeg så nu. Ja. Han er pisseklog og sjov, modig og indsigtsfuld, intelligent og lækker – og min. Klart jeg hægtede mig totalt fast. Igen.

Lucy Lee: Stop verden jeg vil af!

Lucy Lee: Stop verden jeg vil af!

Jeg har brug for flere dage i løbet af ugen, hvor tempoet er langsomt – hvor jeg kan vågne og blive liggende i sengen i en time uden at foretage mig andet end at tænke tanker, blunde lidt og bare nyde varmen i dynen

Lucy Lee: Mayday-Mayday-Mayday – husk at bede om hjælp

Lucy Lee: Mayday-Mayday-Mayday – husk at bede om hjælp

Har du haft lyst til at skrige MAYDAY-MAYDAY-MAYDAY eller sende en SOS – men ikke gjort det, fordi du var for stolt, for ambitiøs, for meget den pæne pige eller bare for presset til at bede om hjælp?