Maria Helleberg: Vi trænger til lidt nostalgi, så lad os stige tilbage til de unge 90ere:

 

Maria Helleberg: Vi trænger til lidt nostalgi, så lad os stige tilbage til de unge 90ere

Okay, Bill Clinton blev præsident. Jeg boede i Danmark og Rom. Kørte frem og tilbage med små cocker spaniels på bagsædet. Der var ingen metro i København, Operaen var endnu ikke blevet til en tanke. Holmen var først lige ved at åbne for besøgende. Islands Brygge var en dump! Intet Havnebad!
Til gengæld blomstrede Nørrebro med mad, musik og mennesker. Bananrepublikken, Rust, Floras kaffebar, hele Sankt Hans Torv…Ungeren. Iværksættere, kreative, studerende, palæstinensere. Det var en tid, hvor man kunne hænge ud til de lyse timer og slutte af med en morgen-raki.

Der var færre biler i byen og det forekommer at parkering var lettere og billigere. I stedet for metroen var der busser. Togforbindelserne var dog ikke altid fantastiske, for eksempel kørte sidste tog fra Helsingør mod København ved 23-tiden. Kommunerne havde endnu ikke fået ansvaret for lokaltrafikkens overlevelse.

Vi havde ingen Michelin-restauranter (blev vist heller ikke besøgt med jævne mellemrum), men Era Ora, Kong Hans, Saison og Restaurationen stak ud fra mængden. Og så var der de opnåelige steder – Provence, eller De Gaulle i Kronborggade…
I 1994 landede Paul Cunningham i Korsør med sin danske kæreste. Allerede i 80erne havde Søren Gericke speedtalked mad til danskerne, og i 1993 var han chefkok på Den Internationale Filmskole i Ebeltoft.
Men nej, det var småt med sushi, tapas og spelt. Husker en udflugt til Kolding, hvor man kun kunne få salmiakspiritusagtig gorgonzola.
Når Gyldendal havde reception, blev forfattere etc. inviteret med på Ravelinen. Her fik vi friturestegte minikartofler.
Hvad savnede vi? Natrestauranter! Man måtte på Vita for at få stegt and ved midnatstid.
Langeliniepavillonen havde åbent a la carte, men det var udsigten, man betalte for.
Cafeerne var mere sprudlende – Sommersko og Dan Turell gav vej for Cafe Victor, som bøjede sig for Krasnapolsky (der blev solgt i 1996). Og så begyndte man at frekventere steder som Toga. Nattebaren Andy’s. Opdagede smørrebrødet hos Gitte Kik. Berlingske og Gyldendal delte steder som Pilekælderen, Cafe Rex, Byens kro. Og Bobi Bar med jazzmusik.
Rabes Have (åh, Cornelis!) kunne endnu byde på en HAVE, den har beboerne i huset på Christianshavn nu okkuperet.
I Åarhus bragede musiklivet stadig derudad. Mit stamsted var Cafe Jorden…

Ingen talte om krise. Dog truede FDB med at ville nedlægge Irma-kæden – det hed sig, at discount var den eneste vej frem. Men det tog vi ikke så tungt. Brugsen hed stadig Brugsen, om end FDB truede med ”ferskvareterminaler”. I det hele taget tog vi det roligt.
Faktisk var det muligt ret hurtigt at komme sig over, at politiet havde beskudt befolkningen i maj 1993, under voldsomme optøjer på netop Nørrebro, i forbindelse med nr. 2 afstemning om…Maastricht-traktaten, De 113 skarpe skud var ”berettigede”. Samfundet lukkede sig og kørte videre, nok lidt klogere på, hvordan man (ikke) håndterer en voldsom situation.

Ironi var det store i 90erne. Punk var sooo last decade, så tilhængerne graffittiede PUNX NOT DEAD. Berlin var endnu ikke blevet alles favoritby, så vi rejste til London som alle de andre.
Grunge, rave og retro styrede.
Men i 1993 var det Hanne Boel, Lars H.U.G., Gangway og Shubiddua, vi lyttede til, og Leonard Cohen.
Vi hørte kun musik live eller afspillet på fikse instrumenter, somme af os var ved at afvikle båndsamlingen. Men vi led stadig under de grumsede video-film.
I 1992 præsenterede DR en biografisk serie om Liva Weel – genset i dag virker den pinligt gumpetung, klumset skrevet, kun Ulla Henningsen virker som et levende menneske. Det dybeste punkt nåede man med Gøngehøvdingen samme år.
Dansk film var på vej mod genfødsel. Nattevagten husker jeg som et lyspunkt (Ole Bornedal), oh Susanne Bier havde gjort opmærksom på sig selv i 1991 med Freud flytter hjemmefra. Hun skuffede derefter med nogle små film, for omsider at eksplodere i 99.
Men hvem ser i dag Sofie, Det skaldede spøgelse, Fede tider, Vildbassen, Carlo og Ester?
(Husk: Lets’ get Lost kom i 97, Festen først i 98).
Lars von Trier? Var optaget af tv-serien Riget. Filmpause fra 1991 til 1996 (Breaking the Waves)-
Men hvilke film så vi? Schindler’s List, Jurassic Park, Mrs. Doubtfire, Age of Innocence Philadelphia, The Piano.
Og netop i 1995 blev dvd’en udviklet. Men vi så da stadig film i biograferne. Vi gik med andre ord I BYEN for at se film. Ikke kun med børn, men til voksenfilm, sammen med kærester og venner.

Vi havde ingen skatere og ingen skaterbaner. Faktisk var der ikke mange drømme om den slags fra kommunens side. Hvis man skulle have det sjovt udendørs, måtte man skabe det selv. Vesterbro var et robust område, men den fikse nye verden var på vej. Man ville have fornægtet det, men der skulle komme smarte cafeer etc. i Kødbyen, af alle steder.
Men hvad, Holmen blev først chic og så overbebygget. Hus efter hus rejste sig ved Kalvebod Brygge, grimmere og grimmere, som århundredet blev gammelt.

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Her er alt, du skal vide om hårvitaminer

Her er alt, du skal vide om hårvitaminer

Dette indhold er sponsoreret Frisuren er noget af det, som er med til at udtrykke vores personlighed og stil. Derfor går vi ofte også meget op i, hvordan håret sidder. Vi besøger jævnligt vores frisør, for at få kontrol over frisuren. Dog er det vigtigt, ind i mellem frisørtiderne, at huske at pleje sit hår. […]

En bæredygtig tøj-oplevelse

En bæredygtig tøj-oplevelse

Dette indhold er sponsoreret  Det kan være en udfordring at navigere i en verden fyldt med problematikker og holdninger. Vi skal alle huske at nyde og leve livet, men på samme tid er medierne fyldt med den store klimakrise, som vi ikke må glemme. Vi bliver sat lige i mellem og må til at genoverveje […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Kamille Sommer: Kære rod – jeg slår op!

Kamille Sommer: Kære rod – jeg slår op!

For mit eget vedkommende boede jeg mest rodet, når alt det andet ramlede. Jeg havde for travlt, for mange deadlines, for mange sure pligter jeg skulle nå.

Gry Hebeltoft: Jeg kiksede som den perfekte mor

Gry Hebeltoft: Jeg kiksede som den perfekte mor

Jeg kunne ikke leve op til dette perfekte ideal. Fx kunne jeg ikke altid tale i et roligt toneleje i konflikter, som mange af ekspert-bøgerne anbefalede. Specielt ikke da hun var i 3-4 års alderen. Jeg prøvede. Men jeg eksploderede ofte i sidste ende, og så kom den dårlige samvittighed.

Boligcious – Smukt samarbejde mellem BoConcept og Karim Rashid

Boligcious – Smukt samarbejde mellem BoConcept og Karim Rashid

Bordet tiggede om kærtegn, og det var svært ikke at røre.