Majken Matzau: Transport af angst til opgave

 

Majken Matzau: Transport af angst til opgave

I øjeblikket raser debatten om, hvad den korrekte behandling af stresssygemeldte mennesker er, hvor mit budskab om, at det er En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet står i stærk kontrast til budskabet fra to psykiatere, som hævder, at “Det er en stor fejl at sygemelde stressramte – fred og ro gør kun sygdommen værre”

Budskabet om, at fred og ro gør sygdommen værre, er ikke blot forkert, men også dybt skadeligt. Argumenterne herfor kan læses af mine artikler fra sidste uge, samt i alle mine bøger og øvrige artikler.

Som jeg nævnte sidste uge, vil det for mange være tillokkende at hoppe på vognen og antage, at stress kan arbejdes væk. Dette gælder ikke blot de mange faggrupper, som er involveret i behandlingen af de stresssygemeldte i systemet – faggrupper, som alle selv presses fra alle sider. Men også de stressramte selv.

Således er det helt standard, at når man sygemelder et stresskollapset menneske, er reaktionen: “Nej, nej, nej – det kan jeg ikke. Det er bare liiige en periode, jeg har styr på det”. Dette tiltrods for, at hans krop, sjæl og nervesystem er i akut smerte.

Stress er og bliver et alarmberedskab i vores nervesystem, hvor stresshormoner udløses i overflod, når vi står i en krise, en udfordring eller skal løse store problemer. Det er et overlevelsesberedskab, og i sin natur ekstremt kraftfuldt, idet adrenalinen og kortisolen (stresshormonerne) er designet til, at gøre os kampberedte til sidste blodsdråbe.

Når man derfor prøver at italesætte stress overfor en stressramt, eller endnu værre: sygemelder en stressramt, mødes man altid med voldsom modstand. Dette er en naturlig biologisk funktion hos den stressramte, hvor hans instinkt kræver, at han kæmper og overlever, og antager, at han dør, hvis han lukker øjnene.

Spørger man den stressramte selv, vil han ikke være i stand til at mærke andet end krisen og overlevelsesinstinktet, og hans kognitive funktioner vil iøvrigt være sat ud af spil grundet det høje niveau af stresshormoner i nervesystemet. Af samme årsag skal stressramte rådgives og ikke coaches, og rent ledelsesmæssigt er instruktiv, styrende ledelse det eneste, der hjælper her.

Jeg plejer at joke med lederne, når vi underviser i stressmanagement, og fortælle dem, at hvis de har en medarbejder, der virker stresset, og de vil sende ham hjem på en lang weekend og give deres opgave til en anden medarbejder, så kan de være sikre på, at medarbejderen ikke har stress, hvis han siger: “Fedt nok, chef. TAK. Det har du sgu ret i – jeg smutter hjem nu. Vi ses i næste uge”. Tvært om vil der altid være modstand.

Pointen er, at det for den stressramte selv her vil være voldsomt tillokkende at referere til budskabet om, at ro gør stress værre, idet alarmberedskabet i hans nervesystem konstant vil drive ham frem. Det føles forfærdeligt at lukke døren i sit hjem og være afskåret fra omverden, når ens nervesystem er i krisetilstand. Inden for militæret kalder man denne tilstand for at gå fra battle mind til home mind – en svær omstilling, der tager tid.

Men vi er ikke designet til at være i alarmberedskab, krise eller i krig år ud og år ind, 24-7. Alarmberedskabet er designet til, at vi kan håndtere korte kriser, og det bliver sat ud af kraft, hvis det er permanent tændt.

Kuren mod denne overspænding i vores nervesystem er ro. Fuld ro, så længe det varer. Også selvom den stressramte selv meget hellere vil fastholdes i arbejdet. Så længe vi har noget at kaste os over, fjerner vi os fra angsten / stressen; opgaver, arbejde, træning, selvudvikling osv. Alt dette fastholder kun alarmresponsen. PÅ psykologsprog kalder vi dette “Transport af angst til opgave.”

Men transporten af angst til opgave er netop årsagen til, at stressen har udviklet sig til starte med. Kuren er ikke meretransport, men ophør af transport. Og det kræver, at man som stresssygemeldt får den korrekte sygemelding med fuld ro, længe nok.

I starten af en stresssygemelding har man det forfærdeligt. Man antager, at nu får man det bedre, men tværtimod får man det værre, idet man nu er nødsaget til at mærke hele sit indre system af kaos, angst og smerte, når man har fået elimineret det ydre kaos og kommer hjem på sin matrikel. Det tager tid – ofte mindst 7-10 dage, førend alarmberedskabet falder på en sygemelding, og dette kun vel og mærke, hvis man har fulgt vores forholdsregler om fuld ro.

I denne periode hjælper det at se serier på Netflix, at høre lydbøger eller andet, der kan distrahere tankerne fra det kaos, som har hersket så længe. Og lykkes dette, vil nervesystemet helt af sig selv falde til ro. Herefter bør der følge en periode med voldsom træthed – dvs. den træthed, som stresshormonerne har holdt fra livet, skal nu have lov at overtage. Kuren er her søvn. Masser af søvn. Denne fase kalder jeg “nedturen før opturen”, da der her også ofte kommer reaktioner i form af infektioner; influenza, forkølelser osv. Denne periode tager ca en måned.

Og efter denne periode følger nu endnu en fase, hvor nervesystemet langsomt regenererer og energien bygger sig op igen. Enhver henvendelse fra arbejdet – og fra kommunen og lign. medfører her et skridt tilbage i helingsprocessen. Nervesystemet er så skrøbeligt som en æggeskal, og der skal intet til at alarmere stressresponsen igen. Denne fase tager ca 6 uger.

Denne proces tager alt andet lige 3 måneder med fuld sygemelding, og derefter 2-3 måneders indslusning – dvs. deltidssygemelding. Alt ialt 6 måneder.

Dette står i skærende kontrast til de mange, som helt forkert bliver fastholdt i arbejdet og aktiveret under deres sygemeldinger, og dermed fastholdt i en stresstilstand i årevis. Er man en af disse stressramte, risikerer man at udvikle kronisk stress og ryge helt uden for arbejdsmarkedet. Er det virkelig det, vi ønsker som samfund?

Det er jo ikke rocket science: Kuren mod stress er ro.Stress er en overbelastning, og det siger sig selv, at man skal fjerne alle belastninger, og skærme den stresskollapsede, for at nervesystemet kan hele igen. På samme måde som vi behandler et brækket ben med gips. Jo mere ro, jo hurtigere går helingsprocessen. Jo mindre ro, jo længere tid tager den.

Når man presser de stressramte ud af deres sygemeldinger i fastholdelse på arbejdet og på kurser, er det den direkte vej ind i stressspiralen. Aktiveringskurser, som desværre tæller tvungne kurser i motion og sund kost, og andre tematikker, som på overfladen lyder fornuftige, er for den stressramte ren gift, da alle disse aktiviteter vedligeholderstressreaktionen, fremfor at hele den. Og dette med en sandsynlig diagnose som kronisk stressramt som endestation.

Mine behandlingsmetoder og anbefalinger kan findes her.

Stresscoaching – Coaching i grænselandet. En fagbog til professionelle.
Stressfri på tolv uger eller mer’ Håndbogen til stressramte kvinder.
Rigtige mænd går også i sort.  Håndbogen til stressramte mænd.

– af Erhvervspsykolog og Direktør Majken Matzau

Kommentarer skrevet af andre
  • Karen Jøker

    30. januar 2020 kl. 17:08

    Nårhh.. hvor er det dejligt at læse!!
    Arbejder som psykoterapeut med disse – og er jo oppe mod et system, hvor jeg kan høre, at de netop ikke får ro. Har selv været der for 16, 17 år siden… var nok heldig med forløbet dengang i fht nu – for dem jeg har i terapi – og de bekendte jeg har, der “falder på stribe”, bliver i den grad presset. Fx husker jeg fornemmelsen af at hade at skulle tømme postkassen, for hvad var der NU jeg skulle forholde mig til?? I dag hedder det e-boks i stedet. Og Jobcentret, Fastholdelseskonsulenter. Og systemet er indrettet, så alt det der gør, folk ikke trives, er der ikke penge til at gøre noget ved – tværtimod, men i stedet bliver pengene brugt på at “individet” bliver “behandlet” hos psykologer, terapeuter og hele det apparat der er sat i gang for at få dem videre i systemet. Gad vide om politikerne godt ved, det er sådan fat??

    TAK for den geniale artikel :-)

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Her er alt, du skal vide om hårvitaminer

Her er alt, du skal vide om hårvitaminer

Dette indhold er sponsoreret Frisuren er noget af det, som er med til at udtrykke vores personlighed og stil. Derfor går vi ofte også meget op i, hvordan håret sidder. Vi besøger jævnligt vores frisør, for at få kontrol over frisuren. Dog er det vigtigt, ind i mellem frisørtiderne, at huske at pleje sit hår. […]

En bæredygtig tøj-oplevelse

En bæredygtig tøj-oplevelse

Dette indhold er sponsoreret  Det kan være en udfordring at navigere i en verden fyldt med problematikker og holdninger. Vi skal alle huske at nyde og leve livet, men på samme tid er medierne fyldt med den store klimakrise, som vi ikke må glemme. Vi bliver sat lige i mellem og må til at genoverveje […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Kamille Sommer: Kære rod – jeg slår op!

Kamille Sommer: Kære rod – jeg slår op!

For mit eget vedkommende boede jeg mest rodet, når alt det andet ramlede. Jeg havde for travlt, for mange deadlines, for mange sure pligter jeg skulle nå.

Gry Hebeltoft: Jeg kiksede som den perfekte mor

Gry Hebeltoft: Jeg kiksede som den perfekte mor

Jeg kunne ikke leve op til dette perfekte ideal. Fx kunne jeg ikke altid tale i et roligt toneleje i konflikter, som mange af ekspert-bøgerne anbefalede. Specielt ikke da hun var i 3-4 års alderen. Jeg prøvede. Men jeg eksploderede ofte i sidste ende, og så kom den dårlige samvittighed.

Boligcious – Smukt samarbejde mellem BoConcept og Karim Rashid

Boligcious – Smukt samarbejde mellem BoConcept og Karim Rashid

Bordet tiggede om kærtegn, og det var svært ikke at røre.