Majken Matzau: En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet.

 

Majken Matzau: En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet.

I JP kunne man i weekenden læse en udmelding fra to psykiatere, som hævder, at “Det er en stor fejl at sygemelde stressramte – fred og ro gør kun sygdommen værre”

Lad mig med det samme slå helt fast: Stress er ikke en sygdom, men derimod en overbelastningsreaktion i nervesystemet. Kuren mod overbelastning er, at give det belastede system ro, indtil det begynder at fungere adækvat igen. Først herefter kan man begynde at analysere problemer og årsager samt lave løsninger og implementere disse.

Når et menneske bryder sammen i et stresskollaps, er de kognitive funktioner sat helt ud af funktion – dvs. vores tænkning, problemløsning og hukommelse fungerer ikke, og både kroppen og psyken udviser et symptombillede, der tilsvarer mennesker, der udsættes for alvorlige traumer, såsom krig, tortur og ulykker.

Vi ser sådanne stressreaktioner i vores konsultation hver eneste dag, og her skal der udøves kriserådgivning, og den ramte skal skærmes og have fuldstændig ro, indtil krisereaktionen har fortaget sig, og man kan begynde at bearbejde årsager og løsninger. Dette tager alt andet lige 3 måneder.

Man kan sagtens behandle stress i opløbet – dvs. førend det udarter sig til et reelt kollaps, uden at sygemelde. Her giver det mening, at identificere stressfaktorer og lave løsninger med det samme, således at belastningen mindskes, og sygemelding undgås.

Det er dog stort set aldrig tilfældet, at et menneske rækker ud efter hjælp og stopper op, før belastningen udvikler sig til alvorlig stress. Det er en del af stress-reaktionen at handle, snarere end at sætte sig og reflektere og mærke. Selverkendelse og stress følges aldrig ad og der rækkes stort set altid først ud efter hjælp, når kollapset er en realitet. Dvs. der søges stort set altid først behandling, efter det er gået galt, ikke før.

Derfor skal der sygemeldes med fuld ro, indtil den stressramtes nervesystem har fundet sit naturlige leje igen og konsolideret sig dér. Dette tager sin tid, og de mange tilbud og krav fra kommuner og omgivelser er kun med til at fastholde den stressramte alarmberedskabet i nervesystemet.

De to psykiatere har dog ret i en ting, og det er, at mange ikke får det bedre under en sygemelding. Men dette er altid fordi:

1. Sygemeldingen ikke er korrekt prognosticeret fra starten og konstant tages op til revision. Fx.: man sygemelder i en uge eller to, og så evaluerer man igen. Og igen. Og igen. Herved skabes der ikke rum for, at den stresssygemeldtes nervesystem kan falde helt til ro. Istedet holdes alarmberedskabet konstant.

2. Sygemeldingen er for kort i det hele taget. Herved når den stresssygemeldte ikke at få det bedre. Konsekvens: der startes op igen på arbejdet, mens nervesystemet stadig er i alarmberedskab, og dette er ét skridt frem og ti tilbage. Det er her kun et spørgsmål om kort tid, før der sygemeldes igen.

3. Sygemeldingen bruges forkert. Dvs. virksomheden ikke respekterer, at den stresssygemeldte skal fredes fuldt og helt. Der skal autosvar på både mail og telefon, og der skal ikke være jævnlig kontakt. Der er her stor forskel på at være sygemeldt med stress og med stort set alt andet – også depression. Stress er en overbelastningsreaktion, og kuren er er og bliver ro. Her er det ikke ‘vigtigt at holde kontakt til arbejdspladsen’, som nogle hævder. Tvært om vedligeholder dette stressen. Taler vi fysisk sygdom eller depression, giver det dog god mening at fastholde kontakten og måske nogle opgaver ovenikøbet.

4. Sygemeldingen bruges forkert af den sygemeldte: Når man kollapser med stress, er nervesystemet og sindet i alarmberedskab, og her er der næsten umuligt at finde den ro, der skal til, for at komme stressen til livs. De sygemeldte, der ikke har fået korrekt rådgivning, holder sig typisk igang med alle mulige aktiviteter, som de antager, vil hjælpe dem til at få det godt igen. Desværre ofte også forstærket af anbefalinger fra behandlere. Det eneste, der dog virker, under en stresssygemelding er ro nok, længe nok. Denne ro får man af at give fuldstændig slip, se serier på netflix, høre lydbøger, sove, og lade dagene flyde, mens man er offline fra arbejde og livet iøvrigt. Træning, sund kost, detox, fastholdelse af kontakt til arbejde eller find din passion på alle mulige måder, holder kun stressen i live.

5. Efter sygemeldingen kommer man får hurtigt og voldsomt tilbage på arbejdet. Der er her to store problemer. For det første har virksomheden ikke lært noget, hvis de ikke har modtaget rådgivning om, hvilke processer, roller, mål, ansvar osv osv i organisationen, der ikke hænger sammen, og har været årsag til stressen. Og ja – det er som oftest i vores arbejdsliv at hovedårsagen til stress skal findes. Og for det andet kommer den sygemeldte tilbage med skyldfølelse og angst for at miste jobbet, hvorved de kommer til at yde for meget for hurtigt ifht den nænsomme opstart, der er nødvendig for ikke at chokere nerversystemet igen. Efter en sygemelding, skal der altid laves en indslusningsplan over 2-3 måneder, hvor man langsomt trapper op på timer og kompleksitet. Dette skal styres bevidst og korrekt, ellers er det kun et spørgsmål om tid, før det går galt igen.

Det er således ikke korrekt, at man ikke kan sige noget generelt om en stresssygemeldings længde. Det kan man, og det gør vi hos os. Vores anbefaling er, alt andet lige: tre måneders fuld sygemelding i hjemmet, og derefter 2-3 måneders indslusning – dvs. deltidssygemelding.

Denne formel virker under følgende forudsætninger: 

1. At man er en almindelig, robust gennemsnitsdansker uden alto for mange lig i bagagen, herunder gentagne tidligere stresssygemeldinger, psykisk sygdom eller andet.

2. At man følger anbefalingerne til gennemførelse af sygemeldingen; dvs. fuld ro, ingen træning osv.

3. At man følger anbefalingerne til indslusning over 2-3 måneder, hvor både virksomheden og den stressramte har lært af fortiden og er indstillet på andre måder, at løse opgaverne på.

Under disse forudsætninger kommer man altid igennem en sygemelding og undgår at ryge ind i stressspiralen med gentagne sygemeldinger og kronisk stress og udbrændthed som endestationen.

Det vil naturligt nok være tillokkende i for såvel de praktiserende læger, for sagsbehandlere i kommuner samt i virskomheder og jobcentre, som alle ligeledes er pressede fra alle sider, at følge de to psykiateres anbefalinger om at fastholde stressramte i arbejde under et stresskollaps. En sådan stress-bevarende behandling vil dog bidrage til problemet, snarere end at løse det, hvorfor vi snarere vil se flere og flere rammes af kronisk stress, som ellers kunne være blevet hjulpet med tilstrækkelig ro under en passende sygemelding.

Mine behandlingsmetoder og anbefalinger kan findes her.

Stresscoaching – Coaching i grænselandet. En fagbog til professionelle.
Stressfri på tolv uger eller mer’ Håndbogen til stressramte kvinder.
Rigtige mænd går også i sort.  Håndbogen til stressramte mænd.

– af Erhvervspsykolog og Direktør Majken Matzau

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Yarno lader dig aldrig gå ned på kvalitetsgarn

Yarno lader dig aldrig gå ned på kvalitetsgarn

Dette indhold er sponsoreret Under coronapandemien har mange fået øjnene op for eller genfundet tiden og glæden ved at hækle og strikke. Det er en hobby, du kan hygge dig med, både alene og i selskab med andre; hvor langt de er kommet med deres projekter, eller hvilken ny teknik de benytter sig af er […]

En guide til et nemmere hårstyling, når frisøren holder lukket

En guide til et nemmere hårstyling, når frisøren holder lukket

Dette indhold er sponsoreret. Når du plejer en borger, er plejen ofte tæt forbundet med tøjvalget. Grundet restriktionerne holder frisørerne lukket, hvilket gør, at frisøren heller ikke kan komme ud på plejehjemmet. Borgerne, måske især damerne, holder af deres frisørtider, og er ikke den største fan af situationen. Du forsøger derfor at opretholde en flot […]

Fokus på forkælelse

Fokus på forkælelse

Dette indhold er sponsoreret Hvis du trænger til at slappe af og forkæle dig selv, kan du med fordele prøve en vibrator. Der findes et utal af vibratorer med forskellige funktioner på markedet i dag, men fælles for dem er, at den vibrerende funktion vil give dig en intens, pirrende og dejlig fornemmelse. På www.eroti.dk […]

Astrologi artikler
Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Det var ikke hokuspokus. Det var følelser, og det handlede om mig. Lykke sagde alt det, jeg egentlig allerede vidste inderst inde, men guderne skal vide, hvor meget det gør at høre et andet menneske sige det, du tænker. Det giver en samhørighed, og vinduet er nu åbent for gensidig dialog.

Fik du læst disse?
Kvinder og kæledyr: Anna Thygesen

Kvinder og kæledyr: Anna Thygesen

Ibsen følger mig uden snor og sidder fint udenfor butikkerne på Amagerbrogade. Jeg har trænet hende. Det tog mere end 14 dage og nogle kilo Netto frikadeller.

Kvindetid med Caroline Bircow

Kvindetid med Caroline Bircow

Kvindetid for mig er, hvor jeg bare får lov at oxytocere, fortæller Caroline

Lucy Lee: 3 gode grunde til at du faktisk ikke ønsker at forandre dig

Lucy Lee: 3 gode grunde til at du faktisk ikke ønsker at forandre dig

Hver gang du vælger noget til fravælger du noget andet. Og når man skal sige farvel til noget – især noget man har brugt meget tid på og investeret meget af sig selv i, så er det både skræmmende og smertefuldt.