Kling-klang, verden kalder!
Kling-klang, verden kalder!
Fotograf Brita Fogsgaard
Hun står der. Helt i zen. Fuldstændig afbalanceret i en mindful meditation, hvor hun – og vi andre – finder ind til vores essens – vores kerne. Der, hvor vi opdager, vi er Livets klokker. Klokker, som ringer ud i verden – smukt, klart og rent. Kling- klang. Indtil det ikke længere er sådan – cirka 2 sekunder senere. For så begynder tankemyldret – om verden, menneskene, naturen, miljøet, krigene – og hvad der ellers kan få et ganske almindeligt, sundt, voksent menneske til at bryde en smule sammen, i det mindste indeni.
Og så er zen-tilstanden slut – helt slut, og det manglende overblik og totale sammenbrud kommer tættere og tættere på. Klingelinge-ling! Og vi griner, min veninde og jeg, sammen med resten af publikum, så tårerne løber… hvilket er præcis, som det skal være, når man tænker på verden og menneskene, der betræder den. Det er lutter paradokser – på én gang grin og gråd. Det hele sat på spidsen lige her.
Jeg sidder på cafe Liva midt i cabareten ’Åh, et generationsudbrud’ sammen med en kær veninde. 5 kvarter, hvor menneskene og verden, mænd og kvinder, spiddes festligt og skarpt af to vidunderligt morsomme kvinder, Pernille Sørensen og Mette Marckmann.
Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at cabaretens ide er skabt af netop disse to kvinder – såkaldte Prime Time Women, for at bruge et amerikansk udtryk om kvinder plus/minus de 50, som er kraftfulde, bevidste, ressourcestærke og i et opgør med tiden. Et opgør med den verden, vi lever i og de præmisser, vi lever under. Politisk, arbejdsmæssigt – og i forhold til både kønsroller og overordnede værdier.
Fotograf Brita Fogsgaard
Selv ser jeg kvinder som dem hver eneste gang, når jeg er ude at tale i fora, hvor mange kvinder er samlet: Der bliver talt om behovet for MENING med livet og arbejdet – og det, vi bruger livet til. Om længslen efter at gøre en forskel. Og om følelsen af på en eller anden diffus måde ikke at passe ind i det paradigme, vi lever under. Eller måske snarere ligger under for.
Når kvinder kommer til mig for at få 1-1 sessioner, er temaet også ofte det samme – specielt for Prime Time Women: Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Hvad er meningen med det hele? Kan jeg gøre noget andet, som gør en større forskel? Kan jeg gøre noget anderledes der, hvor jeg er, så jeg bidrager til en større helhed? Og sidst men ikke mindst: hvis jeg træffer et valg, har det altid en omkostning et andet sted. For alt hænger sammen i en globaliseret, forbundet verden, og det skræmmer og kan gøre selv det mest engagerede menneske handlingslammet.
Så jo, både i cabareten og i øvrigt, er der et opbrud i gang blandt kvinder. Jeg oplever dem efterhånden, kvinderne, helt ned til 30 år gamle og efter kun et par år på arbejdsmarkedet: Er det ’det her’? (Arbejds)livet? Jeg ønsker mig mere – inkl. en bedre, mere sund, mere balanceret, harmonisk, grøn klode.
Det er netop overskrifter og dilemmaer som disse, forestillingen ’Åh, et generationsudbrud’ tager fat i – flettet sammen med lidt overgangsalder, et par hedeture, en smule #metoo og lidt (topsexet) cougar attitude. Lyder det ikke som et indbydende mix?
I disse skræmmende, uoverskuelige, kaotiske, vidunderlige, spændende, udfordrende tider, hvor foråret er over os og gør os glade i låget, vil jeg anbefale dig fluks at bestille et par billetter og tage partner, kæreste, veninde, ægtefælle under armen til en skøn aften – måske inklusiv en middag på LIVA før forestillingen. Men vent ikke for længe, for forestillingen spiller kun til medio maj.
Du vil elske at få sat ord og sange på de diffuse tanker, du (måske) selv render rundt med, og som nu og da gør dig en smule – sagt med ordene fra cabareten – ’Kling-fucking-klang’ i hovedet.
God fornøjelse!
Læs andre artikler af Birgitte Baadegaard HER
