Katrine Axholm: Mænd er nogle svin

 

Katrine-AxholmKatrine Axholm: Mænd er nogle svin

Jeg sad sammen med min veninde Lotte over kaffe forleden og hun var igen igen blevet svigtet af en mand. ”Jeg ved godt, jeg ikke skal falde i ”alle mænd er nogle svin-gryden”, men det er virkelig svært og jeg fatter ikke hvorfor jeg bliver ved med at forelske mig i de røvhuller, som ender med at være så tarvelige.

Jeg er aldrig terapeut for mine veninder, men det er ikke det samme som at jeg ikke kan bruge noget af det jeg ved, til at støtte dem, der hvor de er. Jeg kender min venindes historie og den kommer buldrende, når det kommer til mænd. Lottes far var en verdens mand. Alle elskede Jørgen. Han var levende, charmerende og beleven. Han var også rastløs og havde altid gang i en masse projekter og han var ikke nogen familiefar. Lottes far og mor blev skilt, da Lotte var ti år og derefter havde hun mindre og mindre kontakt med ham. Ligesom alle andre elskede Lotte sin far og hun ville så gerne at han skulle se hende. Hun gjorde sig umage, for at få hans opmærksomhed og anstrengte sig til det yderste, for at han skulle lægge mærke til hende og synes hun var smuk og sød og dygtig. Men Lottes far var optaget af andre ting, så de kærlige følelser, han uden tvivl nærede til hende i sit hjerte, blev aldrig rigtig til kærlige handlinger. Lotte fik ikke det nærvær hun havde brug for, af sin far til at kunne frigøre sig fra ham.

På mange måder kan man sige, at Lotte stadig leder efter den kærlighed, hun så gerne ville have af sin far, nu i andre mænd. Hun forelsker sig, uden at vide det, i de mænd som på mange måder ligner hendes far. Ikke nødvendigvis i udseende eller i opførsel, men lige præcis de mænd, som repræsenterer nogle af de samme sider, som hendes far, tænder noget i hende. Hun ønsker sig ikke at det er sådan og vil på mange måder gerne have en mand, som er stabil og tilregnelig, men den slags mænd synes hun er kedelige og hun tænder ikke på dem og så er hun jo lige vidt.

Lottes historie er et fint eksempel på hvordan vores historier og de erfaringer, vi har gjort os i vores tidlige liv, stadig spiller os et pus, hvis ikke vi bliver opmærksomme på dem. Lotte vidste godt i sit kloge hoved, at de mænd hun mødte lignede hendes far, men det ændrede ikke, at det var den slags mænd, hun forelskede sig i.

Processen til at gøre noget andet, for at ændre gamle mønstre handler altså om også at forstå sig selv følelsesmæssigt. Det betyder at Lotte skal ”sige farvel” til håbet om, at få sin fars ubetingede kærlighed (gennem de mænd hun elsker). Hun skal sørge over det hun ikke har fået og forstå at den mulighed er endegyldigt forbi. Kærlighed mellem to voksne mennesker kan aldrig blive ubetinget. Det er ikke en anden mand, som skal give Lotte anerkendelse og kærlighed, det skal hun selv. For at kærligheden kan vokse og bestå, kræver den to selvstændige mennesker, som kan tage vare på sig selv. Man kan sige at Lotte mødte mændene i sit liv, som en lille pige og ikke som en voksen kvinde og derfor kunne de heller ikke elske hende, som en sådan. Derfor blev hun forladt. Hun ville altså have en kærlighed af dem, som de ikke kunne levere, fordi de ikke var hendes far.

Lotte skal have sin viden om sin historie med sig, når hun går ind i det næste forhold. Hun skal kende sine faldgrupper og hun skal hele tiden holde sig for øje, at hun skal forblive voksen og ikke begynde at stille ”barnlige” krav om opmærksomhed og anerkendelse. Hun skal vide at al kærlighed starter i hende selv. Når hun er bevidst om sine behov og kender sine grænser, vil hun være meget bedre i stand til at navigere i et parforhold. Hun vil ikke gøre sig afhængig af, at en mand skal elske hende på en bestemt måde, for at hun kan blive lykkelig, men sørge for selv at skaffe sig det hun har brug for.

www.katrineaxholm.com

Kvindetidskort1

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Har du styr på dine åreknuder?

Har du styr på dine åreknuder?

Annonce: Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med de nævnte hjemmesider i artiklen. Måske tænker du ikke, at det er relevant for dig lige nu, men det kan det meget vel gå hen at blive. Åreknuder er en ganske almindelig sygdom, som kan ramme både mænd og kvinder. Sygdommen ses dog hyppigere hos […]

Sæt fokus på selvforkælelse med yoga

Sæt fokus på selvforkælelse med yoga

Yoga er i dag meget udbredt, og i diverse fitnesscentre rundt omkring kan du tilmelde dig yogahold. Yoga er en fantastisk form for selvforkælelse, og det tjener rigtig mange gavnlige formål. Læs mere om det her, og kom godt i gang med yoga.  Først og fremmest: Der er yoga, og så er der yoga Den yoga, […]

Det – måske vigtigste – VALG 2019: Vær nysgerrig på hullerne i livet!

Det – måske vigtigste – VALG 2019: Vær nysgerrig på hullerne i livet!

Ny bog sætter fokus på hullerne i vores hverdag, stiller spørgsmål til vores livsførelse og udfordrer os på, hvad vi troede, vi vidste!

Astrologi artikler
Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Det var ikke hokuspokus. Det var følelser, og det handlede om mig. Lykke sagde alt det, jeg egentlig allerede vidste inderst inde, men guderne skal vide, hvor meget det gør at høre et andet menneske sige det, du tænker. Det giver en samhørighed, og vinduet er nu åbent for gensidig dialog.

Fik du læst disse?
Charlotte Sommer: Du kan ikke give noget væk, som du ikke selv har

Charlotte Sommer: Du kan ikke give noget væk, som du ikke selv har

Du starter med dig selv. Hvis du føler, du mangler kærlighed fra andre, så start med at give dig selv kærlighed.

Sensommersalat

Sensommersalat

Sommeren er ved at slippe sit tag i Danmark. Men derfor kan du jo godt vælge, at holde lidt fast i den. Jeg gør det via min mad. Det varer lidt inden jeg overgiver mig til de tunge vinter retter

Pernille Taarup: Mit liv på Dating.dk

Pernille Taarup: Mit liv på Dating.dk

Det er jo ligesom at vælge pizza. Du bestemmer både indhold og udseende. Du kan bl.a angive højde og drøjde, job, indkomst, børn eller ingen børn osv