Katrine Axholm: Kenneth kunne ikke redde Brit

 

Katrine Axholm: Kenneth kunne ikke redde Brit

 

http://www.axholm.com/

Måske er det dig?

Kenneth var vokset op i en familie, hvor døren altid stod åben. Gæster, familie og besøgende var altid velkommen. Vi hælder bare lidt mere vand i suppen. Han var vokset op med nogle stærke værdier omkring fællesskab og at man skal hjælpe andre og altid forsøge at sætte sin ind i andres følelser.

Nu var han kæreste med Brit. De havde været meget forelskede i starten. Brit var lige kommet ud af et rigtig usundt forhold og Kenneth havde hjulpet hende på at komme på plads i den nye lejlighed. Han havde taget sig godt af hendes børn og de var vilde med hans overskud og altid gode humør. Kenneth var klippen. Ham kunne man ringe til klokken 4 om morgenen og han stillede altid op, når nogen skulle flytte. Han var selvsagt meget vellidt blandt sine venner.

Men nu var han og Brit i krise. Brit havde rigtig travlt på sit arbejde og med sine børn og havde ikke så meget tid til at se Kenneth. Han var frustreret, følte sig valgt fra. Han havde gjort så meget for Brit og så var det her takken. Han savnede hende, men det virkede ikke som om hun savnede ham ligeså meget og det gjorde ham vred. Rasende faktisk.

Kenneth fiser rundt i, det vi inde for gestaltterapien kalder, offer-, redder-, krænker trekanten. Det er et rigtig usundt mønster, som de fleste af os kan genkende i en eller anden form.

Redder: I starten hjælper Kenneth Brit med at komme på fode i sit liv efter det usunde forhold. Han er redderen og får masser af anerkendelse og kærlighed for sin store indsats. Han føler sig meget værdifuld og elsket.

Offer: På et eller andet tidspunkt er Brit på plads og har derfor ikke længere brug for Kenneth i samme grad. Hun får travlt med andre ting, som det er helt naturligt hun også vil i sit liv. Men Kenneth kan ikke rumme det. Han vil blive ved med at være redder og få sin anerkendelse, men det vil Brit ikke give ham og det giver anledning til en masse konflikter. Men det er i bund og grund sundt og godt.

Krænker: Det er ikke rart at være offer for sine egne standarder eller for sin afhængighed af andres anerkendelse, derfor bliver Kenneth vred og begynder at krænke Brit. Først blot i sine tanker, men jo mere han føler sig uvigtig i hendes liv, jo mere rasende bliver han og det bliver til voldsomme sammenstød mellem dem. Han kan måske endda gøre Brit så ked af det, at han kan redde hende lidt igen. Denne gang fra ham selv.

Og så kører møllen. Offer- redder, krænker- trekanten tager mange former.
Vejen til at bryde det usunde mønster handler om at erkende det. Se at du er en redder. At du stiller for høje krav til dig selv og dermed til andre. At du gentagne gange forelsker dig i nogen, som ikke helt har styr på deres liv, er svage, afhængige og som du så kan være den værdifulde redder for. At det var den rolle du havde i din primære familie og at du fortsætter mønstret, fordi det er sådan du føler dig elsket.

Blive opmærksom på hvornår du gør dig til offer. Hvornår det du gør for andre ikke er af lutter uselvisk god vilje, men nærmere er en handel, hvor du skal have noget ”tilbage”. At du i bund og grund er lige så afhængig af deres anerkendelse og ros, som de er af det du bidrager med.

Opdag hvornår du krænker fordi du selv er såret og ikke føler dig set. Udfra devisen om at: det skal gøre lige så ondt på dig, som det gør på mig. Når du mærker uretfærdighedens harme, så stop dig selv og spørg dig selv, om du har gjort for meget. Fik du skaffet dig det DU havde brug for eller ventede du på at du skulle have det fra den du elsker? Venter du på at han eller hun af sig selv opdager, hvor meget du har ydet og at det nu er din tur til at ligge på sofaen og blive taget af? It´s not gonna happen.

Ikke med mindre du selv smider dig derover eller åbner munden og beder om det du savner. Måske får du det, måske får du det ikke. Det må du forholde dig til uden at bebrejde. Måske kan jeres forhold ikke holde til at I bliver ligeværdige. Faktum er at det først er dér, den virkelige kærlighed kan begynde.

Bare se at komme i gang. Ligesom Kenneth.

God fornøjelse med kærligheden.

Du kan booke en tid til individuel eller parterapi lige HER.

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Tandkroner til billige priser

Tandkroner til billige priser

Åh nej. Er den nu gal igen? Har du behov for en tandlæge, der er ekspert i tandkroner? Og er du lidt nervøs for den høje pris, tandlægen plejer at tage for lignende behandlinger? Så læs mere om tandkroner her. Der er nemlig gode råd og hjælp at hente fra eksperter, der er de billigste […]

Slip kreativiteten løs med keramik

Slip kreativiteten løs med keramik

Keramik er i dag en populær beskæftigelse indenfor den kreative verden, da du både kan blive udfordret, udviklet og styrke i din kreativitet. Stentøjsler er en af mest populære lertyper, der findes på markedet. Det er en populær lertype, da stentøjsler har et højt smeltepunkt og kan brændes ved 1200-1300 grader.

Yarno lader dig aldrig gå ned på kvalitetsgarn

Yarno lader dig aldrig gå ned på kvalitetsgarn

Dette indhold er sponsoreret Under coronapandemien har mange fået øjnene op for eller genfundet tiden og glæden ved at hækle og strikke. Det er en hobby, du kan hygge dig med, både alene og i selskab med andre; hvor langt de er kommet med deres projekter, eller hvilken ny teknik de benytter sig af er […]

Astrologi artikler
Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Christiane Schaumburg-Müller hos clairvoyant

Det var ikke hokuspokus. Det var følelser, og det handlede om mig. Lykke sagde alt det, jeg egentlig allerede vidste inderst inde, men guderne skal vide, hvor meget det gør at høre et andet menneske sige det, du tænker. Det giver en samhørighed, og vinduet er nu åbent for gensidig dialog.

Fik du læst disse?
Damerne vil have hvidvin

Damerne vil have hvidvin

Anne Mette har interviewet kvinder om Kvindetid – og de nævner allesammen hvidvin!

Boligcious: Lækkerier til boligen

Boligcious: Lækkerier til boligen

Jeg har lyst til at lægge min neonpink periode på loftet og shine hytten op med min nye yndlingsfarve – fersken

Det 13. tegn – du skifter ikke stjernetegn!

Det 13. tegn – du skifter ikke stjernetegn!

Historier om et 13. stjernetegn dukker med mellemrum op i medierne, men du skifter ikke stjernetegn!