Har du styr på dine åreknuder?
Annonce: Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med de nævnte hjemmesider i artiklen.
Måske tænker du ikke, at det er relevant for dig lige nu, men det kan det meget vel gå hen at blive. Åreknuder er en ganske almindelig sygdom, som kan ramme både mænd og kvinder. Sygdommen ses dog hyppigere hos kvinder, hvorfor det er en god idé at have styr på dem. Hvad end det er for din egen skyld eller din venindes skyld, så læs med her, og bliv klædt godt på til fremtiden.
Hvad er åreknuder egentlig?
Som nævnt er åreknuder en helt almindelig sygdom som rammer omkring 15 procent af mændene og 30 procent af kvinderne. Ganske simpelt sagt er det en sygdom, hvor blodkarrene indsnævres og danner knuder. Det sker eksempelvis ved, at de vener og klapper, som sidder på blodkarrene i benene, og som forhindrer blodet i at løbe den forkerte vej, bliver slappe eller svækkede. Sker det, er man i risikozonen for at få åreknuder.
Hormonbalancen har meget at sige i forbindelse med denne sygdom. Netop derfor er det ofte arveligt, og derfor rammer det også ofte kvinder under graviditeten, hvor kroppen er lidt tungere, og hvor hormonbalancen ændres en del. Hos mænd rammer det lidt senere i livet, hvor venerne er blevet slappere, og hvor der er lidt mindre forskel mellem kønnene. Årsager til åreknuder kan dog også komme af en usund livsstil med for lidt motion og for meget overvægt – eller blot en nedsat blodcirkulation.
Hvordan ser de ud?
Inden du bliver helt bekymret, skal du naturligvis vide, hvordan åreknuder kan vise sig. Det er dog vigtigt at understrege, at symptomerne kan være lige så forskellige som alvorligheden af sygdommen.
Er åreknuderne ikke så alvorlige, viser de sig ofte som blå ujævnheder i huden på indersiden af underbenene. Ujævnhederne skyldes, at årerne er snoede og forstørrede. Er sygdommen af lidt mere alvorlig grad, kan det føles, som om du er tung i benene, og anklerne kan hæve op. Nogle mennesker får endda også eksem, hvilket kan være svært at behandle.
Hvordan skal det behandles?
Åreknuder inddeles i seks kategorier, som vurderes ud fra en ultralydsundersøgelse. Alt efter hvor alvorlig sygdommen er, kan den behandles med laser, skum, radiofrekvens eller lim – eller en blanding af det hele. Det sker naturligvis under lokalbedøvelse. Er sygdommen af alvorlig grad i form af åbne sår på benene giver det offentlige tilskud. Hvis ikke, så ses det blot som kosmetiske indgreb.