Gør flyveturen med børnene til en succes
Gør flyveturen med børnene til en succes
Vi nærmer os sommerferien med hastige skridt, hvilket betyder at de fleste af os er i gang med at planlægge den kommende rejse eller den tur udenlandsk, som skal danne rammerne om familiens ferie. Ligeså fantastisk og afslappende en ferie med familien kan være, ligeså frustrerende kan en flyvetur med de mindre børn også blive. Rejser man med små børn, kan fem timers flyvetur let blive omdrejningspunktet for rastløshed og anstrengelse for at underholde sine børn på minimal plads. Få derfor her fem tips til den gode flyvetur, så I får en god start på ferien.
Det kan være en rigtig god idé med god forberedelse, når man skal ud og flyve med mindre børn. For mange børn er flyvemaskiner i sig selv yderst fascinerende – og dét at være i en lufthavn og gå ombord på et fly, kan være en kæmpe oplevelse i sig selv. Men efter en times tid på minimal plads, kan børn med god energi godt begynde at kede sig en smule. Det er her, den gode forberedelse med underholdning virkelig er guld værd for forældrene – for at bevare roen og ikke mindst overskuddet på hel turen.
En iPad eller iPhone med spil og underholdning på, kan betyde alverden, når man sidder på minimal plads i en flyvemaskine med et barn, som har brug for underholdning. Når barnet sidder med en iPad er alfa og omega et par gode hovedtelefonener til børn, så støjen fra de elektroniske devises ikke forstyrrer alle medpassagerne. Der findes i dag rigtig mange sjove hovedtelefoner til børn – både med aber, løver og prinsesser på, som kun gør det sjovere for barnet at have høretelefoner på. Udover at have et par hovedtelefoner til børn med, er det også en god ide at have sikret børnenes iPad og iPhone imod brud med et cover – også her findes der sjove covers til børn.
Det er altid en god idé at være forberedt på, at barnet bliver sulten og tørstig på flyveturen – uanset om flyveturen var to eller syv timer. Derfor bør det overvejes at bestille en børnemenu på forhånd til flyveturen, så man er sikker på at barnet kan få et måltid mad. Alternativt, kan man købe nogle ting ind i lufthavnen – såsom lidt sandwich og nogle drikkevarer til at tage med ombord på flyet. Undgå for meget sukker, som kan være grobund for at børnene bliver anspændte og overaktive.
Står I overfor en længere flyvetur med mindre børn, kan man hjælpe sig selv rigtig lang ved at have små indpakkede overraskelser med til børnene. Dette behøver ikke at være kostbare ting, men derimod en ny og spændende børnebog eller et lille stykke legetøj, som en bil eller en tegnebog. Når tiden begynder at blive lang, er det skønt for barnet at få en lille pakke, som han eller hun kan hygge sig med.
Sover barnet stadig til middag, kan det være en rigtig god idé at medbringe et lille tæppe eller en pude, som gør det muligt for barnet at få en god lur. Flere flyselskaber tilbyder tæpper på flyveturen – men måske det er mere trygt for barnet, at ligge med sine egne velkendte ting.
Noget af det vigtigste man skal sørge for at medbringe på fly-turen er overskud og rationalitet. Viser man barnet at man har overskud, og ikke bliver slået ud af den mindste udfordring, så vil barnet også slappe mere af. Begynder der at opstå frustrerende situationer, så sørg for at afværg dem hurtigt, så der ikke opstår deciderede kriser.
Rigtig god flyvetur!!