Trine Baadsgaard fra bogen Nøjsom: Om at rejse billigt

 

Trine Baadsgaard fra bogen Nøjsom: Om at rejse billigt 

Jeg har en rigtig god ven, der næsten altid lige er kommet hjem fra et spændende sted – eller er på vej af sted. Han har fast omend fleksibelt arbejde og en helt almindelig løn. Alligevel får han råd til at rejse fire-fem gange om året. Korte og lange ture. Om få dage tager han tre uger til Brasilien. Det er tredje gang, han skal derover. Sidste år holdt han nytår i Sydney. Hans næste tur går til Iran. I mellemtiden har han bl.a været i Georgien, i Marokko og Tunesien.

Han har en tommelfingerregel om, at han gerne vil besøge et nyt land hvert år. I år var det Georgien. At det lige netop blev Georgien var simpelthen, fordi det var den absolut billigste destination, han kunne finde den uge, han skulle af sted. Det var fantastisk. Han vandrede i Kaukasusbjergene og badede i Sortehavet.

Han kan rejse billigt. Her deler han et par tips med Nojsoms læsere. ”Jeg bor billigt og har en lille opsparing – resten bruger jeg til at rejse. Sådan har det været, siden jeg var 17, hvor jeg tog på Interrail for første gang. Jeg er ikke optaget af materielle ting. Den dag man ligger på sit yderste, tror jeg ikke, man tænker på sin Arne Jacobsen stol. Mine minder er mit kæreste eje,” fortæller han. Han bruger rejsesøgemaskiner, når han skal finde billige billetter. Og er mest begejstret for Momondo. Her vises priserne nemlig også i et grafikprogram, så man kan se prisudsvingene fra dag til dag.

”Et godt trick er ikke at flyve fredag, lørdag og søndag – her er priserne altid højere. Kan man tage en ekstra fridag en mandag, er der rigtig mange penge at hente her.”

Et andet trick er at købe rejsen på sit MasterCard. ”Når jeg betaler flybilletten med mit Master- Card, der er tilknyttet SAS og deres samarbejdspartnere, samler jeg samtidig point til den næste rejse eller til bil eller hotel på rejsen,” siger han.

Han bruger som eksempel sin billet til Brasilien, som han har købt hos Lufthansa. Den var lidt dyrere end hos British Airways, men han samler så mange point sammen, at han næsten har point til en tur til Norge. Når det kommer til indkvartering, er han også nøjsom. ”Jeg lejer ofte lejligheder via airbnb.com. På min kommende rejse har vi lejet en lejlighed i Argentina til 3500 kr. for en uge, inkl. tagterrasse og pool. Et hotel i den standard kunne jeg aldrig få råd til ellers.

På sine rejser har han altid følgeskab af Lonely Planets guidebøger. Dem køber han på nettet via Amazon, inden han tager af sted. På Amazon koster de mindst 100 kr. mindre end hos boghandlere i Danmark. ”Når jeg skal finde steder at bo, går jeg ofte efter Lonely Planets gode tips. I Georgien fandt vi f.eks. et hostel i en stor gammel herskabslejlighed lige på hovedstrøget. Her var krystallysekroner, altaner og badeværelser for 150 kr. pr. nat. Jeg gider ikke bruge mange penge på hoteller. Jeg vil hellere bruge mine penge på noget andet, men det er jo en smagssag. Når det drejer sig om mad, giver jeg den til gengæld gas,” siger nøjsomme og berejste Jens-Arne.

Et sidste tip er selvfølgelig – hvis man kan – at rejse udenfor sæsonen og at vente til sidste øjeblik. I slutningen af maj, starten af juni er der ofte gode tilbud. Og kan man vente med at beslutte sig til en uge før, så er der masser af penge at spare her, hvis man er lidt ligeglad med, om ferien går til Korsika eller Madeira eller noget helt tredje.

TIPS

Brug søgemaskiner – Momondo er god. Rejs udenfor sæsonen.

Rejs ikke fredag, lørdag, søndag – det er de dyreste dage.

Køb rejsen på MasterCard, og spar point op til næste tur.

Køb Lonely Planet på nettet, og gå efter deres ‘top choices’.

Tjek bolig via airbnb.com Beslut dig sent, og spar penge

 

 

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Alt I Energier En Spirituel Workshop

Alt I Energier En Spirituel Workshop

Kunne du tænke dig at vide mere om eller arbejde med den spirituelle verden, Clairvoyance, Aura, Healing, meditation og Astrologi. Du vil lære om den åndelige verden og dens opbygning, om clairvoyance vejledere og guider. Vi kommer omkring Healing, Aura, Meditation og Horoskopets opbygning og tydning og mon ikke der også bliver tid til lidt Hypnosesnak.

Del 3: Sådan skaber du en jul, du kan lide

Del 3: Sådan skaber du en jul, du kan lide

Taknemmelighed er den højeste energifrekvens, du kan være på. Taknemmelighed er helende. Taknemmelighed transformerer. Taknemmelighed føles vidunderligt, åbner hjertet, blødgør egoet og gør dig smuk og glødende. What’s not to like? 

Del 2: Sådan skaber du en jul, du kan lide

Del 2: Sådan skaber du en jul, du kan lide

Du kan ikke altid kontrollere omstændighederne, men du kan justere dine forventninger. Opslugt af dine egne følelser, dine tanker – dit eget drama med andre ord – spejler du alt op af dine egne behov og fluktuerende emotioner.

Astrologi artikler
Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvindetid ønsker vores læsere et vidunderligt nytår med nye kvartalshoroskoper for januar – marts 2017. Hvad har du i vente? Klik ind nu og læs dit nye kvartalshoroskop & årshoroskop for 2017

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2017 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2017 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Malene Hollmann: Jacobs fødsel ”Han skal grines ud”

Malene Hollmann: Jacobs fødsel ”Han skal grines ud”

Malene Hollmann fødte Jacob med privatjordemor. Læs hendes fine beretning “Anne forklarede mig, hvordan jeg kunne sætte mig op på knæ og tage imod ham., Jeg pressede resten af ham ud og udbrød: ”Nu har vi en søn, jeg er verdens heldigste menneske!”.

Mød drømmefyren gennem netdating

Mød drømmefyren gennem netdating

Gør dig selv den tjeneste at tro på dig selv og dine kvaliteter. Det vil give dig et godt udgangspunkt, når du skal date. Samtidig, tag det som en oplevelse, og hav det sjovt med at møde forskellelige mennesker. Det behøver ikke at være så alvorligt – eller, ikke til en start.

Boligcious: Poesi fra Royal Copenhagen

Boligcious: Poesi fra Royal Copenhagen

Vi fik læst smukke digte og og bevægede os rundt i en kulisse af poesi, vin, mad og drikke – serveret på det nye porcelæn- Smuk smuk aften – smukt smukt porcelæn.