Søren Stenderup om kvinder
I serien “Mænd om Kvinder” præsenterer jeg Søren Stenderup aka Singledad – se hans blog på http://singlefar.tumblr.com/
Hvad fascinerer dig mest ved kvinder?
Det der fascinerer mig mest ved kvinder, er viljen til at (ville) gøre en forskel. Evnen til at være passioneret! – og nærmest hungrende efter ansvaret.
Selvom det er svært at få ud over mine læber, kunne vi i virkeligheden lære meget af kvinder og deres (tillid til) følelser. Følelser kan på mange måder gøre det svært, for en beslutning, en vurdering eller en kærlighedserklæring – men kvinder ser ud til at “don´t give a damn!” Way to go. Jeg er fan.
Hvad undrer du dig mest over kvinder gør?
Undrer mig i høj grad over, hvorfor kvinder bekymrer sig så meget. Måske er der, i forhold til svaret oppe over en naturlig årsag. Men der går ikke en dag før “der er noget galt” eller “hvorfor sagde hun mon det” eller “hvorfor gør han mon det” eller “Hvad sagde hun til ham” eller “hvorfor ligger den dér?” eller “Hvor går vi hen?” eller “Hvad mente han med det?” eller “Hvorfor sagde hun, at han sagde dét om hende og hvorfor sagde han det egentlig?” etc etc. Ikke nok med dét, så er bekymringen IKKE mindre, når det gælder krop, ansigt, hår, negle, øjne, ansigt og så videre og så videre. og så videre..
Hvis du var kvinde i en uge, hvad ville du lave?
Ha ha, nu er der jo ikke nogle mænd, der læser med går jeg udfra, for de ved godt hvad jeg ville svare.
Men bortset fra det, ville jeg sætte mig ned og lytte til min mand. Kvinder er gode til at lytte, når det gælder kvinde/kvinde, men det ser ud som om kvinder har brug for “at læsse af” når de er sammen med deres mand. I kan jo gætte 2 gange på, hvad det gør ved en mand, når lossepladsen er fyldt HELT op. Så med indsigten i jeg var en mandekvinde ville jeg gøre min mand glad ved at sætte mig ned, og lytte til ham i en hel uge! Forkæle ham på den gode gammeldags måde og lade ham vide, at jeg er HANS OG INGEN ANDRES! yeah.
Faktisk kommer der lige et gratis råd herfra til alle kvinder:
At vise sin mand TYDELIGT at han er dit kæreste eje offentligt giver 10.000 point og sikkert et hav af gaver. Tænk på at mænd konkurerer om kvinder, så hvis man kan vise andre mænd, at HUN ER MIN, giver det 6 stjerner hele vejen rundt. Så kan du sgu rende rundt og flirte, når han ikke er med ude.
Hvad er kvinder bedre til end mænd?
Åh, hvor lang tid har du? Kunne nævne mange ting og kunne også nævne mange ting som mænd er bedre til end kvinder. Så som noget af det mest essientielle, vil jeg alligevel sige kærlighed til sit barn. Den ER der bare. Det er selvfølgelig svært at postulere, at kvinder er bedre til det, for hvordan måler du det? Men min mandlige intuition siger mig, at kvinder altid har været bedre til at vise kærlighed til sit barn og vise følelser i det hele taget. Men frygt ej, mændene kommer buldrende!
Mit kærlige men velmenende råd til kvinder: Slap nu af!
Særlig hilsen
Søren Stenderup
Singledad, 37 år,
http://singlefar.tumblr.com/








