Rædselsslagen for at komme til at sige mojn

 

dreamstime_s_58773317Rædselsslagen for at komme til at sige mojn

De sidste 10 år af mit liv er fløjet forbi, som dug for solen, måske fordi de 10 år er levet i København, hvor tingene har det med at gå lidt stærkere end vi er vant til der, hvor jeg kommer fra.

 

I Rødding kender alle nærmest alle

Jeg er født og opvokset i Sønderjylland, har boet med min mor, far og storebror i det samme hus hele min barndom og haft en stabil og skøn opvækst i vores lille landsby, en time fra den tyske grænse. I Rødding kender alle nærmest alle, og du lærer fra barns ben, at du pænt siger “godaw” til mennesker du møder på din vej og “mojn”, når du går ud af en butik.

Her behøver du ikke låse hverken cykel eller barnevogn, for skulle det, mod forventning, ske at den blev stjålet, kan du være sikker på, at den finder tilbage til dig igen. Min barndomsveninde kan således stadig huske, at æ landbetjent engang ringede til hende og sagde, at han havde fundet hendes cykel i et buskads. Ja, i Rødding bruger vi ikke stelnumre, her har vi bare styr på, hvem der ejer hvad.

 

dreamstime_s_58773317Jeg følte mig alene i en ukendt storby, som jeg slet ikke kendte

Da jeg, i oktober 2006, flyttede til København var det en kæmpe omvæltning. Jeg græd hver eneste dag, ikke fordi jeg havde hjemve, men fordi jeg følte mig alene i en ukendt storby, som jeg slet ikke kendte. Jeg kendte kun få herovre og vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle opbygge et netværk, og så var jeg i øvrigt rædselsslagen for at komme til at sige “mojn” når jeg gik ud af en butik.

Trygheden var væk og pludselig var jeg bare én ud af en million, der i øvrigt alle sammen ikke bare låste deres cykel, men låste deres cykel fast, for ellers blev den jo stjålet. Nøgler er i det hele taget nøgleordet for min første tid i København, for det var også her jeg stiftede bekendtskab med smækkende døre. Nuvel, jeg var da vant til at låse døren, når jeg forlod matriklen, men ikke smække-funktionen som er i de fleste københavner lejligheder. Jeg låste mig ude i ét væk og den eneste grund til, at jeg ikke brugte hele min børneopsparing på låsesmede var, at jeg i de første par år boede sammen med en kæreste, som på den ene eller anden måde kunne sikre mig adgang til lejligheden igen.

 

Kraks bogen “København og Omegn”

Og så var der det der med at finde vej. I 2006 havde jeg altså ikke en smartphone og dermed ikke en GPS ved hånden. Næh nej, dengang brugte jeg Kraks bogen “København og Omegn”. Jeg tror faktisk jeg fik den i en fødselsdagsgave af min tante, et par måneder inden jeg flyttede til Kjøvenhavn. Hver aften sad jeg så og bladrede febrilsk i bogen for at finde hoved og hale i Valby, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Amager. Og alligevel lykkedes det mig en dag at ende i Hellerup i stedet for Brøndby.

 

Jeg elsker vores Hovedstad og dens virvar af indtryk, lige fra Vesterbro til Amager. 

Men som dagene, ugerne, månederne og årene gik, lærte jeg byen at kende og fik skridt for skridt opbygget et netværk af fantastiske venner, og den dag i dag bor størstedelen af mine venner i København. Jeg elsker vores Hovedstad og dens virvar af indtryk, lige fra Vesterbro til Amager.

Jeg elsker at gå gennem Nørrebro søndag morgen kl. 9, slå vejen forbi Nørrested på Stefansgade og drikke en kop kaffe med Leonard Cohen i ørene og stilhed omkring mig… For Nørrebro vågner først ved 10-tiden. Dovne københavnere. Jeg elsker Assistensens, Jægersborggade, at kunne gå anonymt rundt blandt et virvar af mennesker uden at skulle sige “godaw” til hver enkel og at have en københavner baby, der uden problemer sover i barnevognen til lyden af forbipasserende biler og højttalende københavner-typer.

Jeg elsker, at vi kan logge på GoMore når vi vil til Jylland og vælge mellem hundredvis af biler i vores nabolag. Jeg elsker fornemme Frederiksberg, den smukke have, Søndermarken og min fantastiske gamle arbejdsplads i svømmehallen. Og jeg savner Amager. Jeg troede ikke det var muligt, altså at savne Amager, men det gør jeg; de åbne vidder ved vandet, den provinsielle julepynt, En Kaffebar og gåture arm i arm med min gamle roomie. København… Hvem skulle tro, at så lille en hovedstad kunne have så mange finurlige facetter og nuancer.

 

dreamstime_xs_42653724Jeg tænker tit på, om jeg kommer til at savne København når jeg en dag ikke bor der længere

Ja, jeg elsker København, men jeg savner stilheden, roen, pladsen og landsbystemningen lidt mere. Jeg savner at kunne stille cykel og barnevogn fra mig, uden at skulle bolte dem fast til støbt cement, og jeg savner at kunne åbne døren og indånde frisk luft og nyde fuglekvidder. Jeg tænker tit på, om jeg kommer til at savne København når jeg en dag ikke bor der længere, og det er jeg sikker på at jeg gør. For København er ikke længere en storby i mine øjne, det er en lille perle med hundredvis af nuancer, som jeg aldrig bliver træt af at studere. Jeg har bare erkendt, at det ikke kommer til at ske på daglig basis, for når alt kommer til alt, er jeg bare en sønderjyde der savner at sige mojn.

 

_mg_7508Om Lise Møller

Lise Møller er 30 år gammel og bosat på Nørrebro i København med sin mand og søn, som hun i øjeblikket er på barsel med. Hun har en bachelor i ernæring og sundhed og en kandidat i Integrated Food Studies.

Sideløbende med sit studie har hun startet egen virksomhed, hvor hun vejleder kvinder med dårligt selvværd til at bryde den onde cirkel og leve et liv uden skam og skyldfølelse.

I april 2016 udgav hun bogen Den sidste vaneændring – Lev uden selvhad, skyld og skam. Det er en selvbiografisk bog, målrettet kvinder der kæmper med dårligt selvværd og vaner de har svært ved at bryde. I bogen løfter hun sløret for, hvordan hun selv brød den onde cirkel af selvhad og stribevis af restriktioner, og giver råd til, hvordan andre, skridt for skridt, kan gøre det samme.

 

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Undgå tørhed i skeden

Undgå tørhed i skeden

Det er ikke noget, vi taler om, og det er ikke noget, vi tænker på – før det opstår! Men faktisk er det et kæmpe problem for mange kvinder: Tørhed i skeden! Tørhed kan ikke forebygges, men du kan alligevel gøre noget for at mindske risikoen. Og heldigvis kan du også gøre noget, hvis problemet alligevel opstår.

Gør sommertræning sjov

Gør sommertræning sjov

Gør sommertræning sjov Træningsøvelser er ikke altid lige sjove, men sommeren giver nye muligheder for træning udendørs, som skal udnyttes mens de kan.   Hvis du er typen, der ikke lige fik gået i fitnesscenteret, dengang kroppen skreg efter det i januar, og heller ikke lige fik taget dig sammen i april, da det gik […]

Dit hjem skal føles hyggeligt og hjemligt

Dit hjem skal føles hyggeligt og hjemligt

Mange af os kvinder har fokus på, at vores bolig skal være moderne og, at møbler, interiør og andet skal leve op til de seneste trends, men det er vigtigt, at du har fokus på at få dit hjem til at føles som et hjem.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 33 Ugen, der kommer Der er hele to aspektmønstre i denne uge, og disse indbefatter et […]

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017 Hvad har du i vente i årets sommer måneder. Ønsker du et personligt årshoroskop for kun 149,- så klik HER  Du kan også læse dit kærlighedshoroskop hver måned på Kvindetid! Rigtig god fornøjelse med Kvartalshoroskoper og god sommer! . VÆDDEREN  Perioden starter med den del spændinger. Det drejer sig både om dine mål og karriere […]

Kvartalshoroskoper for juli til september

Kvartalshoroskoper for juli til september

Gå ikke glip af dit kvartalshoroskop for juli til september. Klik på horoskop og se under de enkelte stjernetegn hvad du har i vente disse sommermåneder.

Fik du læst disse?
Kvindetid med Marianne Demant

Kvindetid med Marianne Demant

Det er det mest utrolige jeg er blevet betroet/har betroet under en neglebehandling

Hvad er der sket med begrebet festtøj?

Hvad er der sket med begrebet festtøj?

Er det ok at troppe op til fest i Hunter gummistøvler og jeans?

Send dit selvværd på en ekstra sommerferie

Send dit selvværd på en ekstra sommerferie

Helle Laursen er den første dansker, der er certificeret som coach i selv- medfølelse. Hun tager et opgør med det høje selvværd, der længe har været det erklærede mål for selv-udvikling. 14 september kan du komme med ned til sommervarme Spanien og lære at sende det høje selvværd på sommerferie og finde frem til en større selvmedfølelse