Mit ego råber IDIOT og mit hjerte hvisker, jo jo selvfølgelig kan du

 

Mit ego råber IDIOT og mit hjerte hvisker, jo jo selvfølgelig kan du.

Der er nu noget magisk over det, når en nedtælling går fra et trecifret til et tocifret tal.

Rejsen mod mit første marathon er nu kortet ned til små 99 dage… eller 2376 timer… but still… who´s counting !

Januar slutter med et okay antal km. i benene, uden skader. De korte ben holder til det, og jeg danser lidt af glæde inden i – en fordobling + en sjat, af december måned og jeg er tilfreds. Træningsplanen for februar viser mig, at NU begynder det og blive alvor – det er nu jeg skal holde ved fornemmer jeg.

Ved synet af, at jeg slutter februar med en tur på 30 km i et tempo, der lige nu virker ABSOLUT uvirkeligt, misser jeg med øjnene, klukker højt af grin og forfatter en sms til min træner med ord som bindegal, gammel dame og korte ben (det første er selvfølgelig minded på ham det er klart).

På mystisk vis, har jeg nået mine delmål

Men hvad, jeg har tænkt det før, når jeg de sidste par måneder har stået omkring den 1. og set ind i den kommende måneds træningsplan… og alligevel, på mystisk vis, har jeg nået målet ved  blot, at følge den slavisk (næsten).

Så jo februar ser crazy ud lige nu, men de sidste 4 måneder har givet mig troen på, at det Hr.Gehlert får sat sammen bliver til virkelighed, når min stædighed og vedholdenhed til de seje træk tilsættes – så ja hvorfor ikk´ – let´s go, februar fold dig ud!

Den største udfordring

At jeg har meldt mig til et fuldt marathon er den største udfordring jeg til dato har budt mig selv – både fysisk, og rent mentalt. Det har jeg været inde på i mit tidligere skriv, men jeg må simpelthen råbe det igen. Jo tættere på jeg kommer, jo mere basker sommerfuglene i maven.

Mit ego råber IDIOT og mit hjerte hvisker, jo jo selvfølgelig kan du.

De mål jeg, tidligere i mit liv, har sat mig har alle været nogle, jeg har kunne se udfolde sig, inden jeg begyndte  – hvilket er et voldsomt godt afsæt for overhovedet  at  komme nær det, man ønsker.

Men det her! Jeg kan simpelthen ikke se det for mig. Jeg kan ikke se, at jeg krydser målstregen – og jeg har en indre dialog kørende, hver gang jeg hører mig selv sige det højt til andre.

Jeg vil kunne se det, jeg ved hvor vigtig visualiseringen er, jeg ved, hvor stor en del det mentale fylder, for et fuldført marathon.

Kom nu for f….. Anina, SE DET SÅ ! MÆRK DET DOG! SMAG DET FOR POKKER!

Men nej på nuværende tidspunkt, efter mit max på 22 km. finder jeg det VIRKELIG way out, at skulle fortsætte og løbe næsten, samme distance igen. MEN … som den halvgamle mentaltræner jeg er, er jeg kommet til den konklusion, at jeg vil stoppe med at slå mig selv i hoved, med alt det jeg ikke kan, og have fokus, på alt det jeg kan!

Ja ja første lektion på side 1 måske LUK – men jeg havde bare lige glemt det… lidt.

Jeg KAN se ca. 14 dage frem ad gangen, og samtidig tro på det jeg ser i forhold til km og tempo… sådan virkelig tro på det. Så det er ”et step” ad gangen – og jeg fik det billede for mit indre, at sætter jeg mig ud i bilen for at kører til, lad os sige til syd Italien, så sætter jeg min GPS og kører snildt i topfart på de store motorveje hele vejen derned af – vel at mærke, at jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvor jeg præcist befinder mig, hvornår jeg skal dreje fra, hvad der sker om 1 km, 2 km osv. Altså en blind tillid til, at jeg bliver ført mod målet, hvis jeg gør som GPSen råder mig til.

Min træningsplan er min GPS

Min træningsplan er min GPS og (og min krop mit tempel, fnis ej okay) jeg behøver ikke, at kunne se hele vejen mod målet for at nå det. Ved nærmere eftertanke, så drøner vi også der ud af i nattens mulm og mørke på motorvejen, selv om vi ikke kan se hele vejen hjem, men kun nogle meter foran os.  Hjertet vinder, selvfølgelig kan jeg!

Guderne skal vide, jeg støder på et hav af gode oplevelser som tiden skrider frem! Et hav af nye bekendtskaber er dukket op, mennesker med samme passion og interesse.

I min konstante svømmen rundt i inspirerende profiler på Instagram, er jeg stødt på Runners Heal – OG surprice…JEG ER FAN !

Healing the world through the power of running – og pludselig giver løbet bare endnu mere mening.

En ting er, at løbe for at nå mit eget mål, en anden er følelsen af, at løbe for en forskel.

Runners Heal er arbejder i Kenya hvor nogle af verdens bedste løbere har hjemme, og deres vision er at højne øst Afrika igennem uddannelse af børnene og støtte de lokale bønders forretning. Alt, hvad der bliver solgt af træningstøj og andet på deres site, støtter med 1-2 måneders skolemad og har påskriften WE RUN THIS – tøj som derfor er let genkendeligt, når det dukker op på billeder af løbere rundt omkring i verden.

Hvis du vil læse mere www.runnersheal.org  eller følg Runners Heal på Instagram

 

Summa summarum : I RUN THIS and WE RUN THIS – verden er er lille, og sammen kan vi nå vores mål.

Instagram klik HER

Kommentarer skrevet af andre
  • Anina

    6. februar 2018 kl. 21:29

    1000 tak til jer ❤️ Jeres kommentarer varmer langt mere end i aner, det betyder rigtig rigtig meget!!
    Jep 9000’s ord hæftede jeg mig også ved på det tidspunkt! Og mange andre by the way 😀 JA jeg gik distance rigtig nok… Og ja jeg vil og gør det i løb!
    Igen 1000 tak for jeres ord!!❤️

  • Marte

    4. februar 2018 kl. 20:20

    Jeg digger dig Anina😉💪 Tøffeste dama i byen🏃‍♀️👍😘🏃‍♀️

  • Klaus

    4. februar 2018 kl. 19:44

    Hej Anina

    Endnu et dejligt indlæg fra din side. Du har vist ikke noget at frygte. Jeg mindes du gik 42 kilometer sidste år, så det er blot samme distance, men hvor du skal flytte fødderne lidt hurtigere :-) og med Henriks program de kommende måneder så bliver bekymringen mindre og mindre.

    Jeg kan huske da jeg skulle gennemføre mit første halvmaraton, at jeg de sidste par uger op til løbet også havde stor fokus på det mentale, og som “halvgammel mentaltræner”, så skal du vist bare grave lidt frem fra skuffen. Jeg var ihvertfald glad for da jeg var ude på min længste distance, at jeg var bevidst om smerten.

    Tror det var 9000running der på sin blog skrev: “… smerten kommer fordi jeg løber mit løb rigtigt. Jeg er ikke bange for smerten og jeg løber ikke for at undgå smerten. Jeg løber for at give mig selv fuldt ud og i den proces er smerte forventeligt. Smerte er uundgåeligt, men lidelse er noget vi vælger som løbere”. Det tænkte jeg meget på, og det hjalp mig helt sikkert.

    Fortsat god træning … og selvfølgelig kan du :-)

    Vi ses derude

    /Klaus
    @enrunner

  • Lotte

    4. februar 2018 kl. 19:07

    Du har en skøn humoristisk tilgang til dine drømme og mål. Jeg er med dig hele vejen og glæder mig så meget på dine vegne! 99 dage… wow altså!!!

  • Marianne Mitchell

    4. februar 2018 kl. 18:46

    Kære Anina
    Du har simpelthen fundet din vej, tror jeg, til en helt ustyrlig og nærmest himmelsk glæde, og samtidig er det noget, som er godt for sjæl og krop bogstaveligt. Du formår oven i købet at formidle din glæde ved at løbe og målet, som du har sat dig på helt fantastisk vis, og det er mig en stor glæde at følge dig. Go go and run run og samtidig gør du gavn i Africa.❤️👍😂😂Vildt..

  • Hanne Lyhne Iversen

    4. februar 2018 kl. 17:58

    Super flot og meget inspirerende læsning Anina… er SQU lidt stolt over at kende dig .. før og efter dit løbemantra❤ kan kun sige det får mig op på løbebåndet i drømmen om at nå mit eget løbe mål 🍀🍀

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Nedtrapning PLEEEASE… Bring it on!

Nedtrapning PLEEEASE… Bring it on!

De sidste par måneder har, tro mig, budt på mange løbe-oplevelser. Her er jeg nu, første uge af nedtrapningen er gået – og rent mentalt, slapper jeg mere af – der ligger ingen lange lange træningsture forude, som jeg skal være klar til.

Kling-klang, verden kalder!

Kling-klang, verden kalder!

Billede af Fotograf Brita Fogsgaard. Jeg sidder på cafe Liva midt i cabareten ’Åh, et generationsudbrud’ sammen med en kær veninde. 5 kvarter, hvor menneskene og verden, mænd og kvinder, spiddes festligt og skarpt af to vidunderligt morsomme kvinder, Pernille Sørensen og Mette Marckmann.

Mød drømmefyren gennem netdating

Mød drømmefyren gennem netdating

Gør dig selv den tjeneste at tro på dig selv og dine kvaliteter. Det vil give dig et godt udgangspunkt, når du skal date. Samtidig, tag det som en oplevelse, og hav det sjovt med at møde forskellelige mennesker. Det behøver ikke at være så alvorligt – eller, ikke til en start.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 17 Ugen, der kommer Ugen bærer præg af to dynamiske aspekter, Merkur kvadrat Saturn, Mars konjunktion […]

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvindetid ønsker vores læsere et vidunderligt nytår med nye kvartalshoroskoper for januar – marts 2017. Hvad har du i vente? Klik ind nu og læs dit nye kvartalshoroskop & årshoroskop for 2017

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Fik du læst disse?
Jakob Olrik: Hvorfor er din familie bedre end min?

Jakob Olrik: Hvorfor er din familie bedre end min?

I dag er det oftes sådan, at hvis du har en familie, er den sammenbragt. Der er dine og mine børn, dine og mine bedsteforældre, dine og mine eks’er, dine og mine eks-svigerforældre, plus et par fastre og morbrødre med udskiftelige partnere. Man kan vel sige, at familien i dag er én stor multifamiliær cocktail.

Det Levende Parforhold – workshop ved Katrine Axholm

Det Levende Parforhold – workshop ved Katrine Axholm

Det Levende Parforhold – workshop ved Katrine Axholm

Marianne Demant: Gør din smartphone dig dum?

Marianne Demant: Gør din smartphone dig dum?

Jeg opdagede, at vi kiggede ned i hver vores telefon og var mere opmærksomme på hvad dem vi ikke var sammen med lavede end hvordan dem, vi var sammen med havde det.