Mie: WOW-faktoren – det gæsterne ikke forventer

 

wowfaktorWOW-faktoren – det gæsterne ikke forventer
Af Mie Münster-Swendsen

Langt de fleste brudepar vil gerne have, at deres bryllup er uforglemmeligt for gæsterne. De vil gerne have en eller flere ting ved brylluppet, som vil blive husket i al evighed. Som brudepar kan I inkludere denne effekt i jeres planlægning og helt bevidst planlægge en ting, der vil komme helt bag på gæsterne.

 

Den effekt kaldes en WOW-faktor. En WOW-faktor kan være rigtigt mange forskellige ting, men generelt gælder det at:

  • · det er noget gæsterne ikke forventer
  • · det er kun jer, der kender til det
  • · det er noget gæsterne vil huske længe fremover

Når I tænker over, hvad der skal være jeres WOW-faktor, så skal I huske helst kun at vælge én ting. Der bør ikke være mange WOW-faktorer, for så vil de forsvinde i hinanden. Jeres WOW-faktor skal være helt tydelig for alle, ikke kun for jer, og det skal ikke være noget, som I skal gøre gæsterne opmærksomme på.

Her er nogle eksempler på gode WOW-faktorer:

Location
Jeres location kan være en god WOW-faktor, men det kræver, at gæsterne bliver hentet i fælles transport, så ingen ved på forhånd, hvor festen skal holdes. Alternativt kan gæsterne modtage kørselsvejledning i kirken. Ved locationen kan WOW-faktoren også være, at I har inviteret til havebryllup og gæsterne forventer et festtelt. I stedet har I lejet et vaskeægte cirkustelt!

Kjolen
Hvis I er et modigt brudepar, kan I lade kjolen være jeres WOW-faktor. De fleste bryllupsgæster forventer en hvid eller lys kjole. Men hvis du er en modig brud, kan du vælge en sort kjole eller en rød. Det vil gæsterne helt sikkert ikke forvente. Der er dog et lille ”men” her. Hvis du som brud gerne vil gøre kjolen til en WOW-faktor, skal du nok lige tjekke med brudgommen, om han er ok med, at du ikke kommer i en hvid kjole. Der er nemlig rigtig mange brudgomme, der glæder sig rigtigt meget til at se deres kommende kone i den store hvide kjole, og hvis du så kommer til kirken i en knaldrød kjole, kan det være at brudgommen bliver skuffet.

Invitationerne
Alle gæsterne forventer at få en skriftlig invitation. Mange af jeres gæster ved sikkert, at I skal giftes. At der kommer en invitation er sikkert heller ikke nogen overraskelse. Men invitationer kan komme i mange former og farver.

De fleste brudepar vælger de traditionelle invitationer, som man kan bestille hos et af de mange firmaer, der laver masseproducerede invitationer. Uanset hvor flot en sådan invitation er, er der ikke meget WOW-faktor i den.

Jeg har derimod set en hjemmelavet invitation, hvor bruden havde lavet en lille bog, hvor hun havde inkluderet billeder og historier fra brudeparrets liv sammen; hvordan de mødtes, da de flyttede sammen, hvordan han friede osv. Og sidst i bogen var så selve bryllupsinvitationen. Det tager naturligvis en del timer at lave invitationer, der er så omfattende. Men mindre kan også gøre det. F.eks. en invitation lavet som en lille film, som sendes til gæsterne på en DVD.

Brudekørslen
Med brudekørslen kan man lave en WOW-faktor ved at vælge noget, der er så langt fra overdådigt som muligt. I stedet for en lækker bil eller hestevogn kunne man vælge en tandem-cykel eller en rickshaw. Det vil helt sikkert blive husket og det kan oveni købet spare jer nogle penge i budgettet.

Kagen
Det er rimeligt sikkert, at langt de fleste gæster forventer en kage. Så det, at der er en kage, er ikke en WOW-faktor i sig selv. Hvis I vælger ikke at have en kage, er det sikkert noget som gæsterne vil huske, men måske ikke på den fede måde, og en negativ WOW-faktor kan ikke anbefales.

Så med kagen vil det være størrelsen, udseendet og smagen, der kan laves WOW-faktor med. Der findes så fantastisk mange forskellige smagsvarianter og designs, at det er svært at sige helt specifikt, hvilke der vil være en WOW-faktor. Og man bestiller jo ikke en kæmpe kage i 8 lag, hvis der kun er 50 gæster inviteret. I kan tænke over, hvad gæsterne ville forvente at se, og så prøve at planlægge det stik modsatte. Jeg har f.eks. set et rimeligt stiligt og farvekoordineret bryllup, hvor man ville forvente en rigtig flot hvid kage. I stedet serverede brudeparret en kage, der forestillede to farverige kufferter ovenpå hinanden og brudeparret i ferietøj siddende på kufferterne. Den var rigtig sød, og den havde gæsterne helt sikkert ikke set komme.

Uniform
Det er en rigtig flot WOW-faktor, at brudgommen er i galla uniform, hvis han er militærmand eller lignende. Men hvis alle gæsterne ved, at han er militærmand, vil det ikke komme som en overraskelse, at han er i uniform, og så er det ikke en rigtig WOW-faktor. Men det ville måske være en WOW-faktor, hvis der stod 10 uniformklædte mænd med hævede våben i espaliér udenfor kirken.

Underholdning
Det er ikke ualmindeligt i dag, at enten bruden eller gommen vælger at planlægge et indslag under brylluppet, som den anden part ikke kender til. Det kan være i kirken eller senere på dagen. Det kunne være, at bruden eller brudgommen selv synger en sang for den anden. Det er dog ikke en rigtig WOW-faktor, hvis den syngende part er professionel sanger. Det kunne også være, at en af jer havde hyret en professionel sanger eller musiker til at fremføre jeres specielle sang for jer og gæsterne.

Find jeres stil og udfordrer den
Jeres gæster kender jer helt sikkert ret godt, og når de tænker på jer som par, jeres boligforhold, jeres hobbyer osv. vil de helt automatisk tænke, at I nok planlægger jeres bryllup på den eller den måde. Hvis I vil finde en WOW faktor der batter, så overvej hvad, I tror, gæsterne forventer af jer, og vær kreative ud fra det. Og husk; kun fantasien sætter grænser.

Og så vil jeg også lige understrege, at I sagtens kan have et bryllup uden en bestemt WOW-faktor, hvor brylluppet er helt igennem som man forventer… på den fede måde. Men det giver bare lidt ekstra, hvis gæsterne 5 eller 10 år efter brylluppet stadig siger: ”Husker I dengang….”

 I kan følge The Main Event på Facebook på www.facebook.com/themainevent og få tips og tricks til jeres bryllupsplanlægning.

Mvh Mie.
Kvindetidskort

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen. Efter en del år i selvudviklingsfaget, må jeg erkende, at kroppen fylder mere og mere i min passion, og derfor giver det mening, at give den fuld skrue, når det kommer til kroppen i forbindelse med coachingfaget.

København din…. Lune gryde!

København din…. Lune gryde!

Når man som jeg, en fuldmoden kvinde i sin bedste alder, vælger… at presse sin krop OG sind gennem en vridemaskine – Så kunne du måske godt ha´ sørget for, bare en ANELSE mildere temperature.

Det siger dit mobilcover om dig

Det siger dit mobilcover om dig

Vi lever i en smartphonekultur, hvor telefonerne dikterer vores liv. Vi har det med at gå ligeså meget op i, hvad vi iføre vores telefon, som os selv. Men har du egentlig tænkt over, hvad dit mobilcover siger om dig?
Vi giver dig her fire forskellige typer.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 17 Ugen, der kommer Ugen bærer præg af to dynamiske aspekter, Merkur kvadrat Saturn, Mars konjunktion […]

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvindetid ønsker vores læsere et vidunderligt nytår med nye kvartalshoroskoper for januar – marts 2017. Hvad har du i vente? Klik ind nu og læs dit nye kvartalshoroskop & årshoroskop for 2017

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Fik du læst disse?
Charlotte Sommer: Positiv Energi, Power og Personlig udvikling

Charlotte Sommer: Positiv Energi, Power og Personlig udvikling

Klik ind hvis – Du er i tvivl om, hvad DU virkelig vil med dit liv. Har svært ved at få din power til at skinne igennem. Eller bare er sur, muggen og tvær.

10 kendetegn ved en ægte gentleman

10 kendetegn ved en ægte gentleman

En ægte gentleman kan være svær at finde disse dage. Som samfund er vi generelt blevet mere egoistiske og fokuserede på vores egen vej gennem livet, hvilket begrænser overskuddet til at følge idealerne, der er grundlæggende for det at være en gentleman.

Kom til Sexdebat: Ødipuskomplekset – hvad rager det os?

Kom til Sexdebat: Ødipuskomplekset – hvad rager det os?

Aftenen kræver ingen forhåndskundskaber, og deltagerne kan være med på en lytter eller blande sig efter behag. Incl ost og ’vin ad libido’ til