Fra lunter til løber… og alt der imellem – del 1

 

Fra lunter til løber… og alt der imellem

af Anina Laugesen Fryd

Miles and miles keep a light on I´ll find a way. .. Turboweekend brøler dejligt givende i mine ører. Solen skinner og mine kinder fryser, lidt endnu. Inden længe er jeg gennemvarm. Hver en muskelfiber i min krop og mit mentale spind aktiveres på mest lækre vis. Når jeg løber er jeg hel – og en mærkværdig følelse af frihed bølger gennem min krop. Sådan har jeg altid haft det –

Frihed

En, for mig, vigtig værdi i livet er frihed. Frihed helt uden pop, frihed til at vælge og være og når jeg løber…- noget så simpelt ja – føler jeg friheden. Jeg bestemmer hvor hen, hvor langt, hvordan, hvornår og nu efter 4 måneder med fokuseret træning, bestemmer jeg også lidt om hvor hurtigt – hvor fedt er det lige !

Jeg har altid løbet on/off – og som det ikke særligt struktureret menneske jeg er, har det været mere off end on, men det er det der har fungeret i mit liv. Det er med badminton hver torsdag aften mellem 20 og 20.45 giver mig lidt kuldegysninger.

”De 3 broer”, Danmarks smukkeste halv Marathon

Beslutningen om mit første halv Marathon kom snigende i takt med, at mine piger blev større – samtidig med deres voksen op, ud og til, har jeg fået foræret mere og mere tid til mig. Mig som i Anina – tid til MIG. Ofte hørte jeg min indre stemme skubbe til drømmen om, at fuldføre ”De 3 broer”, Danmarks smukkeste halv Marathon – jeg legede med tanken selv, forestillede mig hvordan og ikke mindst forstillede jeg mig, den følelse jeg bestemt måtte besidde, når jeg havde fuldført. Jeg vidste godt, at skulle jeg kunne gennemføre noget så anstrengende for kroppen som, at løbe 21 km – skulle jeg træne noget mere kontinuerligt end jeg før havde gjort – og til det vidste jeg, at jeg skulle have hjælp.

IG

Næste step på rejsen blev IG ..hold nu op et forum for løbere. Alle størrelser, niveauer, farver og former – DET satte gang i motivationen – men agh en personlig træner? var det nu ikke overkilled? Er det ikke noget de unge har, altså dem der virkelig vil noget!?

Spottede hr. Gehlert på IG og det blev mit ”point of no return”. Jeg fortsatte dog diskussionen, med mit eget sippede jeg, i et par uger om, hvor plat det ville være, hvis jeg på 45 år, fullgrown (og til dels fullblown) mor til 3 skulle gå all in. All in blev mit næste spring – jeg gør sjældent noget halvt (selv om jeg virkelig prøver og gerne vil lærer det)

1, 2, 3 klar

Henrik blev kontaktet efter en  gennem googling ;) fra A til Z  – Vi skrev en del frem og tilbage, for mig var det yderst vigtigt, at jeg kunne mærke kemien. Hvis Henrik skulle kunne motivere mig når det halter og hive mig tilbage når det behøves, er det vigtigt han er en jeg stoler fuldt og fast på.. fagligt men også personligt.

Der fra gik det stærkt – for kemien var der og kunne mærkes til fingerspidserne. En bonus jeg ikke havde set var det team der også træner under Henriks vinger – skønne varme mennesker med samme passion! Følelsen var lidt som, at ha´ vundet noget. Jeg er af den overbevisning, at vi tiltrækkes af og møder de mennesker vi gør, af en årsag – og her er jeg bare slet ikke i tvivl!

Træning og mål

At træne under Henriks vinger, betyder at min træningsplan altid er opdateret ud fra mine egne tilbagemeldinger på godt og ondt, altid som i ALTID. Det betyder jeg har en, både nakken og i hånden og det betyder jeg ikke er i tvivl om, at min passion og mine mål bliver prioriteret af andre end mig selv. Intet er tilfældigt fra sko til hvilke vitaminer. Det betyder at når jeg siger A ….siger han B når han ved bedre –  Trygt og fantastisk rart!

Mine mål til en start omhandlede slet ikke fart men blot at fuldføre – så kort efter mit møde med Henrik, og inden hans træningsplan lå klar, gennemførte jeg ”De 3 broer” mit første halve Marathon på 2:13:51 min. Jeg var stolt som bare pokker – klart min største fysiske præstation nogen sinde (nuvel fraset De 3 piger)

Mange ting står stadig lysende klart. Blandt andet den følelse jeg fik da jeg 10 min. inden start fik en sms fra Henrik med ”så er det nu nr.66 tag det roligt og nyd turen! Jeg glæder mig til snart, at komme i gang med din træning” Lige der gav det mening, hvorfor jeg skulle have en med mig på den her rejse – TAK

Runners high

En af de andre ting der også står klart er min efterfølgende nedtur. Dagen efter og de følgende 3 -4 dage røg jeg helt ned – Helt uden at kunne finde årsagen, tvært om alt var godt! At der fandtes runners high vidste jeg udmærket godt – men at er fandtes runners low! den var ny og igen takkede jeg mig selv for, at være blevet en del, af et team der vidste noget om noget, og kunne sætte ord på.

Copenhagen Half 17 blev hurtigt det næste mål og med kun små tre uger på mine nye træningsplan hed tiden nu 2:03:47 – en forbedring på 10 min. – og havde der ikke været isvand i 10 cm højde, hagl og lyn hvem ved så hvad uret havde sagt. En fantastisk følelse at mærke min krop havde rykket sig så langt bare på den tid.

Om at ændre fokus

Mit fokus har ændret sig – tiden er klart blevet et issue i min træning. Hvad kan jeg opnå rent fysisk mon?  Mit næste mål er Copenhagen Marathon 18 – hvilket jeg havde svoret jeg aldrig ville byde mig selv! Men mer´ vil have mer´ og under hr. Gehlerts vinger tror jeg på at jeg kan!

En ting er sikkert, jeg har fået taget hul på noget og jeg er fuldstændig tosset med det – hvor det ender aner jeg ikke – Men jeg ved, at jeg gennemfører Copenhagen Marathon i maj 18 og jeg ved at Copenhagen Half i september 18 sluttes 1: 50:00 ;)

You keep on asking for more …. Turboweekend tager over igen og tager æren af de sidste km´s afjog.

 

Kommentarer skrevet af andre
  • Lotte Uldal

    23. januar 2018 kl. 14:39

    LOVE IT!! Just LOVE IT <3

  • Maya

    18. december 2017 kl. 15:35

    Elsker dine ord, elsker din evne til at inspirere , du er på Alle måder elskelig !😊

  • Christina Louise Hansen

    18. december 2017 kl. 13:10

    Seje og skønne Anina❤️

  • Henrik Gehlert

    17. december 2017 kl. 09:47

    De ord er inspirerende – ikke blot for coach, men også for andre løbere. Du giver så meget gåpåmod til andre. Du er SEJ og SJOV! ;-)

  • Marianne Mitchell

    17. december 2017 kl. 01:19

    Hej Anina
    Som sædvanlig er du dejligt let-på-tå godt og humoristisk skrivende, og skønt at læse noget fra din hånd igen..
    Jeg glæder mig til at læse mere og følge din løbekarriere viderefrem.
    Kærlig hilsen
    Marianne

  • Bettina

    16. december 2017 kl. 16:20

    Du er så stærk og sej og kærlig. Jeg beundrer din vej i dette liv og glædes over jeg må følge dig. Du står mit hjerte nær smukke…

  • Caro

    16. december 2017 kl. 15:13

    Så flot skrevet! Du kan bare det der 😊

  • Lene

    16. december 2017 kl. 14:01

    Ja det er finurligt hvad man kan presse sig selv til når man giver sig selv lov til at fokusere på sig selv. Du er simpelthen så sjov og skøn at følge.

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Guide til de bedste venindegaver

Guide til de bedste venindegaver

Din veninde skal fejres i anledningen af hendes fødselsdag, jubilæum, flytning eller noget helt fjerde. Det ønsker du helt naturligt at støtte op om – ved at deltage i festlighederne og i øvrigt medbringe en lille gave. Det store spørgsmål er så bare, hvilken gaveidé der er den bedste.

Lykkes Pumpkin Pie

Lykkes Pumpkin Pie

Traditionen tro bringer vi opskriften på Lykkes lækre Pumpkin Pie eller græskartærte, som der er tradition for, at man spiser i USA og Canada

Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen. Efter en del år i selvudviklingsfaget, må jeg erkende, at kroppen fylder mere og mere i min passion, og derfor giver det mening, at give den fuld skrue, når det kommer til kroppen i forbindelse med coachingfaget.

Astrologi artikler
Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvindetid ønsker vores læsere et vidunderligt nytår med nye kvartalshoroskoper for januar – marts 2017. Hvad har du i vente? Klik ind nu og læs dit nye kvartalshoroskop & årshoroskop for 2017

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2017 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2017 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Lucy Lee: Tre fordele ved at trække vejret dybt

Lucy Lee: Tre fordele ved at trække vejret dybt

Jeg indrømmer det gerne, jeg kan være noget så utålmodig og nogle gang har jeg brug for at trække vejret dybt og tælle til 10 inden jeg går ud i verden.

Michelle Hviid: Så træd dog en ny sti – I 2012 vil jeg lære at slå

Michelle Hviid: Så træd dog en ny sti – I 2012 vil jeg lære at slå

Jeg vil hellere stå nøgen på en scene og synge for 500 mennesker. Sådan er vi så forskellige. Hvad vil du overvinde i 2012?

Katrine Fagerholt: Sådan tager du hul på den svære snak – uden at såre

Katrine Fagerholt: Sådan tager du hul på den svære snak – uden at såre

Kender du den der nagende fornemmelse, når du godt ved, at I skal have taget fat på en snak, der måske ikke bliver helt nem?