Lise Møller: Bog under opsejling

 

Lise Møller Andresen: Bog under opsejling

Jeg er ved at skrive en bog. Åh nej, tænker du… Ikke endnu en sundhedsbog. Endnu en ”sådan bliver du fit på 6 uger” eller endnu én ”jeg er heller ikke så perfekt som jeg ser ud” bog.

Hvad ligger bag?

Nej, faktisk skriver jeg om alt det der ligger bagved.
For det er meget fint, at der er kommet mere og mere fokus på, at vi skal elske os selv og at det er okay ikke at være perfekt (ja, selvfølgelig er det okay. Altså, ærlig talt, perfektion er en illusion. Ingen er perfekte. Og hvad er definitionen på perfektion i grunden… Det er en helt anden diskussion).Det er meget fint, at flere og flere står frem og erkender deres tidligere spiseforstyrrelser eller træningsafhængighed, som de har lagt bag sig og nu bare er i balance og harmoni med sig selv. Men det nytter ikke noget, når mange mennesker ikke er i stand til at vide, hvordan de finder denne balance. Hvordan de mærker deres reelle behov i kroppen.
Det hjælper ikke noget, at give dem opskriften på noget, de ikke har ingredienserne til.
For hvordan kan du være i stand til at træffe fornuftige beslutninger og behandle dig selv med respekt, hvis der er noget inden i dig, som du forsømmer?
Hvad nytter det, at jeg fortæller dig, at du skal spise med mindfulness, at du skal spise langsomt og mærke efter, bide i en citron eller spise en ingefær, hvis dit sind billedligt talt er fløjet ud af kroppen, så du ikke længere kan mærke om du er sulten eller mæt, glad eller ked?

Grundliggende usikkerhed

Jeg har altid haft dårligt selvværd. Jeg har altid haft følelsen af ikke at være god nok og være forkert. Igennem hele mit liv har jeg handlet ud fra ønsket om at få andres bekræftelse eller anerkendelse. Altid har jeg sammenlignet mig med andre, skammet mig over at være mig og gjort alt for at skjule de sider af mig selv, som jeg aldrig har brudt mig om at se i øjnene.
I årevis har jeg underlagt mig selv slankekure, retningslinjer, træningsplaner og behandlet mig selv som min værste fjende. I årevis har jeg skiftevis levet efter strikse retningslinjer og skiftevis undveget dem, trøste- og overspist i skjul, i skam og i sorg.
Jeg har været fortvivlet og frustreret over at have en krop der i mine øjne modbearbejdede mig, når de egentlig bare forsøgte at råbe mig op og bede mig sænke farten og lytte efter.

Hvad nu hvis…

Jeg har været styret af frygt. Frygt for, hvad der skete hvis jeg slap tøjlerne lidt. Frygt for, hvad der skete, hvis ikke jeg fulgte reglerne og hvis ikke jeg kunne fremvise et CV med den ene præstation efter den anden.
– For hvem var jeg så?

Hvem er jeg?

Og det er spørgsmålet… Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad har grundlæggende, helt fra barns ben, gjort mig ked af det? Hvad har gennem min ungdom påvirket mig, fået mig til at opbygge forsvarsmekanismer og bestemte mønstre? Hvilket ting har jeg aldrig fået italesat, som stadig, den dag i dag, sidder dybt i mig og sår kimen til den grundlæggende usikkerhed og den stemme, der fortalte mig, at jeg ikke er god nok?

At lytte efter

Jeg opdagede, at min krop og mit sind først helede og kom i bedring, da jeg formåede at lytte efter, samarbejde og nære den. Først da jeg flyttede mit fokus fra fedtforbrænding til omsorg, fra slankekure til fødevarekvalitet, fra BMI til styrke, fra præstation til glæde, belønnede min krop mig med styrke, velvære og overskud.

Mit formål

Mit formål med denne bog er, at få flere mennesker til at føle efter før de handler, tænke før de hader og vigtigst af alt, drage inderlig omsorg for sig selv, fra inderst til yderst. For i bund og grund handler sundhed om kærlighed. Formår du at lytte efter, forstå og elske kernen inden i dig, vil du ubevidst handle med egenomsorg, unde dig selv det bedste, hverken mere eller mindre.
I erkendelsen af årsagen, vil du opleve en helt ny verden udfolde sig. En verden, hvor frygt, angst og jagten efter anerkendelse ikke hører hjemme. En verden, hvor du tillader dig selv bare at være dig. En verden, hvor du drager omsorg for dig selv på alle fronter, uden at skænke det en tanke.
Et lille udklip:
”Da jeg var lille følte jeg mig derfor altid malplaceret. Jeg har aldrig turdet hvile i mig selv, aldrig turdet bare være mig selv, stole på mine egne instinkter og interesser, for hvordan kunne jeg være det og samtidig sikre mig, at blive elsket?
Jeg var ked af det. Jeg var frustreret og følte mig ikke god nok. Jeg syntes det var det mest pinlige i verden og turde ikke sige det til nogen. Jeg sagde det aldrig til nogen. Jeg fortalte ikke engang min veninde, hvor meget det sårede mig, før vi var 28 og jeg skulle i gang med at skrive denne bog. Det er mange frustrationer og meget usikkerhed at gå rundt med i mange år. Og denne grundlæggende usikkerhed er roden til resten af min historie. Denne grundlæggende usikkerhed er roden til det jeg nu vil fortælle. En usikkerhed, der har været skyld i overspisning, trøstespisning, sygeligt kontrolbehov i forhold til mad og træning, sygeligt behov for bekræftelse og fysisk kontakt og en grundlæggende følelse af ensomhed og sorg.
For jeg satte mig jo aldrig ned med min lille pige og spurgte hende, hvad hun egentlig var ked af. Jeg fortalte aldrig den lille pige inden i mig, at hun er helt som hun skal være. Jeg fortalte hende aldrig, at hun er unik og ikke forkert, at hun er sensitiv og ikke hysterisk og jeg tillod hende aldrig at græde, uden at ville stoppe det.”
Er du interesseret i at høre med på sidelinjen i min skriveproces, læse om mine tanker, inspirationskilder og være en af de første i køen til at købe den, når den er færdig, så udfyld kontaktformularen her. Så sørger jeg for at holde dig opdateret.
Lys og varme,
Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen. Efter en del år i selvudviklingsfaget, må jeg erkende, at kroppen fylder mere og mere i min passion, og derfor giver det mening, at give den fuld skrue, når det kommer til kroppen i forbindelse med coachingfaget.

København din…. Lune gryde!

København din…. Lune gryde!

Når man som jeg, en fuldmoden kvinde i sin bedste alder, vælger… at presse sin krop OG sind gennem en vridemaskine – Så kunne du måske godt ha´ sørget for, bare en ANELSE mildere temperature.

Det siger dit mobilcover om dig

Det siger dit mobilcover om dig

Vi lever i en smartphonekultur, hvor telefonerne dikterer vores liv. Vi har det med at gå ligeså meget op i, hvad vi iføre vores telefon, som os selv. Men har du egentlig tænkt over, hvad dit mobilcover siger om dig?
Vi giver dig her fire forskellige typer.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 17 Ugen, der kommer Ugen bærer præg af to dynamiske aspekter, Merkur kvadrat Saturn, Mars konjunktion […]

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvindetid ønsker vores læsere et vidunderligt nytår med nye kvartalshoroskoper for januar – marts 2017. Hvad har du i vente? Klik ind nu og læs dit nye kvartalshoroskop & årshoroskop for 2017

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Fik du læst disse?
Lise Møller: Hvorfor græder du ikke?

Lise Møller: Hvorfor græder du ikke?

Vi lever i et samfund, hvor effektivitet og drive er i frontsæde. Vi måles og vejes på vores uddannelsesbaggrund, længden af vores CV, vores sportsmæssige præstationer, vores evne til at kunne arbejde hårdt, under pres og under stress. Skrøbelighed, sensitivitet og følsomhed er fy-ord, særligt i arbejdsmæssige sammenhænge

Fire ting du kan lave på din fridag

Fire ting du kan lave på din fridag

Fire ting du kan lave på din fridag. Der findes næppe den kvinde, som ikke elsker at få en fridag en gang i mellem.

Katrine Axholm: Han får for lidt sex og det er hendes skyld.

Katrine Axholm: Han får for lidt sex og det er hendes skyld.

Det er IKKE sexy at spørge om lillemor skal smage fars pølse i aften… Ej heller at tale babysprog