Kirsten-Victoria Handberg: Den Rigtige Krop: Beyoncé vs. Beckham?

 

Den Rigtige Krop: Beyoncé vs. Beckham?

Af: Kirsten-Victoria Handberg, sexolog
https://www.facebook.com/pages/Kirsten-Handberg-Coaching-Terapi/231781780242834


Jeg sidder og scroller endeløst på min Facebook news feed. Det hænder af og til.
Der er en masse nyt fra internationale og nationale modemagasiner og billeder af kendte kvinder i min news feed, da jeg er meget optaget af stil og mode.

Ét billede toner frem på min skærm af en ung kvinde, omkring de 30, som er meget smal og lean de helt rigtige steder. Altså i taljen/hoften og om bagen. Og med de helt rigtige mål mener jeg 60-90 og gerne mindre. Det ideelle.
Så går det pludselig op for mig… “Hendes krop er jo som en 10-årig piges.”
Jeg bliver faktisk målløs. For jeg har tænkt det før, og hørt andre italesætte det før, men i dag gik det for alvor op for mig.
Man kan se hun er af voksen hunkøn. Hun har bryster. Man kan også se, hun ikke har problemer med hverken sukker og kager, får dyrket sin motion, måske har tyet til andre midler, ingen børn har født og at livet ikke har sat sig sine spor. Hun fremstår generelt som “ny” og fin. Jeg sukker: “De fleste af disse kendte kvinder og modeller jeg sidder her og beundrer, har jo kroppe som teenagepiger. En pige endda.” Det er faktisk deprimerende.

Og så går det op for mig – sådan virkeligt – hvor forstyrret det er, at det er 13-16-årige piger, der laver de store reklamer og shows for de største mode/tøj/parfume mærker i vores verden: de kampagner vi alle ser, især når disse mærkers typiske målgruppe er… kvinder. Der tjener penge. For at kunne løbe deres varer. Selvfølgelig, hvis Pradas målgruppe er velhavende teenagepiger, så giver det selvfølgelig god mening, at det er teenage-piger, der bruges, men jeg tror, at Prada laver tøj til voksne kvinder.
No wonder at så mange af os kvinder stræber efter en krop, der ligner den vi havde som unge piger. For det er den vi konstant bliver mindet om, er den rigtige.

Men hvad er det, der gør, at vi stræber efter denne krop? I forbindelse med behandling af piger og kvinder med spiseforstyrrelser, mener man, at fordi afhængigheden/sygdommen typisk indtræffer i begyndelsen eller lige før puberteten, er det et udtryk for, at pigen ikke vil være kvinde. Hun vil ikke igennem den udvikling, som der naturligt sker fra pige til kvinde, så hun bremser den udvikling. Endda i mange tilfælde så alvorligt, at hun dør af det.

Skyldes det mon, at vi som små piger kiggede på vores mødre, og så at hun ikke var lykkelig, fri, glad for sin krop, hvilede i sin seksualitet, stærk og sund, og at vi derfor ikke ville dertil – vi ville ikke være voksne, for det virkede ikke specielt sjovt at være en voksen kvinde? Måske. Eller handler det om, at vi i modebilledet og dermed i tv og reklamer hylder den kvindelige krop mest, når den er lille-bitte og piget. Her kunne vi også diskutere idealet inden for kønsbehåring. Eller at mange, mange voksne kvinder kalder sig selv for “tøser” og “piger” og hvad mon det er udtryk for? Siger vi at vi gerne vil være kvinder og se ud som kvinder, men i virkeligheden måske hellere ville ligne piger og være piger? Måske det er en kombination af dem alle, der gør at pigetheden tit vinder over kvindeligheden. Der er helt sikkert flere årsager og flere vinkler på det. Det er meget komplekst og sammensat, tror jeg. Jeg tror der ligger et pige/kvinde-dilemma i rigtigt mange af os kvinder. Jeg tænker ofte over dette, når jeg hører os kvinder tale positivt om kvindeligheden og kvindelige former, og hylder kvinder som Christina Hendricks, Jennifer Lopez, Beyoncé og Marilyn Monroe – alle slanke kvinder og med flotte kurver, men samtidig også drømmer om at slanke os og se ud som Angelina Jolie, Victoria Beckham, Alexa Chung eller Nicole Ritchie – alle meget tynde kvinder med nogenlunde store bryster og en meget lille talje og bag, ligesom en lille pige. Jeg tror, mange kvinder tænker, at kvinder med kurver er de smukkeste og lækreste og at de er “rigtige, sunde kvinder”, men hemmeligt føler os pressede af idealet om str 34 og drømmer om at være tyndere.

Helt ærligt, hvis du kunne vælge, hvilken af de to kropstyper, ville du så helst have? Og hvilken krop mener du er tættest på idealet? Beyoncé eller Beckham? Mit – helt ærlige – svar giver i hvert fald mig stof til eftertanke.

Kommentarer skrevet af andre
  • M N

    23. februar 2014 kl. 06:28

    Jeg synes at Beyoncé er så smuk og lækker men hvis jeg kunne vælge udseende frit, ville jeg nok hellere ligne Angelina Jolie – og jeg ved godt, at det er forvrænget og at man nok skal sulte sig selv og fornægte tilværelsen i ret høj grad for at det sidste er virkeligheden – men det er bare idealet… :-(

  • Karoline

    20. februar 2014 kl. 12:18

    Beyonce er mit ideal. Så lækker som en fløde chokolade bolle. Victoria er for kontrolleret, afpillet, som et spist kyllingelår. Jeg kan lide venus-målene.

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Har du en sund hund? Så får du også et sundt barn

Har du en sund hund? Så får du også et sundt barn

Har du en sund hund? Om man tror på det eller ej, må være op til en selv, men måske er det en god undskyldning, for at skaffe sig en firbenet bedste ven.

Kvinde, kend din bolig

Kvinde, kend din bolig

Kvinde, kend din bolig. Der er mange ting at holde styr på under et boligkøb, men med en professionel boligadvokat får du en uvildig rådgivning, der klæder dig godt på til dit drømmekøb.

Aloha! Hawaii, en foretrukken rejsedestination!

Aloha! Hawaii, en foretrukken rejsedestination!

Hawaii er blandt danskernes absolutte foretrukne rejsedestination. Og det med god grund. En rejse til Hawaii byder nemlig på en lang række mindeværdige oplevelser for livet.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 46 Ugen, der kommer Denne uge er en ligelig blanding af nogle hårde spændingsaspekter i starten […]

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017 Hvad har du i vente i årets efterårs måneder. Ønsker du et personligt årshoroskop for kun 149,- så klik HER  Du kan også læse dit kærlighedshoroskop hver måned på Kvindetid! Rigtig god fornøjelse med Kvartalshoroskoperne! . VÆDDEREN  Det bliver nogle spændende måneder. Det starter med en god fokus på dit daglige arbejde og […]

Kvindetids kvartalshoroskoper for oktober-december

Kvindetids kvartalshoroskoper for oktober-december

Så er der kvartalshoroskoper for oktober – december, hvad har du i vente, hvordan bliver dit efterår i følge horoskopet?

Fik du læst disse?
Lucy Lee: Vil du springe over?

Lucy Lee: Vil du springe over?

Vi kender det alle sammen. Der er en deadline, regninger skal betales eller loftet skal ryddes op, men af en eller anden grund er der lige et eller andet, der er langt vigtigere.

Pernille-Lykke: Hjælp der flytter en mand ind i min lejlighed i dag!

Pernille-Lykke: Hjælp der flytter en mand ind i min lejlighed i dag!

Pernille-Lykke: Nu må jeg øve, øve i at dele min selvstændighed og gå efter drømmen, den drøm hvor man går i seng om aftenen og vågner op sammen igen, jeg er lykkelig, men jeg er bange!

Vind en coachuddannelse med BeChange.dk

Vind en coachuddannelse med BeChange.dk

Skriv hvorfor du brænder for at blive en transformerende Be Change Coach. & hvor kan du gøre en forskel ved at gå vejen selv?