Kira Gall Henriksen: En halvhjertet ½ Ironman

 

Kira Gall Henriksen: En halvhjertet ½ Ironman

Forord af redaktionen: Kira deltog forleden i Øresund Challenge og vi er så stolte af hende og bad om vi måtte bringe hende beretning. Man skal først svømme 1,9 km i Charlottenlund Søbad. Cykelruten er på tre omgange a 30 km. Ruten går derefter op mod Ordrup Jagtvej, ad Klampenborgvej til Lyngby, hvor man runder Skodsborgvej, og tager turen tilbage ad Strandvejen. Endelig skal deltagerne løbe tre gange ud til Bellevue Strand, og tilbage igen sådan en 21 km. Stort tillykke Kira og også til to andre kvinder, som vi ved læser med Lisbeth Demant og Bettina Pia Pedersen. You rock IRON-WOMEN!

Kira Gall Henriksen: En halvhjertet ½ Ironman

Min halv-ironman er klar. Jeg stiller til start om små tre timer. Men jeg har haft en forfærdelig nat. Det er så lummert, at jeg simpelthen ikke har været i stand til at lukke et øje. Føj for den da! Jeg ender med at få tre timers søvn og desværre ikke af den dybe slags. Så man kan sige, at min dag starter temmelig dårligt. Jeg føler mig dog stadig sikker i min beslutning om at deltage. Jeg vil virkelig gerne deltage i Øresund Challenge halv-ironman, selv om jeg godt er klar over, at det vil blive svært for mig. Min mors død i december har gjort at jeg på ingen måde har været målrettet med min træning.

Jeg laver en portion havregrød med kanel, banan og jordbær. En himmelsk kombination af smagsindtryk og lige præcis nok til, at jeg ikke vil blive udfordret med toiletbesøg undervejs. Jeg ved godt, det er meget normalt at gå på toilettet undervejs. Mange gør det endda i deres tøj og er ligeglade. Jeg har det bare rigtig svært med den slags, så kan jeg undgå det, gør jeg alt for det.

Klokken 6.30 kører vi hjemmefra. Min mand, vores datter og jeg. Vi parkerer en kilometer væk fra startstedet og går stille og roligt af sted ned mod stranden. Pludselig bliver jeg overrumplet af nervøsitet. En hel del af det, der er sket indtil nu, er allerede en stor udfordring for mig. Under min fulde ironman i 2010 (Copenhagen Challenge) var jeg helt afslappet og klar. Jeg var ikke nervøs overhovedet. Denne her dag er meget anderledes – og mest af alt fordi jeg ikke har fået trænet nok.

Jeg gør min cykel klar. Sørger for, at der er otte bar i hvert dæk. Og så er det tid til at komme i våddragten. Med lidt besvær kommer jeg i. Jeg har haft den på tre gange siden 2010 og svømmet én gang i havet. Jeg er lidt ‘rusten’. Men jeg er klar til at komme i vandet. Jeg svømmer en smule og elsker det med det samme. Vandet er virkeligt koldt, men jeg føler mig tryg og komfortabel i det kolde vand. Patricia og Claus er der og støtter mig helt fra starten, og de hepper på mig under hele dagen.

Eliten starter med at svømme præcis klokken 8.00, og fem minutter efter er det os kvinders tur. Jeg finder med det samme rytmen og roen. Jeg glider bare derudaf. Ikke for hurtigt og ikke for langsomt. Men bølgerne er meget høje, og vandet er ekstremt turbulent. Mest af alt fordi alle svømmerne skaber turbulensen i vandet. Det er ikke let at svømme. Men jeg har indset, at du ikke kan vinde i vandet. Du er nødt til at bruge din energi virkelig smart her, fordi du kan ødelægge alt ved at bruge for meget energi i vandet. Det er på cyklen, at du kan gøre en stor forskel i forhold til din samlede tid. Og er du stabil og formår at holde den samme kadence hele vejen igennem, kan løbet være dér, hvor du henter hele din tid hjem.

Da jeg har godt og vel 300 meter tilbage af svømningen, sparker jeg hårdt med mine ben. Jeg har desværre en pestilens liggende lige bag mig, der bliver ved med at hive i mine ben. Resultatet er omgående krampe i læggen (Du skal huske på, hvor koldt vandet er). Jeg mærker også et lille klik i læggen og ved med det samme, at jeg har fået en lille fibersprængning i læggen. Men min udfordring nu er, at læggen ikke vil slippe. Det gør voldsomt ondt. Jeg lader benet glide langsomt frem og tilbage, og til sidst løsner det sig, og læggen slipper. Jeg er klar igen. Lidt øm, men klar.

Jeg kommer op af vandet efter godt og vel 58 minutter. Jeg har været 15 minutter langsommere, end jeg normalt er på denne distance. Jeg kommer ud af svømmedragten, mens jeg løber mod cyklen. Jeg sørger for at tørre mine fødder rigtig godt og at få en tør T-shirt udover mit svømme-outfit. Jeg har selvfølgelig fået menses oveni alt det andet. Fantastisk med endnu en udfordring, ikke? Well, hvorfor ikke! Det er vel i virkeligheden universets måde at prøve at fortælle mig, at jeg har gang i noget virkeligt dumt. Handsker, sko og hjelm på – og så af sted. Jeg flår en energibar op og begynder at spise med det samme. I det sekund, du kommer ud af vandet, skal der noget næring indenbords, ellers går du simpelthen kold. Jeg hopper på cyklen og kommer af sted med det samme.

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen. Efter en del år i selvudviklingsfaget, må jeg erkende, at kroppen fylder mere og mere i min passion, og derfor giver det mening, at give den fuld skrue, når det kommer til kroppen i forbindelse med coachingfaget.

København din…. Lune gryde!

København din…. Lune gryde!

Når man som jeg, en fuldmoden kvinde i sin bedste alder, vælger… at presse sin krop OG sind gennem en vridemaskine – Så kunne du måske godt ha´ sørget for, bare en ANELSE mildere temperature.

Det siger dit mobilcover om dig

Det siger dit mobilcover om dig

Vi lever i en smartphonekultur, hvor telefonerne dikterer vores liv. Vi har det med at gå ligeså meget op i, hvad vi iføre vores telefon, som os selv. Men har du egentlig tænkt over, hvad dit mobilcover siger om dig?
Vi giver dig her fire forskellige typer.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 17 Ugen, der kommer Ugen bærer præg af to dynamiske aspekter, Merkur kvadrat Saturn, Mars konjunktion […]

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvindetid ønsker vores læsere et vidunderligt nytår med nye kvartalshoroskoper for januar – marts 2017. Hvad har du i vente? Klik ind nu og læs dit nye kvartalshoroskop & årshoroskop for 2017

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Fik du læst disse?
MALENE HASSELBLAD: DEN DATE HVOR DU ØNSKER, DER VIL VÆRE HULLER I HUKOMMELSEN – HOS DIN DATE!

MALENE HASSELBLAD: DEN DATE HVOR DU ØNSKER, DER VIL VÆRE HULLER I HUKOMMELSEN – HOS DIN DATE!

På vej hjem til ham den lækre, ringer jeg til min veninde og beklager min nød. Hun tuder af grin. Jeg kan godt se det sjove… om sådan ca. 100 år. Lige nu er jeg mere sikker på, at jeg får brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress efter dette. Hun beroliger mig, du skal bare lade være med at sige noget og holde benene samlet….

Danske Pouline Middleton er klar til at erobre USA med bogen “en kvinde, tre mænd”

Danske Pouline Middleton er klar til at erobre USA med bogen “en kvinde, tre mænd”

Den Lyngby-baserede forfatter vakte en del opmærksomhed med sin bog, da den udkom første gang i Danmark i 2010. Bogen vækker allerede inden hendes afrejse til USA på en månedlang pr-tur også opmærksomhed i USA, hvor Pouline Middleton hver uge interviewes på forskellige amerikanske radioshows og tv-shows ønsker at booke hende, når hun i april skal besøge en række byer for at møde læserne og fortælle om tre mænd modellen.

Birgitte Baadegaard: Kvinder og parkering

Birgitte Baadegaard: Kvinder og parkering

Invitation og motivation til at ”parkere lidt skævt” og ”uden for P-båsen” af vores nye skribent Birgitte Baadegaard