Vædder
Det er dig, der trækker læsset, når det kommer til parforhold i denne måned. Du er nemlig villig til at gøre en ekstra indsats for, at harmonien og romantikken blomstrer. Du drømmer om romantiske stunder, og du vil nyde at hygge dig, over en flaske vin eller andet, sammen med din partner i de stadig lyse og dejlige sommeraftner. Sørg for, at der er masser af mulighed for stille og rolig alene tid. Der bliver masser af passion, men af den mere ”nære og rolige” slags. Er du single, så kan du møde en, der måske umiddelbart er anderledes, end du har regnet med, mere stille og følsom, men lad dig ikke afskrække – det kan blive godt, rigtig godt!
Månedens råd: Opfyld dine behov.
Tyr
Du er god til at give udtryk for, hvad du har brug for, både personligt og i dit parforhold. Det giver mulighed for en god måned med harmoni og spænding i dit forhold. Din partner skal nemlig ikke gætte sig til, hvad du gerne vil, og denne er samtidig mere end villig til at opfylde dine behov. Undlad at fylde din kalender med sociale arrangementer, du vil nemlig have det skønt i din partners selskab. For dig der ikke er i et parforhold, vil du være i stand til at tale dig til mere end en date. Vær ikke bange for at være den udfarende og initiativtagende, det kan godt betale sig, hvis du gerne vil finde en partner.
Månedens råd: Find på noget sjovt.
Tvilling
En vigtig beslutning kan presse sig på omkring dit parforhold. Det betyder ikke nødvendigvis et brud, men der er ting, som du og din partner har brug for at tale om. Tager I fat i jeres problemer og får dem løst, så vil du opleve, at harmonien igen indfinder sig sidst på måneden. Prøv eventuelt også at få lidt sjov ind i jeres intime samliv, det kan løse op for nogle fastlåste mønstre. Er du single, så kan du møde en potentiel partner igennem noget familie – eller har du børn, kan du møde en single forældre til en af deres legekammerater. Du er dog ikke umiddelbart ude efter et løst forhold, det skal være seriøst.
Månedens råd: Brug penge på noget nyt til gaderoben.
Krebs
Det vil være en måned, hvor tingene ændrer sig i takt med, at du selv ændre dig. Bliver du for eksempel mere udadvendt og initiativrig, vil du opleve, at din partner også er med på dine ideer. Initiativerne skal komme fra dig, men vil også passe dig udmærket. Find på noget nyt og anderledes, I kan opleve sammen, det vil bringe jeg tættere på hinanden. Er du ikke i et forhold, er der meget, der tyder på, at du ikke rigtig har lyst til at fare rund og lede efter en partner i denne måned. Det betyder dog ikke, at der ikke vil være muligheder. Hold øjnene åben i de cirkler, du normalt færdes.
Månedens råd: Tal med dem du møder


