Jeg burde gå fra ham, men jeg kan ikke undvære ham

 

Jeg burde gå fra ham, men jeg kan ikke undvære ham…
 

Kender du den følelse? Den kommer af den lille stemme i dig, der overtaler dig til at blive i et forhold, hvor du ikke er glad, men fordi du elsker ham. Det er den vildeste ambivalente følelse, som kører rundt med dig i dine tanker uden at du lander på et endeligt resultat. Sådan kan det blive ved i månedsvis. Årevis, endda. Det er skadeligt for ens selvværd, mavefornemmelsen kommer out of tune og betydningen af kærlighed bliver forskruet.

Ikke desto mindre er vi tusindevis af kvinder, der oplever det på et tidspunkt i vores liv. Nogle af os flere gange – også for mange gange. Jeg selv? Utroligt mange gange. Der er skrevet sange om det. Der er lavet film om det. Vi romantiserer det besværlige og somewhat skadelige parforhold, hvor der er drama og smerte. I Hollywood lykkedes det dog altid til sidst for parret at rette ind, falde til ro og finde lykken.

Det er bare en stor løgn, for sådan er det oftest ikke i virkeligheden. De sange og de film tror jeg, er skrevet af nogen, der har oplevet det, men ville ønske det havde endt anderledes. Det gjorde det bare ikke.

Sidst skrev jeg den meget populære klumme om, hvorfor nogle mennesker stikker af fra kærligheden på Kvindetid.dk. Der er på den anden side nogle forhold, hvor det kan være klogt at lade den anden stikke af og ikke arbejde på at få dem tilbage. Eller hvor du selv gør klogt i at gå. Selvom du ikke kunne forestille dig noget værre overhovedet, kan det være det bedste – men mange bliver for længe, af de forkerte grunde og føler sig fanget.

“Hvorfor går du ikke fra ham?”

Der er tre primære grunde til at man bliver: 1) Man føler sig ikke værdig til andet end lorteforhold og har misforstået hvad kærlighed er 2) Man “tænder” på drama og smerte fordi det er intenst at tvivle, lide og længdes efter noget, du ikke kan få og 3) Man dybt inde gerne vil redde ham og bedre forholdet, men det kan ikke lade sig gøre. Der sker et breakthrough den dag, du indser det. Så kan du komme videre med livet.

Alle tre grunde udspringer hos børn, der vokser op i hjem, hvor de lærer at kærlighed gør ondt og at kærlighed er noget, man skal kæmpe for at få eller at der er en vekslen mellem kærlighed og straf. De bliver nødvendigvis, for at overleve, nødt til at omskrive kærlighed, for i virkeligheden er det ikke kærlighed – det er afhængighed og kærlighedsmisbrug.

Hvorfor sker dog det? 

Det gør det, fordi at dem, de elsker (deres forældre) gør skade på dem, det er svært at få deres opmærksomhed og/eller forældrene er skiftevis kærlige og tilstede og grove og utilnærmelige. Det forvirrer et barn rigtigt meget og gør skade på barnets opfattelse af sin egen værdighed – sin egen følelse af at være elskelig. Når det barn bliver ung og voksen, vil det have en overvejende tendens til at finde partnere, der opfører sig som deres forældre eller værre. Det afspejler deres (ubevidste) tanker om kærlighed og deres eget selvværd.

Svigtede børn svigter sig selv i deres kærlighedsrelationer 

Svigtede børn vil meget ofte finde kærester og sex-partnere, hvor relationen er usikker, kold/varm, ustabil eller endda farlig.Det sker for næsten alle børn, som har været udsat for større svigt.

Det kan være grove svigt eller mindre grove svigt. De værste er voldelige overgreb herunder sexmisbrug, alkohol og andet misbrug i familien, en forældre ramt af sygdom, forældre med (ubehandlede) psykiske lidelser, at de blev overladt meget til dem selv og at deres forældre ikke kunne rumme og anerkende deres følelser, trøste dem og give dem tryghed og kærlighed på en måde, de mærkede som kærlighed.

Der er nogle omsorgssvigtede børn, der går fri. Selvfølgelig. Dem, der ikke går fri, udvikler og gentager et kærlighedsmønster i det uendelige, men mindre de arbejder med sig selv og får bearbejdet svigtet, som kan få dem ud af det mønster. Det kan også være, at de oplevede en form for risiliens i barndommen. Risiliens sker når barnet oplever at der var nogen, der gav dem en tryg nær relation og DEN relation kan medvirke til, at de kan indgå i stabile forhold som voksne.

Rigtigt mange ved ikke, at deres uheld og lidelse i kærlighed i virkeligeheden er et mønster, de gentager som handler om det omsorgssvigt, de var udsat for som børn. Mange ved sågar ikke, de var udsat for omsorgssvigt, som børn, de mærker bare at deres forhold er op af bakke.

Vil du gerne bryde med de dårlige mønstre, er der en helt vildt vigtigt ting du skal lære.

De Røde Flag – hvad kendetegner et usundt forhold?

Mange, mange gange ved vi godt, når noget er off, når noget er skidt for os, når vi ikke er lykkelige. Vi kan mærke det i vores mave – vores intuition siger os noget. Andre gange er vi fuldkommen blinde og døve og viklet ind i relationen uden at kunne mærke, hvordan den påvirker os.

Derfor skal vi lære at lytte til vores mavefornemmelse og se de røde flag eller advarselslamperne, der blinker. De kan for eksempel være:

  • Du er mere ked af det, end du er glad
  • Du bliver slået, skubbet, nevet, dine ting bliver ødelagt, han råber dig ind i hovedet, han truer dig med at slå dig eller smide dig ud af jeres hjem, tage jeres børn, han stjæler fra dig, han bestemmer over dine penge, han presser eller tvinger dig til samleje og oral sex eller han taler så grimt til dig, at du føler dig skamfuld og knækket og både han og du mener, at det er din egen skyld, at han er sådan over for dig. Det er meget store røde flag – du er udsat for vold
  • Hvis du passer på med at gøre og sige ting, som kan gøre ham vred – du pleaser ham
  • Hvis han altid får ret, får sin vilje, får sine ønsker og behov opfyldt, men du ikke gør – du ender altid på en eller anden måde med at sige ja, hjælpe ham, være der for ham, selvom du startede med at sige nej – du bliver manipuleret
  • Du føler en knugende fornemmelse i maven, når I er sammen, føler du usikker på dig selv, kan ikke være dig selv sammen med ham, føler et præstationspres over for ham – du er ikke den bedste udgave af dig selv
  • I straffer hinanden med stilhed og fysisk afvisning og truer med at gå fra den anden, når I er uvenner – I skaber dyb afstand i forholdet
  • I skændtes altid og I bliver meget grove i munden og kan ikke finde enighed om noget
  • Jeres børn siger, de ville ønske, I gik fra hinanden!!
  • Eller I får et barn for at redde jeres forhold, for så stopper I nok med at være, som I er – NEJ! Det bliver kun værre, når I får et barn uanset hvor stort et “kærlighedsbarn”, det måtte være

og sidst, men ikke mindst…

  • Du er voldelig over for ham, han pleaser dig, du manipulerer ham og han er den værste udgave af sig selv sammen med dig – det går begge veje.

Hvornår ved du, om du skal gå eller blive?

Der kan være problemer i et parforhold, som du ikke skal gå fra, fordi du bare vil opleve at nissen flytter med. Det kan være problemer, der handler om dig og ikke din partner eller det kan være problemer, som du har oplevet i andre forhold og nu ser gentage sig. Så er det typisk din nisse, der er flyttet med.

Det kan være, at det er uskyldige problemer ift. kommunikation, prioritering, vaner, følelser og roller, der vil gøre jeres forhold meget bedre, hvis I løste dem. Så vil det være rigtigt ærgerligt at smide et forhold på porten, hvis I kunne have undgået det – måske med lidt hjælp.

Hvis du er i et usundt eller skadeligt – eller farligt forhold, så råder jeg dig til at slippe ham og få arbejdet med dig selv og dit kærlighedsmønster. Du ved godt, om de røde flag er der. Det ved vi altid, når vi er helt ærlige. De fleste gange det er gået helt galt, havde vi godt mærket det ulmede i maven og set advarselslamperne – men vi ignorerede dem. Måske fordi vi var blindt forelskede, troede vi ikke kunne møde en anden bedre end ham, eller at vi ikke fortjente en bedre partner. Måske fordi vi tror, det er kærlighed, fordi det er, hvad vi har lært. Så er det tid, til at lære noget nyt om kærlighed.

Viktoria Handberg

 

Hvis du vil høre mere fra mig og hvad jeg tilbyder så kan du få mit nyhedsbrev her http://eepurl.com/bnJl6v eller tag et kik på min hjemmeside http://www.viktoriahandberg.dk

Selvværdige Forhold- og Sexværdsekspert, cert. sexolog

Foto Denice Bjørndal. Copyright Viktoria Handberg 2015

Kommentarer skrevet af andre
  • Niels

    23. oktober 2015 kl. 16:52

    Kære Kvinder,

    Hvorfor er det at vi mænd bliver ved hende?

    Du kender det godt – du gider ikke sex med din mand – han tigger og beder – og alligevel bliver han!

    I har lige fået børn – og vejen derhen var broderet med sex – men nu har du fået dem og det er slut – og alligevel bliver han!

    Du bitcher og alt – du accepterer ham ikke – du troede at når først han kom ind i “folden” så skulle du nok tæmme ham. Han fatter Brik – og alligevel bliver han.

    Og sådan kunne man blive ved. Kan vi ikke bare blive enige om at mænd og kvinder i princippet ikke er skabt for hinanden. Kvinder skulle finde avlshingste og bo i kollektiver. Mænd skulle finde sig et par gutter at bo sammen med – og få et par “friends-with-benefits”.

    I mange forhold tager manden konsekvensen og får en elskerinde eller to. Han bliver primært pga børnene – som hvis han skrider – så sikkert som ammen i kirken bliver “taget” fra ham!

    God Jul

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Fra lunter til løber… og alt der imellem

Fra lunter til løber… og alt der imellem

Hver en muskelfiber i min krop og mit mentale spind aktiveres på mest lækre vis. Når jeg løber er jeg hel – og en mærkværdig følelse af frihed bølger gennem min krop. Sådan har jeg altid haft det.

Er det tid til en hyggelig pigeaften?

Er det tid til en hyggelig pigeaften?

En gang imellem er der bare ikke noget bedre end at reservere en aften til storhygge med dine nærmeste veninder. Det giver godt humør og fornyet energi at få set de venner, du holder allermest af

Fire gode råd til den kvindelige iværksætter

Fire gode råd til den kvindelige iværksætter

Fire gode råd til den kvindelige iværksætter! Det er ingen hemmelighed, at størstedelen af alle iværksættere er mænd. Artiklen her er dedikeret til kvinder, som har været både modige og ambitiøse nok til at gå iværksættervejen.

Astrologi artikler
Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 50 Ugen, der kommer Der er ikke større temaer i gang, men man kan roligt sige, […]

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017 Hvad har du i vente i årets efterårs måneder. Ønsker du et personligt årshoroskop for kun 149,- så klik HER  Du kan også læse dit kærlighedshoroskop hver måned på Kvindetid! Rigtig god fornøjelse med Kvartalshoroskoperne! . VÆDDEREN  Det bliver nogle spændende måneder. Det starter med en god fokus på dit daglige arbejde og […]

Fik du læst disse?
Kira: Min opskrift på hummus

Kira: Min opskrift på hummus

En rigtig god kilde til mæthed er hummus. Det smager bare lækkert og passer til stort set alt.

Vær med til at hjælpe tyrkiske gadehunde – second home dogs

Vær med til at hjælpe tyrkiske gadehunde – second home dogs

Kom til velgørende gallaaften hvor overskuddet ubeskåret går til Foreneingen Second home dogs

Maria: Skrid så med dig overgangsalder version 2.0

Maria: Skrid så med dig overgangsalder version 2.0

Jeg har dog undgået at blive fanget af provinsfrisøren, I ved dem, der kaster sig over kvinder i 40, erne, klipper alt deres pæne lange hår af OG gir dem en frisk stribe eller to og en forvisning om at kort hår er ZZUPER smart! NEJ før lignede du det du er, en kvinde i 40, erne med almindeligt alders forandringer, nu ligner du en schæfer med kødfulde knæ.