Horoskoper

De fleste af os kender sikkert vores horoskop fra ugeblade og andre medier, og det er sjældent, at jeg møder én, der ikke ved, hvilket stjernetegn vedkommende er født i.

Hvad er egentlig et horoskop?

Horoskop kommer af græsk hora = time og skopos = iagttager, altså iagttager af himlen på det tidspunkt og sted vi blev født.

De horoskoper du finder i ugeblade mv. samt her på kvindetid.dk, dagshoroskoper, ugehoroskoper, årshoroskoper og kærlighedshoroskoper, bygger udelukkende på, hvilket stjernetegn, du er født i, og er derfor noget generelle.
Der er mange faktorer i et personligt horoskop, jeg som astrolog tager hensyn til, men som selvfølgelig ikke kan afdækkes i for eksempel et dagshoroskop, ugehoroskop eller årshoroskop.

Disse horoskoper, det være sig dagshoroskoper, ugehoroskoper, kærlighedshoroskoper eller andre typer af horoskoper tilbyder dog efter min mening mulighed for et øjebliks refleksion, og de kan samtidig være virkelig underholdende. Til trods for, at det er horoskoper, der er generelle, rammer de også mange gange ganske godt.

Hvad får os til at læse vores horoskop?

Mange af os gør det, selvom vi ikke alle vil indrømme det – især mændene!

Personligt mener jeg, at det er den aha oplevelse man kan få, og efterfølgende undres over. Samtidig kan et horoskop faktisk også rede dagen, hvis horoskopet gør opmærksom på de bump, der er på vejen eller spændende muligheder, der kan dukke op.

Fødselshoroskop og årshoroskop

Et mere præcist horoskop kan du få ved at bestille et personligt fødselshoroskop eller et årshoroskop. Det kan du nemt og forholdsvis billigt få ved at købe et computergenereret horoskop, selvom der selvfølgelig også er forskel på kvaliteten af disse. Jeg valgt at sælge de horoskoper på Kvindetid, som jeg synes er af god kvalitet.

At få tolket sit horoskop af en professionel og god astrolog er selvfølgelig usammenligneligt med ovennævnte, men også noget dyrere.
Dit horoskop er individuelt, baseret på tid, sted, dato, år og måned, hvor du blev født. Horoskopet fortæller dig selv, dine muligheder og udfordringer samt, hvilket unikt menneske du er. Dit horoskop kan vise både bekendte og ubekendte mønstre, temaer der går igen i dit liv, dine styrker og svagheder. Horoskopet viser samtidig de ressourcer, du har, og som du kan bruge til at løse op for de ting, der udfordrer og bremser dig i at nå dit fulde potentiale.

Horoskoper på Kvindetid.dk

Horoskoper og HoroskopJeg håber, du kan lide de horoskoper, jeg skriver her på Kvindetid.dk, og at de giver dig et smil om munden og et øjebliks eftertanke. Det er mit ønske, at de læses med det glimt i øjet.

De dagshoroskoper, ugehoroskoper, årshoroskoper, kærlighedshoroskoper mv. jeg skriver, er ikke computergenererede. Horoskoperne skriver jeg individuelt efter planeternes stilling på himlen den enkelte dag, uge og måned.

Rigtig god fornøjelse med horoskoperne!

Lykke Larsen, astrolog – også kendt fra Astroblog

PS. 

Du kan også købe et personligt horoskop, et parhoroskop eller et årshoroskop, og det er muligt at stille et spørgsmål til astrolog Lykke Larsen i brevkassen eller privat.