Helle Bentzen: Boost din selvtillid på 3 enkle måder

 

Helle Bentzen: Boost din selvtillid  på 3 enkle måder

Af Helle Bentzen,  selvstændig coach med speciale i stress og trivsel
http://hellebentzen.dk/

…… hvordan du får kroppen over på din side og styrker din selvtillid

Jeg står og venter på at skulle ind og holde foredrag. Ved, at der på den anden side sidder omkring 100 mennesker, og jeg ved, at i det øjeblik jeg træder ind på scenen, bliver der stille og alles øjne vil være på mig.

Indrømmet. Selvom jeg efterhånden har prøvet det masser af gange, så kan jeg godt mærke adrenalinen i kroppen. Og hvis jeg ikke bruger min viden om at få kroppen over på min side, så kan det let gå helt galt. Min selvtillid kan nemt blive ramt.

Når din selvtillid forsvinder

Du kender det måske selv. Det med at din selvtillid forsvinder.  Når du skal til eksamen, til jobsamtale, holde en præsentation, skal tage en af de samtaler, der så smukt hedder ”den svære samtale”, skal holde en tale eller måske en helt anden situation, hvor du har brug for at være rolig, kunne mærke dig selv, bruge din intuition, være kreativ, være den bedste udgave af dig selv. Brug for at mærke din selvtillid

I sådan en situation kan kroppen godt føles om en modspiller. Stresshormonerne raser, du bliver tør i munden, åndedrættet er overfladisk og de negative tanker kan let tage over. Om dig selv, om situationen, om hvordan det hele skal gå. Din selvtillid daler.

Vil du lære, hvordan jeg får styrket min selvtillid?

Jeg har prøvet det hele selv, men har efterhånden lært, hvordan jeg kan få kroppen over på min side. Du kan også lære det. Det er såmænd ikke raketvidenskab og handler i al sin enkelhed om at bruge kroppens egne systemer. Hvis du også vil lære det, så læs med her, hvor jeg har samlet de 3 bedste måder at få styrket sin selvtillid på.

 1. råd til at få boostet din selvtillid – brug din vejrtrækning. 

Selvtillid

Det ved du sikkert godt allerede. At du kan finde roen, ved at trække vejret dybt og langsomt. Men ved du også, hvorfor det virker? Og ved du også, at det er lettest at finde roen, hvis du trækker vejret ind gennem næsen? Forklaringen kommer her.

Vores autonome nervesystem er det nervesystem, der styrer vores indre organer. Det styrer bl.a. vores åndedræt, og hvor hurtigt vores hjerte slår. Det autonome nervesystem er delt i to: det sympatiske, der er det aktive kæmp/flygt system, og det parasympatiske, der er det beroligende og genopbyggende system, som du f.eks. bruger, når du ligger på sofaen og slår mave efter en god middag. Her er åndedrættet dybt og langsomt, og din puls falder.

Når det sympatiske system er aktivt, bliver din puls hurtig og dit åndedræt både hurtigt og overfladisk. Der sker en lang række fysiologiske og funktionelle processer i kroppen, som hænger sammen med et skifte i nervesystemets styring

De systemer kan du bruge aktivt, når du har brug for at finde roen og booste din selvtillid. Du kan så og sige snyde kroppen over på det parasympatiske nervesystem ved at tage dybe indåndinger (helst gennem næsen). På den måde aktiverer du det parasympatiske nervesystem, og kroppen finder helt automatisk roen, du får lavere puls, bedre overblik og bliver mere nærværende.

2. råd til at få boostet din selvtillid – brug dit kropssprog

Alle ved vist godt at kropssprog betyder meget for kommunikationen. For hvordan andre opfatter os, og at det næsten betyder mere end de ord, vi siger. Men kropssproget betyder meget mere end det. Det påvirker nemlig også dig selv og har en direkte indflydelse på dine hormoner. Nye undersøgelser har vist, at hvis du stiller dig/sidder i en af de såkaldte ”powerposes”, så falder dit niveau af stresshormonet kortisol og niveauet af testosteron, der (bl.a. ) giver styrke og dominans stiger.

Og hvad er så en powerpose? Ja det en stilling, hvor du fylder i landskabet. Måske med rank ryg og hænderne i siden. Måske lænet tilbage i stolen med benene oppe på bordet. Altså stillinger hvor du signalerer overskud og selvtillid. Og undersøgelsen viste, at det her virker ikke bare på hormonniveau men også i praksis. Forsøgsdeltagerne, der havde siddet/stået i bare 2 minutter i powerposes før en jobsamtale, klarede sig markant bedre end andre, der ikke havde stået i disse stillinger.

Nå, skal jeg så sidde til samtalen med benene oppe på bordet? Nej, det er nok ikke en god ide. Men inden samtalen kan du meget let booste din selvtillid på den måde. Jeg gør det selv inden et foredrag. Stiller mig i en powerpose umiddelbart før og får stresshormonerne ned og testosteronet op. Får mere ro og mere gennemslagskraft.

Hvis du gerne vil vide mere om undersøgelserne om hvordan dit kropssprog påvirker dine hormoner, så vil jeg anbefale dig at se videoen her med Amy Cuddy

3. råd til at få boostet din selvtillid – få gang i frontallapperne 

Den negative tænkning kan meget let få overtaget, når vi er nervøse og pressede. Tanker som ”jeg klarer den nok ikke”, det her ender nok i en konflikt”, ” jeg går nok i stå og ved ikke hvad jeg skal sige”, “jeg kommer nok til at sige noget dumt” kan let komme til at dominere. Når det sker, er det den følelsesmæssige del af hjernen, der tager over, og den logiske tænkning, kreativiteten og de målrettede handlinger undertrykkes.

Selvtillid

Frontallapperne sidder forrest i hjernen og er en slags hjernens dirigent. Det er her den logiske tænkning finder sted – den bevidste tankegang, planlægningen, organiseringen. Det er den, vi skal have på banen igen.

Du kan bevidst prøve at bryde den negative tænkning ved at tænke positive tanker. Tænke på en dejlig oplevelse, du har haft, en dejlig ferie, dine børn, en hundehvalp. Bare et eller andet, der får de positive følelser i gang. Undersøgelser fra den positive psykologi har vist, at hvis du gør det, fylder dig selv med positive følelser, så bliver du mere kreativ, bliver bedre til at løse opgaver, bedre til at klare forandringer, bedre til at rumme andre mennesker og en lang række andre ting. Så det sidste gode råd til at få mere selvtillid og blive bedre til at klare de pressede situationer er altså helt bevidst at fylde dig selv med positive følelser ved at tænke på noget rart.

Hvis du gerne vil læse mere om resultaterne fra den positive psykologi om positive følelser, så kan jeg varmt anbefale bogen her af Barbara Fredrickson (kan også lånes på biblioteket).

Hvad gør du helt konkret

Så….. næste gang du står i en situation, hvor du har brug for at få styrket din selvtillid og have masser af ro og overskud gør du følgende:

Selvtillid

 

  1.  Hvis du har mulighed for det, så find et sted hvor du kan være alene et øjeblik. Toilettet kan udmærket bruges.
  2. Tag 3-5 dybe og langsomme vejrtrækninger. Ind gennem næsen og ud gennem munden.
  3. Stil dig i en powerpose, og mens du står der, tænker du på en dejlig oplevelse du har haft. Noget, der gør dig glad. Du skal stå i stillingen i minimum 3 minutter.

 

3 enkle trin til at få kroppen som medspiller i stedet for modspiller og til at få boostet din selvtillid, når du har brug for det.

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du læse mere om hvordan du kan bruge viden om hvordan hjernen virker i artiklen “Virker det for dig?” Du finder artiklen her 

Du kan finde mere om hjernens indflydelse på vores hverdag i artiklen “Er du tilfreds?” Den finder du lige her. God læselyst

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Kvalitet betaler sig

Kvalitet betaler sig

Kvalitet betaler sig. Der er nogle råd, som er gode at følge, når du skal vaske tøj af cashmere. Cashmere skal altid vaskes på uldprogram for at skåne stoffet mest muligt,

Guide: Vigtige apps til din iPhone på rejsen

Guide: Vigtige apps til din iPhone på rejsen

Guide: Vigtige apps til din iPhone på rejsen. Engang i mellem kan man nærmest blive helt overrasket over, at en given app virkelig er udviklet. En guide til nogle absolut must-have apps til iPhones og Android telefoner.

Fire ting du kan lave på din fridag

Fire ting du kan lave på din fridag

Fire ting du kan lave på din fridag. Der findes næppe den kvinde, som ikke elsker at få en fridag en gang i mellem.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 36 Ugen, der kommer I den kommende uge kommer vi til at opleve den meget energiladede […]

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017 Hvad har du i vente i årets sommer måneder. Ønsker du et personligt årshoroskop for kun 149,- så klik HER  Du kan også læse dit kærlighedshoroskop hver måned på Kvindetid! Rigtig god fornøjelse med Kvartalshoroskoper og god sommer! . VÆDDEREN  Perioden starter med den del spændinger. Det drejer sig både om dine mål og karriere […]

Kvartalshoroskoper for juli til september

Kvartalshoroskoper for juli til september

Gå ikke glip af dit kvartalshoroskop for juli til september. Klik på horoskop og se under de enkelte stjernetegn hvad du har i vente disse sommermåneder.

Fik du læst disse?
The Wedding Planner: Bryllupskørsel – hvem bestemmer?

The Wedding Planner: Bryllupskørsel – hvem bestemmer?

Det sjoveste bryllupskøretøj jeg har set, var en Citroën Mehari. De sagde, at jeg skulle skaffe den. Og den skulle være orange!

Foredrag med Sofia Manning og Mie Kaae: Hvad vil du virkelig?

Foredrag med Sofia Manning og Mie Kaae: Hvad vil du virkelig?

Gør noget godt for dig selv og vær samtidig med til at støtte et godt formål. Al overskud fra arrangementet går til velgørenhed.

Tini Owild: Min veninde er hamrende god til det – men den evne ejer jeg desværre ikke

Tini Owild: Min veninde er hamrende god til det – men den evne ejer jeg desværre ikke

I de her dage kører jeg ’spar flere hundrede kroner’ introduktionstilbud på mit splinternye online-forløb ’Fra Ok Til Lækker Med Kant’, hvor du får 12 nøgler der, hver og en, åbner op til din lækkerhed og det til en pris, der er lavere end bare to af de fejlkøb, du har bagerst i skabet.