Dorte Rømer aka mini-mor: Det er DIG der ikke vil!

 

Dorte Rømer aka mini-mor: Det er DIG der ikke vil!
Af Dorte Rømer
Læs mere på www.soul-o.com  www.minimor.dk

Det er DIG der ikke vil!
Midt i det kølige forår skulle vi til en hjertevarm fest. En 75 års fødselsdag med overnatning på en dejlig kro. Mor, far og den lille pige. At jeg var med trak gennemsnitsalderen på selskabet ned på 76 år, så jeg tænkte hurtigt at 5 retters menu, hvide duge og et barn der spiser som en labrador og sviner på minimum 4 kvadratmeter, nok ikke ville være passende.

Heldigvis bor verdens mest hengivne tantebarnepige i nærheden, så hun stod med favnen fuld af legetøj og gaver, klar til at passe afkommet om aftenen. Min kære mand ville så hente hende efter middagen og planen var at sove på kroen og nyde morgenmaden sammen med det muntre selskab alle 3.
Jeg følte mig forberedt, festglad og tryg – alles behov var opfyldt, og så havde jeg en skæg borddame…

Og så kom det. Borddamen begynder at brokke sig over at barnet ikke er med. De ville se hende. Og alle mine forklaringer blev mødt med et surt fjæs. Et lille barn i høj stol i 5 timer? Sidde stille under talerne? Spise glaseret and? Hvor meget fest var der lige i det – for nogen? Men nej. Hun mente bestemt, at jeg bare var forkælet og ikke undte selskabet glæden ved et lille barn. Jeg prøvede så at lokke med, at hun jo vil være der hele næste dag til brunch, og at borddamen nok skal få rigeligt med flyvende skeer, røræg på kjole, stol og gulvtæppe – men så kom næste angreb;

”Skal hun ikke sove ude? Skal hun hentes?”   Og ja, hun har ikke sovet ude – jeg har ikke nogen familie eller svigerfamilie hvor hun kan sove. ”Hvad med din veninde? Hun kan da bare sove dér?!” Joeh, i princippet, ja. Nu er der så bare det, at alle mine venner samstemmende har sagt; barnet kan sove her, når vi vel at mærke føler os sikre på, at vi kan kommunikere. Det er en udmelding jeg holder meget af, jeg ville ikke selv bryde mig om at passe et barn der var utrygt eller som jeg ikke forstod. (Jo, ved bål og brand og akut alarm, men ikke når det ikke var nødvendigt).

Borddamen fejede det hele af og kom så med samtalens coup de gras; ”Det er DIG der ikke vil! Det er ALTID moren der ikke vil give slip!”.

Langsomt steg vreden fra den nu mavesure glaserede and helt op i kinderne. Det er fandme uretfærdigt! Jeg har ikke nogen mor eller far, søster eller onkel eller hvad helvede ved jeg af familie. Der stod sgu ikke nogen rørt bedsteforælder på fødeafdelingen, som sagde ”næh, ih, åh, tillykke” – for de er døde. Jeg ville elske at aflevere mit barn til nærvær, billedbøger og hjemmelavet marmelade hos mormor. Men jeg har ingen mor! Jeg har en stor skare af elskelige venner og veninder, der støtter op som familie om min datter – men de har jo ligesom selv et liv! Og de skal nok have mit overnattende barn når de selv føler tiden er rigtig.

Jeg kiggede længe på borddamen og sagde så; ”Mine forældre er døde, så valget var mellem at lade hende ligge på kirkegården hos dem i en sovepose eller at hun sover her.”
Et øjeblik troede jeg hun ville sige; ”Hvad valgte du så”, det gjorde hun ikke, til gengæld sagde hun; ”Ja, mine børn sov altid ude, dét var intet problem!”

Og så gav jeg op. Jeg vendte mig mod den anden borddame. Hun var skaldet, havde lige gennemgået sin 3. kræftoperation og fået nye hofter. Det var meget hyggeligere at tale om.

Skriv din egen kommentar

*

Kvindetid artikler
Derfor bør du vælge at lægge cigaretterne på hylden

Derfor bør du vælge at lægge cigaretterne på hylden

Der skal nemlig ikke være nogen tvivl om, at der er rigtig mange gode grunde til, hvorfor du bør vælge at droppe cigaretterne. Økonomi, lugt og sundhed er nok nogle af de vigtigste.

Opsæt en regnvandsbeholder og udnyt dit regnvand

Opsæt en regnvandsbeholder og udnyt dit regnvand

Opsæt en regnvandsbeholder og udnyt dit regnvand. Diverse aspekter af dit havearbejde bliver gjort helt uden, at du skal gøre noget aktivt for det. I stedet kan du læne dig tilbage med enten en god e-bog eller en god lydbog.

Forkæl dig selv med ting til boligen samt garderoben

Forkæl dig selv med ting til boligen samt garderoben

Der er flere måder, hvorpå du kan forkæle dig selv, og det er i princippet kun fantasien, der sætter grænser. Du kan overveje et weekendophold med kæresten eller et wellnessophold med veninderne, men det kan også være nogle håndgribelige ting til eksempelvis garderoben eller boligen.

Astrologi artikler
Kvartalshoroskoper for april – juni 2017

Kvartalshoroskoper for april – juni 2017

Kvartalshoroskoper for april – juni 2017 Hvad har du i vente i årets forårs måneder. Ønsker du et personligt årshoroskop for kun 149,- så klik HER  Du kan også læse dit kærlighedshoroskop hver måned på Kvindetid! Rigtig god fornøjelse med Kvartalshoroskoper for april – juni 2017! . VÆDDEREN  Du vil opleve, at det i perioder vil blive stressende, og du vil […]

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 25 Ugen, der kommer Denne uge er domineret af spændinger fordi den starter med det stærkeste […]

Årshoroskoper 2017 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2017 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Helle Bentzen: Boost din selvtillid  på 3 enkle måder

Helle Bentzen: Boost din selvtillid på 3 enkle måder

Når din selvtillid forsvinder. Du kender det måske selv. Det med at din selvtillid forsvinder. Når du skal til eksamen, til jobsamtale, holde en præsentation, skal tage en af de samtaler, der så smukt hedder ”den svære samtale”.

Sommerneglelak fra Chanel

Sommerneglelak fra Chanel

Sommerneglelak fra Chanel. Mimosa, Morning Rose og Beige Pétale er de nyeste lækkerier fra Chanel

Henriette Eiby Christensen: Om at sammenligne smerte – om Jantelov og misundelse.

Henriette Eiby Christensen: Om at sammenligne smerte – om Jantelov og misundelse.

Hvis jeg tror, du har det værre, godter jeg mig indvendigt og er lettet over, nogen har det værre?