21 december Kvindetid med Helle Kitty Sjørslev
I dag har jeg talt med Helle Kitty Sjørslev om Kvindetid – jeg mødte Kitty på facebook, hvor hun uploader de smukkeste fotografier, hun kalder “Kitty´s cosy corner”.
De viser hvordan hun indretter sit hjem med gode hyggekroge. Derudover er Kitty intuitiv kunstner og maler “Sismofytter”. Skriv til Kitty på facebook og få adgang til hendes fantastiske og inspirerende galleri.
https://www.facebook.com/helle.sjorslev.
Nu stiller jeg over til Helle Kitty og hendes svar for her er en kvinde med noget på hjerte og dette interview er til jeres orientering delt over to sider. God fornøjelse.
Hvad tænker du, når jeg siger Kvindetid?
Kvindetid er for mig dén tid, jeg har til fuldkommen frit, uhæmmet, ubetinget og hélt i mit eget flow at være, den kvinde jeg ér i al min kaotiske feminine energi – og da dén for mig er mangfoldig, er min hjerne allerede i fuld jubelglad sving med at opremse dét og dét og dét og dét, når nogen spørger mig, hvad jeg tænker når de siger ‘kvindetid’ – i én stor portion spaghetti deluxe… kvindetid… jeg tænker, personlig luksus… dét der bad der tages efter at yderdøren ér forsvarligt låst, mobilen sat på lydløs, en halv Matas minutiøst opstillet, og mit allerhyggeligste chenillebløde hyggetøj der ikke strammer NOGET sted parkeret på næste stop efter badehåndklædet, og der ikke er en eneste push up BH inderfor milevidt rækkevidde og håret får lov at lufttørre resten af aftenen i sofaen i selskab med fjernbetjeningen og neglelakken og kaninen som ikke selv ved han er byttedyr men udviser adfærd som en hund.
Jeg tænker overlegen ligegyldighed over støvsuger og især opvask, og kun mig foran PC´en, allerhøjst med alarmen sat på mobilen til kl 16 hvor jeg forlængst har glemt både formiddagskaffen, frokosten, eftermiddagssnacken – og kaffen… og den nu kolde morgenkaffe stadig står i kruset ved siden af PC´en – men underligt fordampet og mindre, og med en sær klam rand rundt langs kanten foroven indeni, som bevis på at den for 8 timer siden havde mere rumfylde end nu…. og blev glemt fordi den der tomhed, jeg satte mig med en forvisning om at ha indeni, på forunderlig vis blev til et kvart livs virkelighedsforglemmende dagbogsskriveri … hvor jeg vistnok flere gange kom til at sidde og grine højt fnisende for mig selv nogle gange.. at dømme efter kaninens forundrede adfærd…. eller spontant panisk spurten tværs gennem rummet hen over det glatte stuegulv… stakkel!
Kvindetid, er når jeg dødtræt, nedbrudt, udbrændt, halvsnottet, uoplagt får en sms fra naboveninden: ska vi drikke kaffe? og min første reaktion er, åh gud nej… ikke lige idag… ska jeg ignorere den?…(nej så kommer hun og banker på…) ska jeg svare nej?, hvad gider jeg selv?, mens min hjerne allerede er ved at opsummere alt det jeg IKKE når når jeg drikker kaffe med netop hende… og igen sprøger mig selv hvorfor jeg ikke læste til psykolog og kunne charge hende 850,- kr i timen for den lommeterapi jeg gentagent gir hende gennem de næste 4 timers “drikken kaffe”…. og minder mig selv om, at jeg skal huske at sige Nej, holde fyraften fra Flinkeskolen, at tænke på migselv også, og bla bla bla – og alligevel ender med at drikke kaffe med hende de næste 5 timer og tude af grin over alting og ingenting (alt det som mænd ville vende himmelforsvundne øjne op under den skaldede hårgrænse over) mens ungerne igen igen har den sjoveste dag nogensinde og vi indimellem smuglytter til deres fantastisk kreative, fantásifulde, medmenneskelige, støttende, herlige børneperspektivssamtaler under legene, der skifter mellem at bygge de mest fancy avancerede ‘min søn har en fremtid som arkitekt’-huler og i næste sekund en imitation af en Michael Jackson koncert hvor naboens lillepige ubetinget har en fremtid som korsanger for verdens næste unikum…. og vi begge tuder i dyb værdsættelse af hinanden når vi krammer farvel og tak for idag fordi nu SKAL vi lave aftensmad og ungerne lave lektier inden sengetid. LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE
Kvindetid, er bare lige at ville bage boller til morgenkaffen som eneste intention, og at ende med at have leget Camilla Plum i køkkenet hele dagen så opvasken består af samtlig køkkenmateriel og man igen har fået bagt så meget at man ender med at forære 3/4dele væk til naboerne fordi man aldrig når selv at spise det…. Kvindetid, er den lille stille tætte meditative blide ømme nænsomme nussestund med kaninen, så man faktisk får tanken, HAR dyr en sjæl, og ér dette lille smukke sårbare kærlige kræ, som lige netop nu connecter så tydeligt, så direkte, så smukt rørende og bevægende, med mig, måske en reinkarnation af min bedstemor?…. nåja……… :P ….. Kvindetid, er når ens unger tilgir en for alle de rædselsfulde ting man har sagt og gjort når livet var værst… eller man selv var værst…. fordi man var præ-kræ.. og momentalt sindsyg …. og uberegnelig i gerningsøjeblikket…… Kvindetid, er også, når jeg forlader virkelighedens ubarmhjertige krav, og går ind på ‘grøn stue’, min legeplads…. mit hjem har altid været min legeplads…. og allerallerallermest, når jeg maler…… dér, er jeg mig, i al min feminine essens… der leger jeg, der lever jeg, der er jeg den indre medfødte ukuelige livsglæde, som jeg alle dage har været, siden jeg som barn gik nynnende omkring og legede uanset vind og vejr….. og dér lader jeg min indre gudinde lege sig ud i farver og former, finurligheder og sismofytter, kærlighedsenergier og hjerter og glade smilende bobler der slår smut med øjnene….. Alt dét, mænd ikke begriber en meter af, at man kan tjene til en tur på café, på at klatte ubestemmeligt op på et lærred og som jo “ikke ligner noget” (!!!!) – Kvindetid, er, når jeg i mit eget lille tøseunivers går og drømmer, visualiserer, indlever, og forventningsfuldt mærker, hvor dejligt det blir at forkæle kæresten med de små ting han elsker…eller ikke endnu ved at han elsker, måske især…. – og Kvindetid, for mig, er hvert eneste sekund jeg tilbringer med min Mor-kasket på i selskab med mine unger som til stadighed på 25. år forundrer mig med deres begavelser, sødme, kærlighed, idéer, kunnen, udvikling, enorme hjerter, visdom og endeløse kvantespring
Sætter du tid af til Kvindetid i din kalender?
Nej, meget sjældent, idét jeg i meget høj grad lever impulsivt, i Nuet, følger mit flow i alt, så vidt muligt, er autentisk, og bevidst nærværende, og dermed i meget høj grad (i dag) ér “kvindetid” i migselv, og tillægger polariteten mellem kønnene stor værdi og betydning og derfor har lært at tillade migselv at VÆRE kvinde, faktisk “hele tiden” – bilder jeg mig ind i min hidtil uimodsagte kvindetidsidentitet.
Vil du afsløre noget hemmeligt fra din Kvindetid?
Uuuuhhhh…. hhmm…. vil jeg?, ja, det vil jeg gerne, men hvad er hemmeligst, for en kvinde?…. det er vel et eller andet sted hendes seksualitet eller, hendes inderste dybeste drømme…… hmm… jeg tror måske nok, egentligt, at det mest hemmelige fra min kvindetid består i, at jeg dybest set skulle have levet for 100 år siden. Jeg er dybt feminint håbløst utidigt, uopdateret utilpasset gammeldags… jeg ville egentlig så inderligt ønske at kvindefrigørelsen og tidens udvikling også havde levnet plads – og tilladelighed især – til de af os, som dybest set gerne ville tilbage til kødgryderne…. (selvsagt under arbejdsvilkår vi selv bestemmer og IKKE vores mænd..) … tilbage til rødderne… tilbage til spisekammeret og køkkenhaven… små røde sodavand i en lille 33 cl´s flaske KUN til jul og fødselsdag….. tilbage til friheden til at VÆRE det jeg ér; K v i n d e ….. og ha en mand som er det han er, M a n d ….. …. jeg kan godt få en sjælden stund af dyb sorg, over at jeg som kvinde blev frataget naturligheden i dén ret…. og realiteten i at samfundet bare ikke er strikket sådan sammen at dette er en ting jeg selv kan tage teten om og i egen kraft manifestere, som jeg kan med så meget andet…. det er én hemmelighed, fra min kvindetid, af jovist, flere.
Hvad skal din næste Kvindetid bestå af?
Min næste kvindetid starter på mandag og strækker sig ca 4 uger frem og består af skabelsen af et 140 x 160 sismofyt maleri med titlen “Sismofytterne kaster med kærlighed”, en bestilling som jeg glæder mig fuldkommen uhæmmet til at fordybe mig i hver ledig Kvindetidsstund, og til at male al min ubetingede, uhæmmede, evighedsbrændende, farvestrålende, energiske, glædeslysende skaberkreativitet og medmenneskelige kærlighed og glæde ved andre mennesker ind i; i de mest fantastiske hvide, isblå, mørkeblå, lilla, violette, og mørkerøde farver, samt bladsølv, glitter og lak; ren ekstase, lykke og væren.
Hvem kender du, der er go´ til at tage sig af Kvindetid?
MIG ;)
