Birgitte: Skru lidt ned for empati og op for vinderinstinkt

 

Birgitte: Skru lidt ned for empati og op for vinderinstinkt

For et års tid siden blev vi inviteret til en indendørs familieturnering i fodbold, arrangeret af min datters hold. Pigerne skulle spille mod hinanden – med deres familier, naturligvis – og der var dømt hygge og sjov og samvær.
Hele vores familie stillede naturligvis op – også mig, sagde hunden, selvom jeg i løbet af de to sekunder, det tager at træde ud på banen, pludselig bliver både blind og får to venstreben – men det er sjovt, og mine unger elsker, når jeg er med.

Af årsager, som ikke skyldes mig men resten af familiens unikke boldtalent, fik vi tacklet og rundløbet adskillige familier og endte i finalen mod en anden familie, som vi havde spottet lige fra starten havde både viljen og talentet til at vinde. Banen var kort sagt kridtet hårdt op – nu gjaldt det.

Vores modstanderhold bestod af en far, en fars store søn, den ældste datters store kæreste – og så en mor og en mindre dreng, som blev proppet ind i spillet nu og da – eller fik æren af at stå på mål. Heldigvis bestod vores hold – udover mig – af min mand med boldøje, to megatalentfulde, hårdtspillende døtre og en yngre søn med et dribletalent, der grænser til Laudrups (bær over med mit blær – det er jo mine børn).

I løbet af 2 sekunder efter at dommeren havde fløjtet kampen til start, forvandlede banen sig til et inferno: Målkvindens briller blev skudt af pga. en vildfaren bold. Der var tacklinger af både store og små, drengebørn fik spændt ben og bolden blev snuppet og så var der en svovlen og banden, som ville have fået enhver pædagog med respekt for sig selv til at aflyse kampen.

Hvem skabte den stemning? Det gjorde mændene.

Kvinderne på banen løb (uanset hvilket hold, de hørte til) rundt om de mindste børn og heppede på dem, når de havde bolden – nænnede ikke at snuppe den fra dem – og fingerede et ”ups – jeg kan ikke tage den”. Mændene, derimod, snappede bolden fra ungerne hurtigere, end du kan nå forarget at udbryde ”Altså!”

Og netop dét er, hvad du er oppe imod, når du søger job: Mænd, der er villige til at tackle små drenge for at vinde en familieturnering. De kan ikke gøre for det – det sker bare – og selvom de synes, de passer på, sker der et eller andet oppe i knolden på dem. Jagtinstinktet og præstationslysten tager et fast greb om hjernen – og presser til, så der står røg ud af ørerne.

Det er ikke noget galt i. Tværtimod – for tilsat et liiille skvæt empati er det en cocktail, der rykker på bedste vis.

Kort sagt – se, om du kan skrue lidt ned for din empati og op for din viljestyrke og dit vinderinstinkt, når du søger job. Alene dét vil bringe dig langt, fordi du vil ”angribe” jobbet og processen på en målrettet facon.

Hvad kampen endte med? Vi vandt. Selvfølgelig. Og da vi var på vej hjem, hørte jeg manden på modstanderholdet mumle til sin kone: ”Men næste år – så tager vi dem…”, hvortil konen svarede: ”Næste år… der bliver slet ikke nogen kamp for dig næste år, min fine ven!”.

Kvindetid artikler
Har du en sund hund? Så får du også et sundt barn

Har du en sund hund? Så får du også et sundt barn

Har du en sund hund? Om man tror på det eller ej, må være op til en selv, men måske er det en god undskyldning, for at skaffe sig en firbenet bedste ven.

Kvinde, kend din bolig

Kvinde, kend din bolig

Kvinde, kend din bolig. Der er mange ting at holde styr på under et boligkøb, men med en professionel boligadvokat får du en uvildig rådgivning, der klæder dig godt på til dit drømmekøb.

Aloha! Hawaii, en foretrukken rejsedestination!

Aloha! Hawaii, en foretrukken rejsedestination!

Hawaii er blandt danskernes absolutte foretrukne rejsedestination. Og det med god grund. En rejse til Hawaii byder nemlig på en lang række mindeværdige oplevelser for livet.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 46 Ugen, der kommer Denne uge er en ligelig blanding af nogle hårde spændingsaspekter i starten […]

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017

Kvartalshoroskoper for oktober – december 2017 Hvad har du i vente i årets efterårs måneder. Ønsker du et personligt årshoroskop for kun 149,- så klik HER  Du kan også læse dit kærlighedshoroskop hver måned på Kvindetid! Rigtig god fornøjelse med Kvartalshoroskoperne! . VÆDDEREN  Det bliver nogle spændende måneder. Det starter med en god fokus på dit daglige arbejde og […]

Kvindetids kvartalshoroskoper for oktober-december

Kvindetids kvartalshoroskoper for oktober-december

Så er der kvartalshoroskoper for oktober – december, hvad har du i vente, hvordan bliver dit efterår i følge horoskopet?

Fik du læst disse?
Lucy Lee: Vil du springe over?

Lucy Lee: Vil du springe over?

Vi kender det alle sammen. Der er en deadline, regninger skal betales eller loftet skal ryddes op, men af en eller anden grund er der lige et eller andet, der er langt vigtigere.

Pernille-Lykke: Hjælp der flytter en mand ind i min lejlighed i dag!

Pernille-Lykke: Hjælp der flytter en mand ind i min lejlighed i dag!

Pernille-Lykke: Nu må jeg øve, øve i at dele min selvstændighed og gå efter drømmen, den drøm hvor man går i seng om aftenen og vågner op sammen igen, jeg er lykkelig, men jeg er bange!

Vind en coachuddannelse med BeChange.dk

Vind en coachuddannelse med BeChange.dk

Skriv hvorfor du brænder for at blive en transformerende Be Change Coach. & hvor kan du gøre en forskel ved at gå vejen selv?